Når man har lagt en undervisningsplan eller indgået et politisk forlig, så vil virkeligheden ofte banke på og kræve justeringer og ændringer.

Det ved lærerne i skolen, og det ved politikerne på Christiansborg også. Derfor har forligskredsen bag folkeskolen, der består af SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti sendt en række justeringer af folkeskoleloven i høring. Ellen Trane Nørby (V), der er minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, forklarer her, hvad der er blevet talt om i folkeskolens forligskreds.

Det vil politikerne ændre i folkeskoleloven

For det første handler det om, at reducere antallet af Fælles Mål, der jo skulle forenkles med folkeskolereformen.

"Allerede før sommerferien meldte jeg ud, hvad jeg som minister ønsker, at der skal ske: Nemlig at få gjort strukturen mere enkel, således at det, der skulle være intentionen -  at der skulle være færre mål - også kommer til udtryk i den måde, det bliver implementeret. Jeg tror ikke, at der er mange, der er uenige i, at der skete en forenkling, men med den implementering, der skete, kom der en stor ligeværdighed mellem kompetencemål og procesmål", siger Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk.

I dag står også de 1585 færdigheds- og videns-målpar bindende - og det er de "procesmål" ministeren allerede den 1. juni lagde op til skulle være frivillige.

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel

Hvor er skredet sket?

Hun understreger, at alle ændringer kræver enighed i hele forligskredsen, og at det derfor kræver noget arbejde at lande ændringerne.

"Jeg oplever, at vi er i god gænge, og vi arbejder med at skabe en struktur, som både lærere og ledere kan forstå. Vi skal skabe en større synlighed omkring den læring, som alle børnene skal igennem og de støttepunkter, som en målstyring også er i forhold til at sikre, at alle børn når det de skal - aldersvarende og klassetrinssvarende", siger Ellen Trane Nørby og peger på, at det også vil sikre større mobilitet på tværs af landet, at børn kommer igennem nogle brede vidensområder, ligegyldigt hvor i landet, de har gået i folkeskole.

Ministeren vil ikke lægge sig fast på, hvornår arbejdet skal være slut. Hun vil hellere sikre, at det bliver landet ordentligt.

Men allerede nu ser forligskredsen på, hvordan kommunerne arbejder med de forenklede Fælles Mål.

"Vi sidder også og kigger på, hvor i implementeringen, der sker et skred væk fra det, der er intentionen. Jeg kan høre, at der er stor forskel på, hvor rigidt man implementerer det i forskellige kommuner: Er det alle mål og alle elever og skal det være computerbaseret? Den dialog har vi haft med et par enkelte kommuner. Og vi har også været ude og præcisere, hvad der er forståelsen af det her", siger ministeren og udlægger intentionen bag de nye Fælles mål:

"Det er ikke hver dag, og det er ikke alle elever på alle mål. Derfor er der også noget, hvor man må sige, at det ikke handler om, hvad der står i lov og bekendtgørelse, det handler også om implementering. Derfor er der god grund til at bruge den tid der skal til for at lave en forenklet struktur, hvor målene ikke bliver en spændetrøje, men et reelt understøttende redskab for at sikre, at alle børn lærer det, de skal", siger Ellen Trane Nørby.

Inklusion

I maj kom inklusionsekspertgruppen med en række anbefalinger, det førte blandt andet til en afskaffelse af målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal gå i normalklasse. Ministeren fortæller, at inklusion er en del af et lovforslag, der blev sendt i høring i går.

"Da de kom med anbefalingerne, sagde jeg, at vi i regeringen var villige til at lave justeringer i formålsparagraffen for også at forankre det der. Det har der ikke været tilslutning til i folkeskoleforligskredsen, derfor indgår det ikke i lovforslaget, der er i høring. Men der indgår en implementering af de øvrige elementer. Derfor er der nu lejlighed til, at høringsparterne kan byde ind: Er der noget, der kunne være anderledes og præciseres yderligere? Så alle elever både udvikler sig fagligt og trives i såvel de faglige som de sociale fællesskaber, der er på en skole", siger Ellen Trane Nørby.

Hun ser lovforslaget som et naturligt næste trin efter afskaffelsen af 96-procents målsætningen. Derudover blev der nedsat en følgegruppe, som skulle holde øje med inklusionsområdet. Men den gruppe har været udsat for et benspænd.

Inklusion: Ellen Trane vil ændre formålsparagraffen.

"KL har mere eller mindre skiftet ud i hele deres medarbejderstab. Det betyder, at følgegruppen også har afventet, at KLs hold er blevet sat igen. Den tilbagemelding jeg får på 96-procents målsætningen er, at det spiller en rolle i forhold til styringselementet. Det var vigtigt for os, at det ikke er en målsætning, der bygger på et tal. Man skal styre efter, hvad der er det rigtige for det enkelte barn. Og der vil være forskelle landet over. Både i forhold til hvilken børnegruppe, man står med, og hvilke tilbud, de skal have", siger Ellen Trane Nørby, der mener at inklusionsarbejdet bliver styrket, selvom hun ikke har kunnet få tilslutning til, at skrive inkluderende læringsmiljøer ind i folkeskolens formålsparagraf.

"Det er forankret andre steder i loven, der handler om skolens organisering. Der er fokus på både de faglige og de sociale fællesskaber. Og de sociale fællesskaber er jo ikke bare klassen. Det er ikke nok, at man sidder i normalklassen, hvis man ikke er en del af det sociale fællesskab", siger ministeren.

Ingen ladeport til vikarer

Ombudsmanden har henstillet til, at man enten ændrer loven om uuddannede vikarer, eller holder op med at bruge dem i folkeskolen. Den henstilling har forligskredsen lyttet til og skrevet ændringer ind i et lovforslag.

"Men samtidig gør vi det meget klart, at det her er ikke en ladeport i forhold til, at man bare kan bruge vikarer. Vi vil følge det meget tæt. I Ombudsmandens henstilling, var der et behov for, at vi fik lovhjemlet, ikke bare praksis, men også fortolkningen af loven gennem årtier. Det har vi forsøgt at imødekomme. Det er klart, at når vi skriver ind, at vi vil følge det tæt, så er det fordi ingen af os har et ønske om, at det betyder, at man trækker mere på vikarer. Tvært imod, så er det jo intentionen med folkeskolereformen, at eleverne i højere grad skal møde lærere, der er uddannet indenfor de linjefag, de skal undervise i", siger Ellen Trane Nørby.

Ombudsmanden: Ikke læreruddannede vikarer skal lovliggøres

Permanent konfirmationsforsøg?

Lige nu er et 3-årigt forsøg i gang på konfirmationsområdet. Det kører indtil skoleåret 17/18 og skal evalueres i efteråret 2018. Det forsøg vil ministeren gerne have skrevet ind i loven.

"Jeg og de andre blå partier har bakket op omkring, at vi synes, det villle være klarere, at man lovhjemlede det fuldstændigt. Men der skal en enig forligskreds til. Jeg synes, det er en god forsøgsordning. Og interessen fra 73 kommuner viste, at der var lavpraktiske udfordringer", siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

"Det spiller en stor rolle i mange lokalsamfund, og det var et problem, at tingene ikke hang sammen. Vi lavede et eftersyn i forhold til fritidsliv. Det var også fordi, vi kunne se, at folkeskolereformen udfordrede vores stærke foreningsliv, der også spiller en rolle i forhold til dannelse, socialisering og i forhold til de aktiviteter, der ikke har noget at gøre med skolen, men har rigtigt meget at gøre med børns ungdomsliv. Vi har haft en ekspertgruppe til at kigge på det. Og jeg har taget nogle initiativer i forhold til at gøre kommuner opmærksomme på, at de har en forpligtigelse i at sikre, at børnene også har ret til at have et fritidsliv og et børneliv. Der er nogle elementer, der skal hænge sammen, og jeg ser ingen grund til, at man unødigt skal spænde ben for, at børn og unge skal have deres konfirmationsforberedelse, der er en meget begrænset andel af timer i forhold til hvad man ellers har af undervisning", siger Ellen Trane Nørby.

Åben Skole

Forligskredsen har også diskuteret rammerne for, hvordan "åben skole", kan blive skolevirkelighed. Der bliver stillet forslag om, at flere kan få lov til at spille en rolle i skolen.

"I opfølgningen på trepartsaftalen, var der et ønske om, at det i den del, der handler om åben skole og virksomhederne, skulle synliggøres at et virksomhedssamarbejde har samme status som et forenings eller idrætssamarbejde", siger Ellen Trane Nørby.