Lolland-Falster: 225 special-elever skal inkluderes i ét hug

Til august overtager skolerne i Guldborgsund Kommune det økonomiske ansvar for 300 elever, der i dag går i specialklasse. 225 af dem skal nu i almenskolen. Der er ikke tale om en spareøvelse. Alligevel er kredsformanden ikke fuldt ud begejstret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omlægningen indgår i harmoniseringen i Guldborgsund, der består af seks sammenlagte kommuner på Lolland og Falster. Ifølge specialundervisningskonsulent Thomas Dandanell Nielsen var nogle af dem blandt de mest ekskluderende i landet, mens andre var gode til at inkludere.

"Nu stopper vi alle pengene i baglommen på eleverne og spørger deres distriktsskoler, om de kan lave tilbud i normalundervisningen, der matcher specialklassernes", fortæller Thomas Dandanell, der begyndte at forberede øvelsen, da han blev ansat i jobbet for halvandet år siden. Indtil da var han skoleleder på Nordbyskolen i Nykøbing Falster.

Inklusion skal give mening

I dag går de 300 elever i specialklasser rundt om på kommunens skoler. Det svarer til knap fem procent af elevtallet. Når 225 begynder i almenklasser på deres distriktsskoler til august, skyldes det en høj grad af frivillighed, mener Thomas Dandanell.

"Til forskel fra mange andre kommuner tvinger vi ikke skolerne til at tage eleverne tilbage. De har en meget høj grad af frihed og kan for eksempel beslutte, at de har brug for et år mere på at forberede sig på en elev. Det har vist sig at virke".

Samtidig har undervisningsafdelingen gjort meget ud af at forklare skolerne, hvad inklusion handler om.

"Inklusion er ikke en nem opgave, så man er nødt til at danne mening omkring den. KL har gjort meget ud af den økonomiske side, men der er også både et samfundsmæssigt og et pædagogisk perspektiv: Hvad betyder det for børnene, at de bliver omgivet af et bredere udsnit af variation? Og når vi mangler arbejdskraft om ti år, er en af mulighederne at tage de mennesker ind, der kun kan yde en indsats på 70-80 procent. Det stiller krav om, at deres ledere og kolleger er rummelige og forstår, at ikke alle er ens, og det kan de lige så godt lære i folkeskolen", siger Thomas Dandanell.

Inklusion kræver rigtig meget

At kommunen vil inkludere så mange elever på en gang, bekymrer Henrik Hansen, formand for Lolland-Falsters Lærerforening.

"Vi går ind for inklusion, men jeg er ikke sikker på, at det er den bedste løsning for alle elever. Det kræver i hvert fald rigtig meget, for hvordan bliver to piger i 3. klasse med meget lav intelligens accepteret? Inklusion forudsætter, at eleverne er til stede, at de deltager aktivt, og at de lærer noget. Hvis de blot er til stede, bliver de kun rummet", siger han.

Lærerforeningen havde forventet, at kommunen ville fastholde nogle centrale tilbud og supplere med tilbud på skolerne. Men beslutningen er truffet, og selv om den ikke er Henrik Hansens kop te, går lærerforeningen til opgaven med åbent sind.

"Vi vil blandt andet samle eksempler på, hvordan lærere lykkes med inklusion andre steder for at danne grundlag for en debat i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen på de enkelte skoler", fortæller han.

Den økonomiske styring skal tænkes anderledes

Det er vigtigt at skrue skolens organisation sammen, så den giver et incitament til at inkludere eleverne, fortæller Thomas Dandanell og bruger som eksempel, at lærerne i specialklaserne får ekstra tid til forberedelse.

"Det kan man kalde et eksklusionstillæg. Læreren i almenklassen får derimod ikke et tillæg. Det skal vi have forhandlet på plads, så vi understøtter dem, der gør en indsats for at løse inklusionsopgaven", siger Thomas Dandanell.

Man er i det hele taget er nødt til at tænke den økonomiske styring helt anderledes.

"Nu får vores skoler tilført penge til de elever, der går i specialklasse, ud fra hvad opgaven koster i dag. Hvis de ikke selv kan undervise en elev, skal de betale en anden skole for at løse opgaven. Hidtil har det ikke haft økonomiske konsekvenser for skolerne at ekskludere elever".

Lærerforeningen vil holde øje med arbejdsmiljøet

Selv om Guldborgsund Kommune også skal spare, har politikerne ikke fjernet penge fra lige præcis specialundervisningsområdet, fremhæver Thomas Dandanell.

"Vi har aftalt med politikerne, at ændringen ikke skal kædes sammen med besparelser. På længere sigt håber vi, at skolerne kan skabe tilbud, der er mindre indgribende og knap så dyre som i dag, så de kan få råd til at investere i normalundervisningen og dermed blive endnu bedre til at inkludere. Det er den gode spiral, vi gerne vil ind i".

Henrik Hansen peger dog på, den nye model kommer oven i en stor strukturændring, som nedlægger fem skoler til sommer.

"Lærerne skal ikke alene inkludere elever fra specialklasserne. De får også flere eleverne i klasserne. Nogle er vores medlemmer er bekymret for, at det går ud over deres arbejdsmiljø, hvis de skal inkludere fire elever i deres klasse. Det er vi nødt til at følge tæt", siger Henrik Hansen,

Lærerforeningen vil se på, om der er balance mellem lærernes opgaver og de resurser, der følger med.

"Vi har et godt samarbejde med forvaltningen og forsøger at få nedsat følgegrupper under med-systemet, som kan se på, om inklusionen lykkes", siger Henrik Hansen.

Lærere og pædagoger fra specialklasserne i Guldborgsund rykker med ud i almenskolerne. Dermed bliver kompetencerne i kommunen.

"Det løser selvfølgelig ikke klasselæreren i 4.a's problem, men de fleste skoler laver resursecentre, og vi har uddannet AKT-lærere og vejledere i læsning og matematik. De vil understøtte den faglige tilgang", siger Thomas Dandanell.

Lærernes store reaktion kommer formentlig til august

Lærernes reaktioner på kommunens nye tilgang til inklusion spænder fra accept til undren, oplever specialundervisningskonsulenten.

"Vi har været rundt på skolerne med oplæg og inklusionsspil, og de arbejder med forskellige pædagogiske modeller. Det skulle gerne sætte sig spor. Men den helt store reaktion kommer formentlig til august, når lærerne møder eleverne, så der venter os en stor opgave i undervisningsafdelingen med at tage ud og vejlede og rådgive".

Thomas Dandanell regner med, at kommunen kan spare over halvdelen af de syv millioner kroner, den bruger på at køre eleverne i taxi i dag.

"Geografisk er vi en både stor og umulig kommune, som er bundet sammen af en bro, så mange elever bliver kørt en time hver vej for at komme i skole. Det er ofte elever, som har svært ved at sidde stille, så det er ikke kun for pengenes skyld, at jeg har det godt med at vi kan skære kraftigt ned på transporten".

En del af de 75 elever, der fortsætter i specialklasse efter sommerferien, går i 7. eller 8. klasse. Kommunen ønsker ikke at flytte dem så tæt på afslutningen af deres skolegang. Kommunen holder desuden to klasser for stærkt handicappede børn uden for modellen.