Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I den nye folkeskoleaftale lægger regeringen og partierne bag aftalen op til, at private aktører fra lokalmiljøet skal inviteres ind i skolebestyrelsen. 

Jeg kan lige forestille mig, hvordan stemningen har været helt høj i forhandlingslokalet, da det her forslag er kommet på bordet. Der har nemlig siden 2013 været en storslået christiansborgpolitisk drøm om at engagere lokalmiljøet i skolerne. 

Det lykkedes ikke dengang, så nu prøver man så igen. Men er det virkelig det, skolen har brug for lige nu? Det tror jeg næppe.

Ved bestyrelserne nok om skolen? 

Skolebestyrelserne har rigtig meget magt over de enkelte skoler: Mobilregler, sukkerpolitik, emnedage og meget andet runder skolebestyrelsen længe før, at lærerværelset har noget at skulle have sagt. Det kan sågar af og til føles som om mediernes overskrifter om skolerne ryger direkte ind i skolebestyrelserne.

Jeg har selv oplevet, at jeg og mine historielærerkollegaer i slutningen af skoleåret til et skolebestyrelsesmøde skulle dokumentere, om vi underviste i og om kvinders rettigheder. Der er ikke noget i vejen med fokus på kvinderettigheder i undervisningen, men som lærer bliver jeg godt træt, når selvsamme skolebestyrelse bare kunne have kigget i årsplanen, der lå tilgængelig flere måneder før ovennævnte bestyrelsesmøde.

I øvrigt tog årsplanen faktisk udgangspunkt i kvinders rettigheder, men det er ikke pointen her. Den er til gengæld, at jeg bagefter sad tilbage med følelsen af, at skolebestyrelsen ikke rigtig vidste, hvad der foregår på skolen, men at nogle bestyrelsesmedlemmer bare gerne ville sætte en privat dagsorden.

Skolen er ikke klar til flere nye aktører 

Eksemplet er næppe enestående. Der sidder allerede for mange repræsentanter i skolebestyrelserne, som slet ikke har nok viden om skolens hverdag. Derfor mener jeg slet ikke, at skolerne er klar til at invitere endnu flere uvidende aktører ind i det rum. 

Jeg synes, det vil være så underminerende for lærernes viden om, hvordan vi skaber den gode skole for vores elever.

Skolebestyrelsen består i forvejen af forældre, som jo alle har en underliggende privat agenda, nemlig deres eget barn. Det er naturligt, men det gør også, at bestyrelserne mangler det bredere perspektiv på skolefællesskaberne. 

Og lige netop den brede forståelse af skolen som en kæmpe organisme tænker jeg ikke, at en lokal erhvervsperson vil have. Bare fordi man engang selv har gået i skole og måske har børn, der går i folkeskole, bliver man ikke ekspert i, hvad god skole er.

Lærere i bestyrelserne giver større ejerskab

Hvis der skal sidde flere repræsentanter i skolebestyrelserne, kan jeg ikke se, at det kan være andre end lærerne. På nuværende tidspunkt har skolen to repræsentanter, hvoraf den ene ofte er en leder og den anden ofte er tillidsrepræsentanten. Det er slet ikke repræsentativt for et helt lærerkollegium.

Jeg mener, at lærerne skal være repræsenteret mere bredt i skolebestyrelserne. Det kunne være en lærer fra hver afdeling, hvilket vil give en bred repræsentation. 

Det er vigtigt, at skolebestyrelsesarbejdet bredes ud, så flere bag katedrene får ejerskab og indflydelse på beslutningerne. På den måde vil skolebestyrelsernes beslutninger blive langt mere meningsfulde for de lærere, der skal udføre beslutningerne i klasselokalet og i skolegården. Det er trods alt en kollega, som har været med til at stemme det igennem.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk