Specialtilbuddene har både svært ved at opfylde lovens krav om skoleugens længde, den fagopdelte undervisning pr. klassetrin og minimumstimetallet i henholdsvis dansk, matematik og historie. Jo ældre eleverne bliver, desto værre står det til.

Kun halvdelen af landets kommuner giver alle børn reformens fulde timetal

Det viser notatet "Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud 2014/15", som Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet har lavet. Notatet bygger på indberetninger fra 712 skoler hvoraf tallene fra de 84 er pillet ud af opgørelsen, fordi disse skoler har fået lov til at fravige undervisningstiden for et eller flere klassetrin.

Elever kan have fået endnu færre timer

Når det gælder skoleugens længde, planlægger 72,5 procent af skolerne efter lovens krav om, at eleverne i 1. til 3. klasse skal have 30 timer, 4. til 6. klasse 33 timer og 7. til 9- klasse 35 timer om ugen.

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav

Opgørelsen viser de planlagte timetal, så flere end hver fjerde skole har altså allerede fra skoleårets start planlagt med for få timer. Hvis der så i løbet af året er blevet aflyst timer, kommer eleverne endnu længere fra folkeskolereformens krævede timetal.

Især de ældste elever går glip af undervisning

Der er færre skoler, som har planlagt efter lovens timetal i de ældste klasser end i indskolingen og på mellemtrinet. I 7. klasse ligger gennemsnittet på 32,4 timer om ugen, hvilket er 2,6 timer under kravet. Tilsvarende ligger det på 28,9 timer i 3. klasse, altså 1,1 timer under kravet på 30 timer.

Ledere af specialskoler føler sig ladt i stikken af skolereformen

Omregnet i procent får 88,1 procent af eleverne i 3. klasse den undervisningstid, de har krav på, mens det kun drejer sig om 76 procent af eleverne i 7. klasse.

Billedet går igen på kommuneniveau. I 7. klasse planlægger kun 39 af 95 kommuner ud fra lovens krav om undervisningstidens samlede længde, mens 61 kommuner gør det i 3. klasse.

Hver tredje skole opfylder ikke kravet til fagopdelt undervisning

Skoleugens længde omfatter både fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse. Med reformen er der indført et minimumstimetal for den fagopdelte undervisning. Her planlægger næsten 69 procent af skolerne efter lovkravet, mens næsten hver tredje altså ikke gør.

Specialskoler kan betragte sig selv som spydspidser i arbejdet med reformen

Også her planlægges der i højere grad med færre timer på mellemtrinet og i udskolingen, end loven kræver, mens skolerne ligger tættere på kravet i indskolingen.

Heller ikke i dansk lever skolerne samlet set op til kravet om et mindste timetal. 80,8 procent agter at gøre det, mens resten halter langt efter kravet. For eksempel får disse skolers elever i 2. klasse kun dansk i knap 90 klokketimer om året i gennemsnit, hvor de skulle have haft 300.

Det kan være svært for specialskoler at indberette præcise timetal

En del af forskellen kan dog forklares ved, at en stor del af disse skoler har indberettet nul timer for faget.

"Dette skyldes formentlig, at det for de segregerede tilbud i praksis kan være vanskeligt at planlægge og indberette præcise timetal, givet elevsammensætningen og dagligdagen på skolen", noterer Styrelsen for It og Læring.

Specialskoler tilpasser reformens krav til eleverne

Tilsvarende planlægger 85,6 procent af specialskolerne og -klasserne at leve op til minimumstimetallet for matematik i indeværende skoleår, og i historie drejer det sig om 81,4 procent. I gennemsnit får eleverne i 3. og 9. klasse endda flere timer i historie, end de behøver ifølge loven.

Samlet set opfylder 27 kommuner minimumstimetallet i dansk, mens 40 gør det i matematik og 25 i historie.

Trods usikkerhed giver tallene en klar indikation

Det er første gang, skolerne har indberettet deres planlagte timer, efter at skolereformen er trådt i kraft. Tallene vil derfor være behæftet med lidt større usikkerhed end normalt, bemærker Styrelsen for it og læring. For eksempel har nogle skoler ikke indberettet timer til lektiehjælp/faglig fordybelse.

Forskere: Kommunerne skal samarbejde med specialskolerne om elevernes faglige udvikling

"Overordnet set giver tallene dog en klar indikation af skolernes samlede planlægning af undervisningstimerne og undervisningstiden", skriver styrelsen.

Kommuner har været i tvivl i planlægningsfasen

KL pointerer, at den markant længere skoledag for elever i blandt andet specialklasser og på specialskoler er en stor udfordring og i sig selv kræver en stor omstilling af læringsmiljøerne på specialområdet.

Specialskole har fået nedsat timetallet for 30 elever

"Selvom tallene er behæftet med en vis usikkerhed, tyder det på, at nogle har en særlig udfordring med timetallet for elever på specialskolerne. Vi ved, at en del kommuner i planlægningsfasen har været i tvivl om reformens konsekvenser for timetallet for elever på specialskolerne. Men den tvivl skulle være ryddet af vejen nu, så tallene bør ser anderledes positive ud, når den næste måling kommer", siger Anna Mee Allerslev, formand for KL's børne- og kulturudvalg, til kl.dk.

Kommuner får nej til at give specialklasser en kortere skoledag

Se notatet via linket til højre for artiklen.