Det er et kendt greb i spændingsføljetoner: afsnittene skal helst stoppe der, hvor helten (eller skurken) hænger fra en klippe, og man er i tvivl om og nysgerrig efter, hvordan det ender: En såkaldt cliffhanger.

Forsommeren bød på netop det - en række skolepolitiske cliffhangers: Og folkeskoleforligskredsen har derfor før folketingsåret er igang holdt møde for at finde ud af, hvordan de forskellige problemer skal landes.

Vi tager de åbne spørgsmål fra en ende:

Færre bindende mål?

Den 1. juni kulminerede et forløb, der begyndte med udgivelsen af Keld Skovmands bog: "Uden mål og med - forenklede fælles mål?".

Bogen satte spot på de nye Fælles mål og problematiserede blandt andet, at det, der skulle have været en forenkling af målene, var blevet flere bindende mål for lærere og elever. En række skolefolk, forskere og også politikere råbte vagt i gevær, efterhånden som de indså, hvad der var op og ned i sagen. Og 1. juni skrev så den radikale folkeskoleordfører Marianne Jelved blogindlægget: "Jeg støtter Undervisningsministeren", på folkeskolen.dk. Hun skrev:

"Hvilken morgenstund!!! Solen skinner helt befriende. Tjekker mailen. Der er kommet en mail fra Ellen. Altså undervisningsministeren. Jeg læser, at vi skal indkaldes til møde inden ferien og drøfte hendes forslag om at reducere de afsindigt mange Fælles Mål".

Forligskredsen nåede dog ikke at holde mødet før sommerferien, så revisionen af Fælles Mål er en af de dagsordener, der har skullet landes.

Jeg støtter Undervisningsministeren!

Lærerformand Anders Bondo Christensen hilser mål-revisionen velkommen:

"Alt afhængig af hvordan man tæller, er der rigtig mange mål eller grotesk mange mål, derfor er der al mulig grund til at reducere dem, og i øvrigt have tillid til, at en lærer, der er uddannet og har gået fire år på en læreruddannelse, godt ved, hvad eleverne skal undervises i. Det kunne give mening til en uudannet vikar, der kommer ind i klasselokalet, men vi har taget en læreruddannelse, for at vide hvad eleverne skal undervises i", siger Anders Bondo Christensen. Han ser reduktionen af antallet af bindende mål i forlængelse af den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksens udmelding om, at socialdemokraterne vil mindske bureaukratiet i det offentlige.

"Man skal i det hele taget vise de ansatte i den offentlige sektor større tillid istedet for at tro, at man kan fjernstyre dem. Og de her frygteligt mange mål, er et eksempel på den fjernstyring. Hvis lærerne i øvrigt følger med i sit fag, så ved lærerne godt, hvad der skal undervises i - så det er ikke af hensyn til lærerne, at man skal lave de her mål", siger Anders Bondo Christensen.

DLF vil hjælpe S med at minimere bureaukratiet

Inklusion og ny formålsparagraf

Da inklusionsekspertgruppen den 11. maj med skolelederformand Claus Hjortdal i spidsen fremlagde sine anbefalinger, havde de lidt af en kanin med i hatten: Folkeskolens formålsparagraf skal revideres, så det bliver tydeligt, at fokus ikke længere skal være på inklusion, men på inkluderende læringsmiljøer. Ministeren kvitterede dengang for anbefalingerne med replikken:

"Jeg vil som minister søge tilslutning i folkeskoleforligskredsen til at lave de ændringer, I anbefaler: Både ændringer i formålsparagraffen, men også andre ting, I anbefaler i forhold til at lægge vægt på, at vi ikke længere skal tale om inklusionsbørn eller børn med særlige behov. Så ansvaret ikke ender hos det enkelte barn, men det er en opgave i forhold til, hvordan vi organiserer vores skole", sagde Ellen Trane Nørby.

Men lærerformand Anders Bondo Christensen synes ikke, det er en god idé at justere formålsparagraffen på det grundlag.

"Allerede da anbefalingen kom, sagde vi, at de skulle lade være med at rende og ændre formålsparagraffen. Formålsparagraffen har vi en lang og grundig samfundsmæssig drøftelse af, hvad vi vil med skolen. Der var mange udmærkede anbefalinger fra inklusions-ekspertgruppen, men den her synes vi ikke, man skal følge", siger Anders Bondo Christensen

Inklusion: Ellen Trane vil ændre skolens formålsparagraf

Konfirmation og åben skole

Politiken kunne berette, at også konfirmationsforberedelsen har været på plakaten i forligskredsen: de lange skoledage har gjort det besværligt for kirker og præster at få tid til konfirmationsforberedelse i løbet af dagen. Derfor har der været en forsøgsordning, hvor skolerne har sænket antallet af understøttende lektioner for de klasser, hvor eleverne har gået til konfirmationsforberedelse. Den mulighed får formentlig lov at leve.

Det er lærerformanden kritisk overfor.

"Hvad kan man så sænke undervisningstiden i forhold til? De fleste elever går til konfirmationsforberedelse, men en række elever går til andre ting. Det er et større spørgsmål. Vi synes generelt, at man skal give kommunerne større frihed til at lave en skoledag med en anden længde end den, der er lige nu. Når det er begrundet i konfirmationsforberedelse, kan man stille spørgsmålet, hvad kan skoledagen ellers forkortes på baggrund af? Kirken har ikke særstatus i den danske folkeskole. Kirke og skole er principielt blevet skilt ad", siger Anders Bondo Christensen.

Konfirmations-forberedelse kan erstatte understøttende undervisning

Følg loven - eller skriv den om

Derudover har der været talt om, at der er planer om nye regler for den åbne skole, så eksterne parter kan få lov til at få en større rolle på folkeskolerne i forbindelse med den åbne skole.

"Man skal være opmærksom på, at Folketinget stiller krav om, at en lærer ikke bare skal have en læreruddannelse. Vi skal have undervisningskompetence, det gamle linjefagskompetence i de fag, vi underviser i. Så synes jeg, at vi skal passe på at signalere, at alle andre kan få lov at undervise", siger Anders Bondo Christensen.

Folketingets ombudsmand har tidligere kritiseret en manglende sammenhæng mellem en lov, der ikke tillader brug af uuddannede lærere samtidig med, at lærerflugt og mange undervisningslektioner, gør det nødvendigt, at bruge vikarer til dækning af elevernes timer.

"Jeg har forståelse for folkeskolernes vanskeligheder med at finde uddannet lærerkraft, men grundlæggende er det problematisk, at loven stiller krav til undervisernes uddannelse, som ikke bliver fulgt. Enten bør man følge loven, eller også bør man lave den om", sagde Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen sidste år.

Anders Bondo Christensen kalder det et "voldsomt dilemma".

"Hvis der ikke er læger til at operere på sygehusene, så kommer patienterne på en venteliste. Men lille-Peter kan ikke komme på venteliste, han har krav på at komme i skole. Derfor står man i det dilemma, at selvfølgelig bør alle elever bliver undervist af lærere med de nødvendige kompetencer. Samtidig kan man også sige, at det er virkeligheden nogen steder, at man ikke kan støve lærere op. Så ombudsmanden peger på et dilemma, det ikke er så enkelt", siger Anders Bondo Christensen

Ombudsmand: Ikke-læreruddannede vikarer skal lovliggøres 

 Anders Bondo Christensen håber, at der i det kommende folketingsår kommer fokus på kvalitet frem for kvantitet.

"Det synes jeg, at ministeren har signaleret. Og vist konkret ved nogle af de initiativer, hun har taget for eksempel, når hun har påpeget mulighederne for at bruge paragraf 16b. (hvor skoler kan nedbringe antallet af undervisningstimer ved at bruge to-lærerordninger red.). Det er en dagsorden man bliver nødt til at fortsætte", siger han og trækker de socialdemokratiske tanker om et opgør med New Public Management frem som en løfterig dagsorden, som lærerforeningen vil følge "rigtig tæt".

Statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) åbner kl.12 i dag folketingsåret med en tale.