Norske lærere indretter undervisningen efter testene
Alene eksistensen af de norske nationale test har medført, at der i undervisningen lægges større vægt på det, som testene måler, viser en stor evaluering, som DPU har medvirket til. Den pædagogiske brug er lille i forhold til den kontrollerende.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
50 procent af kommunerne, 45 procent af skolelederne og godt 25 procent af de lærere, hvis elever har deltaget i testene, mener, at der i høj grad er en såkaldt wash-back-effekt af de nationale test eller 'nasjonale prøver', som det hedder i Norge - altså, at lærerne i stigende grad retter deres undervisning ind mod det, der testes. Og det er, set fra et norsk synspunkt, en positiv ting, for både lærere og skoleledere er enige om, at de norske prøver generelt dækker målene for fagenes indhold fint, og at de bidrager til at forbedre elevernes læringsresultater.
Prøverne i både norsk læsning og matematik foregår på papir og inkluderer for læsningens vedkommende eksempelvis, at eleverne skal reflektere over det, de har læst og fx bruge personlige erfaringer eller formel viden til at give en begrundet vurdering af form eller indhold i en tekst, ligesom de i matematik skal løse sammensatte problemer og reflektere over egne svar. I Danmark derimod er prøverne som bekendt elektroniske og selvrettende test helt uden fx matematisk kommunikation eller refleksion:
"Hvis wash-back-effekten virker indsnævrende på undervisningen, bliver det jo en negativ effekt", siger forskningsleder ved DPU Poul Skov, som er medlem af den gruppe, som netop har afleveret en evaluering af det norske kvalitetsvurderingssystem for grundskolen.
Resultater offentliggøres
Poul Skov er dog ikke i tvivl om, at en del af forklaringen på den kraftige wash-back-effekt af indførelsen af nationale test, hænger sammen med, at resultaterne i Norge offentliggøres på skoleniveau. Fra Utdanningsdirektoratets side offentliggøres de kun på kommuneniveau, men når medierne søger aktindsigt i skolernes resultater, kan de få dem udleveret og opstille ranglister.
"De norske skoler og lærere føler sig mere eller mindre hængt ud. De mener, det er for unuanceret, for der kan jo være 117 grunde til, at en skole klarer sig dårligere i en prøve end en anden", siger Poul Skov og er spændt på, om det i Danmark vil lykkes som planlagt at forhindre offentliggørelse af testresultaterne.
Kun lille pædagogisk brug af testene
Wash-back-effekten er altså virkningen af, at skoler og lærere ved, at eleverne vil blive testet og testresultaterne offentliggjort. Derimod har evalueringsgruppen ikke kunnet spore nogen ret stor pædagogisk diagnostisk brug af den enkelte elevs testresultater. Mange norske lærere efterlyser en mere differentieret tilbagemelding om de enkelte elevers resultater end den inddeling i 3 eller 5 mestringsniveauer, man hidtil har fået. Hvis lærerne vil vide mere om den enkelte elevs præstation, må vedkommende gå ind og læse selve elevens besvarelse. Her konkluderer evalueringsgruppen, at der er en stor forskel mellem, hvad man godt kunne tænke sig, at testene blev brugt til, og hvad de rent faktisk bliver brugt til.
Til gengæld fremhæver Poul Skov, at det norske kvalitetsvurderingssystem rummer en række andre elementer foruden de nationale prøver, herunder blandt andet elevsamtaler, som vurderes til at have en positiv effekt på elevernes læring.
"Resultaterne viser, at positive virkninger af evaluering ikke alene forudsætter de rigtige evalueringsredskaber og -metoder, men i høj grad også at både skoler og kommuner har et beredskab, der gør, at man professionelt kan forholde sig til resultaterne og er i stand til at bruge dem fremadrettet", siger Poul Skov.
Der er link til evalueringsrapporten til højre.
