Sidste: Nu virker det trådløse net på alle Aalborgs skoler 

I Aalborg Kommune har lærere og elever på kommunens fuldt digitaliserede folkeskoler måtte klare sig uden internet den første uge af skoleåret. Det skyldes, at de såkaldte 'switche' på kommunens nyinstallerede netværk ikke kunne holde til belastningen, da eleverne begyndte at logge på efter sommerferien.

It-systemerne i Aalborg brød sammen ved skolestart

Simon Skov Fougt er underviser og forsker ved professionshøjskolen Metropol. I foråret forsvarede han sin ph.d. om lærernes evne til at justere deres undervisning i forhold til uventede forhold - for eksempel at it'en driller.

Forsker: "Man er nødt til at gå ud fra, at it ikke virker"

Han mener, at eksemplet i Aalborg viser, at mange kommuner går for hurtigt frem med digitaliseringen.

"Der er en sårbarhed forbundet med at gå all in på det digitale. Dermed bliver man afhængig af en driftsstabil internetadgang for at kunne lykkes med sin undervisning, og det er hverken teknologien eller didaktikken parat til endnu", siger han.

Fremtiden er digital

Kommunerne er nødt til at tænke digitalt, for det er fremtiden, påpeger Simon Skov Fougt. Men han mener, at flere kommuner forsøger at forcere det digitale ved at fjerne det analoge alt for hurtigt.

"Når man oven i købet forlanger, at undervisningsforløb bliver lavet digitalt på en læringsplatform, så siger det sig selv, at det går galt, når nettet ikke er der. Jeg arbejder selv i min undervisning ud fra en filosofi om at have mine ting på min computer, fordi jeg så er mindre sårbar over for nettets ustabilitet", siger han.

Simon Skov Fougt understreger, at der naturligvis ikke er resurser i folkeskolen til at opretholde et fuldt plan B-beredskab i form af opdaterede analoge klassesæt, som kan tages i brug, hvis nu nettet går ned.

"Men vi kan som samfund heller ikke være tjent med, at alle elever i en hel kommune sidder og spilder tiden i en uge, hvis nettet går ned. Så en eller anden kombination af digitale og analoge læremidler må vi kunne forvente", siger han.

Risiko for nedbrud er et grundvilkår

Men selv i det tilfælde, at der findes en form for analogt materiale at falde tilbage på, vil der være en pris at betale for digitaliseringen i form af frustrerende periodiske nedbrud. Et nødvendigt onde, kalder forskeren det.

"I længden opvejer fordelene ulemperne ved digitaliseringen. Der er en eller anden pris ved den teknologiske udvikling, det har der altid været. Her er prisen, at lærere og elever i Aalborg har spildt tiden, og jeg forstår fuldt ud frustrationerne, der også forstærkes af en uacceptabel lang nedbrudsperiode og at kommunen har været for hurtig til at udfase det analoge", siger han.

Simon Skov Fougt understreger, at lærerne derfor skal vænne sig til at tænke den risiko ind i deres forberedelse men ikke forberede to undervisningsforløb.

"Der er hverken hverken tid til eller rimelighed i, at en lærer skal forberede to undervisningsforløb til den samme time - en analog og en digital", siger han.

Splidtid bliver lærerens ansvar

Aalborg: Uorudsigeligt it-nedbrud rammer hårdt

Lærer Per Marshall fra Seminarieskolen i Aalborg har fortalt  folkeskolen.dk, at han i de fem undervisningsdage, nedbruddet har stået på, har kunne gennemføre cirka halvdelen af den planlagte undervisning.

"Det er spild af en masse undervisningstid, som ikke er lærerens skyld, men som bliver lærerens ansvar, for det er ham, der skal hente det ind senere hen", siger Simon Skov Fougt.

Forskeren mener, at læreruddannelsen har et stort ansvar for at klæde lærerne bedre på i forhold til at planlægge, justere og evaluere deres undervisning i forhold til, at it er en skrøbelig størrelse. Samtidig konkluderer han i sin ph.d., at lærerne har et ansvar for ikke at gøre it til en modstander.

Forvaltningen skal vise forståelse

Endelig påpeger Simon Skov Fougt, at man fra forvaltningernes side skal blive bedre til at forstå, at lærerne står i en sårbar position.

"Fra kommunernes side bliver der tænkt i overordnede termer som økonomi. Den enkelte lærer står i en meget sårbar situation ude i klasseværelset, når undervisningen ikke kan gennemføres som planlagt på grund af eksterne faktorer som et it-nedbrud", siger han og tilføjer:

"Lærerne er langt henad vejen med på, at ulemperne ved digitaliseringen i sidste ende opvejes af fordelene, og de vil gerne it. Læreren i Aalborg påpeger jo også, at de nok skal nå at indhente det tabte. Men det ændrer ikke på, at det er dem, der står i frontlinjen med utålmodige elever og skal gennemføre en undervisning på trods. Det bør forvaltningerne være bedre til at udvise forståelse for".

Undervisningen mere digital end nogensinde

At digitaliseringen bekræfter en frisk opgørelse fra Clio Online, der er Danmarks eneste forlag, der udelukkende leverer digitale læremidler. Flere end 90 procent af landets skoler har nu købt adgang.

Clios nye tal viser, at den enkelte brugers anvendelse af forlagets internetportaler er mere end fordoblet det seneste år. Sidste år ved samme tid kunne forlaget ligeledes melde om en fordobling i forhold til 2013.

Lærerne har taget de digitale læremidler til sig

Samtidig viser en ny undersøgelse fra analysebureauet Norstat på vegne af læringsplatformen Canvas, at danske lærere placerer sig sidst i Skandinavien, når de skal vurdere, hvor godt de er klædt på til at bruge it i undervisningen. 44 procent af de danske lærere og undervisere i gymnasiet og på universiteterne føler ikke, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. I Sverige er det 42 procent og i Norge 39 procent.

For nylig viste en specialeafhandling af Nadia Bach Andersen fra CBS, at ud af mere end 1000 adspurgte danske lærere mente 41 procent, at er et stort problem, at der ikke investeres nok i ordentligt netværk og it-udstyr på skolerne.