Skolelederuddannelserne er for dårlige, konstaterer SFI i en rapport omskoleledelse i folkeskolereformen. Skolelederforeningen er enig.

SFI-rapport: Skolelederne skal ud i klasselokalet 

"Derfor er vi også i gang med at designe en ny, skolefaglig lederuddannelse sammen med KL og Undervisningsministeriet".

Det vil være bedre for elevernes læring og trivsel, hvis skolelederne bruger mere tid på pædagogisk sparring af lærerne og mindre tid på kontoret og i mødelokalerne på rådhuset, anfører SFI i den nye rapport, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i går.

Enig, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal. Det er bare svært for skolelederne at skaffe tid til mere pædagogiske ledelse.

"Vi har i de senere år stræbt efter at lede 'tæt på' på skolerne. Men der er i dag 15 procent færre ledere på skolerne end for fem-seks år siden til at klare opgaverne", fastslår han.

"Som det nævnes i rapporten, har lederne travlt - de arbejder pt. 49 timer om ugen i snit, og en øget del af deres tidsforbrug går med administrative opgaver", tilføjer Claus Hjortdal, idet han tilføjer, at der er store lokale forskelle.

Skolelederuddannelserne er for dårlige

SFI-forskerne påpeger desuden, at den kompetenceudvikling, som skolelederne tilbydes, ikke er god nok, selv om der bliver brugt mange penge på det.

Forskerne skriver således, at: "Der er foretaget meget store investeringer i længerevarende lederuddannelser for skoleledere i de senere år. Andelen af skoleledere, der har deltaget i diplomuddannelse, er således vokset fra 67 til 81 procent siden 2011. Andelen af skoleledere, der har deltaget i masteruddannelser, er i samme periode næsten fordoblet fra 10 til 19 procent".

Kompetenceudviklingen virker ikke

Men den megen kompetenceudvikling af skolelederne har ikke hjulpet implementeringen af skolereformens pædagogiske tænkning på vej ude på skolerne, skriver SFI, som er blevet sat til at undersøge, om skolereformen virker i praksis.

"Vi finder ingen effekt af ledernes deltagelse i længerevarende lederuddannelser på implementeringen af folkeskolereformen i lærernes undervisning. Disse resultater ligger i forlængelse af tidligere dansk forskning, der viser, at formelle lederuddannelser ikke har nogen betydning for elevernes læring (Meier, Pedersen & Hvidman, 2011)", skriver forskerne således.

Reform-målrettede kurser virker heller ikke

Målrettede kurser om skolereformen for skoleledere har næsten heller ikke nogen effekt på implementeringen af skolereformen, konstaterer SFI-forskerne:

"Vi finder endvidere kun en meget svag effekt på implementeringen, når skolelederen har deltaget i særlige kurser om folkeskolereformen. Vi finder heller ingen effekter på reformimplementeringen af øgede lederkompetencer, når vi måler disse ved ledernes egne vurderinger af, hvor rustede de er til de opgaver, der følger af folkeskolereformen".

Og det er uheldigt, mener SFI, for gode lederkompetencer har stor betydning for implementering af skolereformen.

"Men meget tyder på, at den nuværende kompetenceudvikling ikke giver skolelederne de nødvendige redskaber", skriver forskerne. "Spørgsmålet er så, hvordan man kan forbedre ledelseskompetencerne, hvis de ikke er gode nok?".

Ny, praksisbaseret skolelederuddannelse i støbeskeen

Ja, måske er et svar på vej, for Skolelederforeningen og KL og Undervisningsministeriet er faktisk allerede gået i gang med at udvikle en helt ny, praksisbaseret skolelederuddannelse på anbefaling af Rådet for Børns Læring, fortæller skolelederformand Claus Hjortdal.

"Der er brug for nytænkning", siger Claus Hjortdal. "Og vi opfordrer derfor politikerne til at følge SFI's anbefalinger om at prioritere ledelse 'tæt på' ved at sikre, at der er tilstrækkelig ledelsesresurser, og ved at sikre, at folkeskolen bliver prioriteret politisk og økonomisk".

Store reformer kræver lang tid 

Endnu en pointe i rapporten er Skolederforeningen enig i, nemlig at det tager mange år, før man med sikkerhed kan udtale sig om, om en så stor reform som skolereformen har effekt, siger Claus Hjortdal.

"Men vi kan læse ud af rapporten, at det trods alt går den rigtige vej; skolereformen kan godt blive en succes", tilføjer han.

Og så er Claus Hjortdal også enig med SFI i, at implementeringen af skolereformen ikke kan ske på én gang. En trinvis, processuel implementering, hvor man løbende justerer, afprøver og evaluerer, er bedre, mener skolelederformanden.

"Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen" er en del af den samlede følgeforskning om folkeskolereformen, som SFI og andre forskningsinstitutioner laver for Undervisningsministeriet.