Alle folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud indberetter hvert år deres planlagte undervisningstid til Undervisningsministeriet. Det sker for at sikre, at elever modtager den undervisning, de har krav på, uanset hvilken skole de går på.

En gennemgang af den planlagte undervisning for 2015/16 viser, at 94 procent af skolerne med specialundervisning planlægger med et timetal, der overholder minimumstimetallene.

Tallene viser også, at næsten alle folkeskoler med specialundervisning har overholdt minimumstimetallene i det forgangne skoleår. Fordelt på klassetrin veksler det mellem 89 og 96 procent af skolerne.

Det betyder samtidig, at specialskoler og dagbehandlingstilbud i mindre grad overholder minimumstimetallene - med dagbehandlingstilbud som de værste syndere. Disse skoler udgør dog en mindre andel af det samlede antal skoler med specialundervisning og trækker således ikke så meget ned i de samlede tal.

Bedst til at overholde skoleugens længde i de yngste klasser

Styrelsen for It og Læring har også set på skoleugens længde pr. klassetrin. Her indgår de klasstrin, hvor skolen har fået godkendelse til at forkorte skoleugens længde ikke.

I indskolingen og på mellemtrinet stemmer de planlagte timer overens med minimumstimetallene, hvor kravet er henholdsvis 30 og 33 timer om ugen. Men for 7. og 9. klasse er der planlagt for få timer. Til gengæld får 2. og 5. klasse flere timer, end der er krav om.

Der er altså tendens til, at jo lavere klassetrinet er, desto højere er andelen af skoler, som overholder minimumstimetallet. Forskellen i andelen for indskoling og udskoling er på knap fem procentpoint.

Skolerne er blevet bedre til at planlægge timetallet

Selv om skolerne gav 7. og 9. klasse for få timer i det forgangne skoleår, er de blevet markant bedre til at planlægge i overensstemmelse med minimumstimetallet end året før. Det viser en sammenligning af den gennemsnitlige længde af skoleugen pr. klassetrin på landsplan for 14/15 og 15/16.

Specialskoler og -klasser halter efter reformens krav om øget timetal

Bortset fra 1. klasse, hvor ændringen er status quo, er timetallet steget på samtlige klassetrin. Også i 7. og 9. klasse - i begge tilfælde med en time til henholdsvis 34,6 og 34,8 ugentlige timer.

Lovkravet er på 35 timer, og stigningen fra 14/15 til 15/16 betyder, at 8. klasse lige netop kommer op på dette tal. 8. årgang er steget fra 33,7 til 35 ugentlige timer. Altså en stigning på lidt over en time.

Indskoling bedst til at tilbyde minimum for fagopdelt undervisning

Selv om skolerne samlet set planlægger med flere timer end minimumstimetallene på de fleste klassetrin, er der fortsat skoler, som ligger under de lovfastsatte minimumstal for den samlede fagopdelte undervisning.

Bedst går det i indskolingen med 92 til 94 procent af skolerne. Lavest er det i 5. og 6. klasse, hvor omkring 87 til 89 procent af skolerne tilbyder undervisning, som er i overensstemmelse minimumstimetallet.

96 procent opfylder kravene i matematik, dansk og historie

I matematik, dansk og historie er der specifikke krav til minimumstimetallet. I gennemsnit tilbyder skolerne det antal timer, der svarer til minimumstimetallet. Det gælder på alle klassetrin for alle tre fag.

Selv om seks-syv procent af skolerne ikke opfylder kravene til skoleugens længde, bliver denne andel mindre for netop historie, dansk og matematik. Her planlægger 96 procent af skolerne med et timetal, der overholder minimumskravet.

Især 9. årgang er godt med i historie. Her lyder minimumskravet på 30 timer om året. Men i 15/16 fik de i gennemsnit næsten 40 timer.

Du kan læse Undervisningsministeriets notat via nedenstående link.