Arbejdsmiljø

To læreres postkasser er blevet ødelagte, efter eleverne havde lagt syrebomber i deres postkasser.

Elever smed 'syrebomber' i læreres private postkasser

To elever på en lollandsk skole er meldt til politiet efter at have lagt 'syrebomber' i to læreres postkasser, der efterfølgende sprang. Lærere frygter, at flere er på elevernes ’liste’ over lærere, der skal chikaneres.

Publiceret Senest opdateret

En syrebombe i to forskellige læreres postkasser fra samme skole med få dages mellemrum.

Det lyder ikke som et tilfælde, tænkte de to lærere, som arbejder på Sakskøbing Skole på Lolland. De gik derfor til deres skoleleder Simon Leinum, som gik i gang med at undersøge sagen.

”Vi talte med forskellige elever på 9. årgang, som vi tænkte kunne være indblandet. En af dem, vi talte med, var meget ærlig og fortalte, at ja, han har været med til det og beskrev det selv som en drengestreg. Vi fik så pejlet os ind på, hvem der ellers var med og fik et navn mere”, fortæller skoleleder Simon Leinum til Folkeskolen.

Det er ikke til at styre, hvornår syrebomber springer, men begge sprang heldigvis, før nogen åbnede postkasserne, og derfor kom ingen fysisk til skade. Men skolens lærere er meget berørte over hændelserne. 

Syrebomberne er kulminationen på, at en gruppe elever fra skolens 9. årgang igennem et stykke tid har sat en meget uheldig dagsorden, fortæller lærernes tillidsrepræsentant Kim Due Christiansen.

”Kollegerne er dybt berørte, og det påvirker selvfølgelig arbejdsmiljøet på skolen. Der er kolleger, der fortæller, at de er bange, for ikke at tale om bekymringen på hjemmefronten”, fortæller Kim Due Christiansen.

”En af lærerne, der har fået sprængt sin postkasse, har små børn hjemme. Dem er han selvfølgelig ekstra bekymret for”, fortæller han videre.

Endnu en elev gik til bekendelse

Hvad er en syrebombe

En “syrebombe” er en flaske med sølvpapir og stærke kemikalier. Den kemiske reaktion skaber et overtryk i flasken, som kan få den til at sprænges, hvilket kan forårsage alvorlige skader og ætsninger. Bliver mennesker eller dyr ramt, kan man komme alvorligt til skade, fordi stærk syre giver voldsomme ætsninger af huden.

Da forældrene til 9. klasses eleverne blev informeret om hændelserne med de to syrebomber, førte det til, at endnu en elev bekendte at have været med til at smide syrebomber i lærernes postkasse.

De tre elever var i ugen inden efterårsferien til møde på skolen med deres forældre, ledelsen, de berørte lærere og en SSP-medarbejder.

”Jeg vil nærmest kalde det et mæglingsmøde, hvor vi fik afklaring omkring, hvorvidt det her var et ’ondsindet angreb’ på de to lærere specifikt. Det var lærerne selvfølgelig meget optaget af”, fortæller Simon Leinum.

Her sagde eleverne, at de ikke havde et ondsindet motiv, fortæller skolelederen.

”Eleverne siger selv, at de var fjollede og dumme og gik for langt med en drengestreg, men de havde ikke noget specifikt horn i siden på de pågældende lærere. Så på mange måder blev mystikken og usikkerheden afmonteret”, forklarer Simon Leinum.

Skolelederen gav ved mødet eleverne en skriftlig advarsel, der kan tages i brug, hvis en lignende situation opstår, fortæller han.

”Vi forsøgte at få lagt alt på bordet, og jeg synes, det var en god måde at mødes på. Det afhjælper en konflikt at få afklaret hensigter og handlinger med parterne, og vi fik løst rigtig meget ved mødet. Vi gav eleverne en advarsel i henhold til ’Bekendtgørelse til fremme af god orden i folkeskolen’. Derudover skal de erstatte de to postkasser”, siger Simon Leinum.

”Det er så grænseoverskridende”

Tillidsrepræsentant Kim Due Christiansen mener ikke, at episoden kan beskrives som ’en drengestreg, der gik for vidt’.

”Det er så grænseoverskridende, at de på den måde går ind i lærernes privatsfære. Det er ikke bare drengestreger, så jeg er meget glad for, at vores leder var så klar i mælet om, at det var deres her er første, sidste og eneste advarsel. Næste gang har det konsekvenser”, siger han.

Mens sagen om syrebomberne blev undersøgt, gik der på skolen rygter om, at en gruppe drenge på tværs af de tre klasser på 9. årgang havde udarbejdet en liste med mindst fem navngivne lærere, der skulle ’have besøg’.

Ingen grund til at tro, at der er en 'lærerliste'

Præcist hvad et sådan besøg skulle indebære, var uklart, men det var underforstået, at det ikke skulle være et hyggevisit. 

Men de rygter har ikke noget på sig, lyder det fra skoleleder Simon Leinum.

”Hverken elever eller forældre kan bekræfte, der har været lavet eller talt om en ’lærerliste’ i nogen sammenhæng. Men den slags rygter skaber selvfølgelig utryghed, så vi har undersøgt det, så godt vi kunne, og meldt ud til personalet, at der ikke lader til at være hold i dem", siger han. 

"Vi ved ikke, hvordan rygterne er opstået, men de kan sagtens stamme fra elever, som slet ikke har været indblandet i sagen. Vi har ingen grund til at tro, at en gruppe elever går og planlægger hævn over nogen lærere”, understreger skolelederen.

Lærerne kigger sig stadigvæk over skulderen

Den udlægning er tillidsrepræsentanten dog ikke helt enig i.

”Min opfattelse er ikke, at det ’bare’ er en drengestreg, der eskalerede”, siger Kim Due Christiansen. 

”Den opfattelse har jeg blandt andet ud fra, hvad forskellige kollegaer har hørt fra de elever, der er i periferien af episoden. Så alt er ikke nødvendigvis fryd og gammen på lærerværelset nu. Folk kigger sig stadigvæk over skulderen, og der er stadigvæk utryghed blandt kollegaerne”.

Uanset uenigheden skal skolen nu arbejde på at vende tilbage til hverdagen.

”Nu er vi der, hvor vi har afklaring med de tre, som var tættest på episoden. Så har vi en gruppe tilbage, som har været i omegnen af det her, og som også skal stå til ansvar for deres rolle. Dem tager vi et møde med efter efterårsferien, hvor SSP også vil være til stede”, fortæller Simon Leinum.