Langt før der blev talt om folkeskolereform og obligatorisk bevægelse i undervisningen, blev det besluttet, at der skulle indføres en afgangsprøve for idræt i folkeskolen. For daværende idrætsfagkonsulent ved Undervisningsministeriet Rikke Stobbe var udviklingen af den nye prøve et hjertebarn, som skulle være så god som muligt for elever, lærere og faget.

Hun sad med i en arbejdsgruppe med en idrætslektor fra UCC, en idrætslærer, centerlederen fra Videncenter for kost, motion og sundhed, Kosmos, og formanden for Dansk Skoleidræts faglige udvalg. Sammen udviklede de den nye afgangsprøve, hvor eleverne for eksempel som et hold på fire skal sammensætte et 37 minutters program, de skal vise for lærer og censor, og efterfølgende redegøre for teorien bag.

Ny idrætsprøve tager tid

I år trådte afgangsprøverne i kraft, og folkeskolen.dk var i juni med til en af dem. Her lød det fra eleverne, at de havde brugt mere tid på at forberede denne afgangsprøve end på de andre prøver tilsammen. Rikke Stobbe fortæller, at det ikke var arbejdsgruppens opgave at se på, hvor lang tid eleverne skulle bruge på at forberede prøven, og at hun godt forstår, det kan have været hårdt for nogen.

Krævende idræts-prøve

"Der var flere årsager til, at det var hårdt. For det første var der mange steder en lidt mangelfuld idrætsundervisning, før prøven blev indført, i forhold til de krav, prøven stiller. Derfor skulle der indhentes en del - og det er klart, at det er hårdt, når der kun er et skoleårs varsel. Samtidig var det et nyt og usikkert felt, så man kan have følt, at man skulle famle sig lidt frem i blinde", siger hun og tilføjer:

"Og så øver man sig bare på en anden måde, når det er en fysisk prøve, fordi man skal mødes og træne meget. Men der er lagt tid ind til træning og vejledning med læreren op til prøven for at afhjælpe det".

Prøven kan sættes tidligt i gang

Rikke Stobbe fortæller, at de i vejledningen af idrætslærerne i den nye afgangsprøve har opfordret dem til allerede at begynde at forberede prøven efter vinterferien. Lave grupper og have forløb med de forskellige prøvetemaer i hele 9. klassesundervisningen i idræt, så eleverne kommer igennem det hele.

"Efter hvert forløb kan man så evaluere på, hvad vi har lært, og hvad man kan bruge, hvis det bliver trukket som prøve til sommer. Så er eleverne godt klædt på til prøven", siger hun.

Store omvæltninger for prøvefaget idræt

Håbet er selvfølgelig, at prøven bliver nemmere med tiden, fordi lærerne følger de nye Fælles Mål alle årene og derfor er fuldstændig klar til prøven i 9. klasse, fastslår hun. Men den slags tager naturligvis tid, og derfor havde de også forud for afgangsprøven i år forberedt censorerne på, at det ville være meget forskellige prøver, de ville komme ud til.

"I virkeligheden burde man jo indføre prøven om ni år, så lærerne kan starte fra de små klasser med de nye Fælles Mål og arbejde op til at være klar til prøven. Men sådan gør man jo ikke - og forhåbentligt kører det snart bedre, for tanken er helt klart, at dem i 8. klasse sidste år startede med det her og derfor allerede i år er bedre rustet", siger hun og tilføjer:

"Jeg forstod virkelig deres frustration og ville ønske, at forløbet var blevet anderledes, så fokus havde været på den fantastiske prøve, og ikke på lovprocessen bag. Men forhåbentlig bliver de glade for den med tiden".

Lærerne efterspurgte prøven

Rikke Stobbe fortæller, at hun anbefalede at lave prøven, fordi hun oplevede efterspørgsel fra idrætslærerne:

"Når jeg besøgte skoler, var der en efterspørgsel på en afgangsprøve - også selvom lærerne godt vidste, det selvfølgelig ville betyde merarbejde at få den kørt ind. Samtidig havde Kosmos gennemført pilotforsøg med prøver i idræt fra 2010-13 med gode erfaringer, som vi kunne trække på".

Men reaktionerne var dog ikke udelukkende positive - og forståeligt nok, mener hun.

"En gruppe lærere blev sure over, at vi indførte prøven. "Vi kan umuligt leve op til kravene, for på min skole er der nærmest kun ærteposer", lød det fra dem. Men kravene er jo ikke nye - de har hele tiden skullet levere alsidig idrætsundervisning", forklarer Rikke Stobbe.

"Som fagkonsulent var jeg også stadig lærer, så jeg forstod sagtens deres frustration. Men ved at gøre idræt til prøvefag, var vi også med til at give det mere status, så det skulle prioriteres mere fra ledelsen".  

Prøven legitimerer faget

Netop en større anseelse af faget var vigtigt under udviklingen af prøven, lyder det fra Rikke Stobbe. En rapport fra 2004 viste, at elever og lærere så faget som et rekreativt frirum, men arbejdsgruppens mål var, at faget skulle gøres til mere end blot et fyldfag med boldspil.

Prøve i idræt giver faget et tiltrængt løft

"Det var et af de få fag, der ikke var prøve i, og det blev set som et rum til fysisk aktivitet, hvor der ikke var pensumkrav. En slags pause. Og det var svært som idrætslærer at legitimere sig selv. Eleverne pjækkede, de gad ikke deltage, og forældrene gav dem ofte fri", siger hun.

"Men idræt skulle være mere end bare bevægelse - der skulle være læring for øje fremfor sjov, så faget kunne komme til sin ret".

Det er dog med vilje, at faget ikke er blevet til et bogligt tungt fag, selvom der er kommet en afgangsprøve, fortæller hun. Det skal nemlig stadig være et fag med fokus på fysiske færdigheder, viden og bevægelsesglæde.

Nye fælles mål og afgangsprøve på én gang

Samtidig med udviklingen af den nye afgangsprøve, skulle de nye Fælles Mål formuleres. En stor del af arbejdsgruppen fra afgangsprøven var også med til at skrive målene, og det var med til at sikre sammenhæng mellem de to ting, forklarer Rikke Stobbe.

Fælles Mål 2015: Idræt fra leg til læringsfag

"Vi ville vise, at idræt er alsidigt - væk fra diskursen om, at det kun er boldspil som håndbold og fodbold. Derfor er alsidighed skrevet frem i begge dele. Vi har lavet to puljer, man kan trække til prøven, med åbne temaer, som er op til elever og læreres kreativitet og skolens faciliteter", siger hun og henviser til de to puljer, eleverne kan trække til prøven: En pulje med redskabsaktiviteter, kropsbasis og dans og udtryk, en anden med boldbasis og boldspil, løb, spring og kast og fysisk træning.