Afstanden mellem de punkterne "det første møde med borgeren" og evalueringen viser, hvor meget borgeren har "lært" i det første læringsforløb. Herefter tilpasses undervisningen, og spiralen fortsætter i et nyt læringsforløb
Speciallærer udfordrer den pædagogiske målsætning for hjælpemidler
For at kunne formulere en pædagogisk målsætning for, hvordan en borger lærer at bruge et hjælpemiddel, må speciallæreren tage stilling til både krav, kriterier og vilkår for implementeringen. Ellers får man et ønske og ikke en egentlig målsætning, mener Gert Melchiorsen, som har skabt en spiral over et læringsforløb.
"Alt, hvad vi gør på specialskolen, være gennemsyret af pædagogisk professionalisme, og det gør målsætningen helt central", siger Gert Melchiorsen.
Tanja har svært ved at planlægge
Efter Gert Melchiorsens oplæg arbejdede deltagerne i workshoppenmed pædagogisk målsætning ud fra forskellige eksempler. En casehandlede om 18-årige Tanja som har generelleindlæringsvanskeligheder. Hun går på STU og er lige flyttet sammenmed sin kæreste.
Tanja kan kun se, hvad klokken er, når den lille viser står udfor et helt tal, for eksempel når klokken er fire. Digitale ure erhun endnu dårligere til at aflæse. Derfor bruger Tanja alarmen isin mobiltelefon til at minde sig om vigtige punkter i hverdagensom at vågne, stå op, gå i bad, komme ud af døren på vej mod bussenog til at stå af bussen.
Moren og hendes kæreste hjælper med at sætte alarmen, men Tanjahar brug for at få mere struktur sin hverdag. Hun har for eksempelsvært ved gå en tur i løbet af skoledagen, for hvornår skal hunbegynde at gå tilbage til skolen? På samme måde får Tanja besøg afen hjemmevejleder en gang om ugen, og hvis besøget er aftalt tilved middagstid, kan Tanja ikke overskue at købe ind om formiddagen,for hvad nu hvis hun ikke når det?
To lærere på STU har i samarbejde med Tanja sat en morgenalarm imobilen, der skal minde hende om at tage p-piller. De hjælper hendeogså med at sætte en alarm, hvis hun for eksempel skal gå lidt føren dag.
Opgaven til workshoppen:
Kan du foreslå yderligere hjælpemidler til Tanja?
Hvordan vil din målformulering for disse hjælpemidler se ud?
En gruppe kom frem til dette forslag:
Krav:
Hjælpemidlet skal kompensere for Tanjas manglende forståelse fortid og for hendes manglende overblik, så hun selv kan struktureresin dag.
Kriterier:
Hjælpemidlet skal ikke "udstille" Tanja.
Hjælpemidlet skal kunne gøre tiden synlig, så hun kan se, hvorlang tid hun har til en aktivitet.
Hjælpemidlet skal kunne give overblik over hele dagen.
Hjælpemidlet skal kunne fjernkontrolleres, så andre kan læggeaftaler ind, selv om Tanjas telefon ikke er fysisk tilstede.
Andre skal kunne følge med i, om Tanja har gjort det, hun skal,og hvor langt hun er i dagens gøremål.
App'en plaNet opfylder alle de stillede kriterier.
Vilkår:
Alle, der er en aktiv del af Tanjas liv, det vil sige Tanjaselv, kæresten, moren, hjemmevejlederen og underviserne på STU,skal undervises i brugen af PlaNet.
De skal alle oprettes som fjernkontrollere, så de kan støtteTanja i hendes hverdag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi laver alle en pædagogisk målsætning for vores arbejde, men jeg tør godt udfordre jeres målsætninger", sagde Gert Melchiorsen, da han bød velkommen til workshoppen "Tør du blive udfordret på dine pædagogiske målsætninger i specialundervisningen?" på IKT-messen i Nyborg.
Annonce:
Efter 18 år som lærer i folkeskolen i 18 år har Gert Melchiorsen været omkring skoletjenesten på Nordsømuseet i Hirtshals, Skagen Skipperskole og Uni-C som it-vejleder. I 2001 skiftede han til Specialskolen for Voksne, Vendsyssel i Hjørring, hvor han er specialpædagogisk konsulent og projektleder.
Ordblind borger skal bruge et oplæsningsprogram i sit job
Workshoppen handlede om at sætte en pædagogisk målsætning i specialundervisningen for implementeringen af et hjælpemiddel. Inden Gert Melchiorsen udfordrede deltagerne med konkrete opgaver, fortalte han, hvad han selv forstår ved begrebet.
"En pædagogisk målsætning består af krav, kriterier og vilkår. Man skal tage stilling til alle tre artefakter, når man laver sin målsætning", fortalte Gert Melchiorsen og gav et eksempel med en ordblind borger, som havde brug for at kunne få læst teksten på sin computer op for at kunne passe sit job som supporter hos et it-firma.
"Kravet er, at hjælpemidlet kan læse alle danske tekster på skærmen. Speciallæreren finder derefter ud af, at borgeren skal bruge oplæsningsprogrammet Jaws for at kunne passe sit job. Borgeren skal altså kunne bruge Jaws i en erhvervsmæssig sammenhæng".
Borgeren skal opnå knivskarpe færdigheder
Det er dog ikke nok at sige, at borgeren skal oplæres, understregede Gert Melchiorsen. Man er også nødt til at beskrive, hvordan undervisningen skal foregå. Det kalder han for et vilkår.
"Når kravet til hjælpemidlet er, at borgeren skal kunne få læst skærmtekst op i en erhvervsmæssig sammenhæng, skal han ende med at være knivskarp til at bruge oplæsningsprogrammet. Hvis vi ikke beskriver, hvordan vi vil bringe programmet i spil, kan vi ikke sige, at vores målsætning er færdig", sagde Gert Melchiorsen.
I det konkrete tilfælde beskrev speciallæreren, at undervisningen skulle strække sig over to måneder, inden borgeren kunne begynde at bruge Jaws på jobbet, og at han skulle have mulighed for at få support fra specialunderviseren i tre gange to timer inden for det næste halve år.
Pædagogisk professionalisme gør målsætningen central
Annonce:
Den pædagogiske målsætning er vigtig, fordi en borger lærer at bruge et hjælpemiddel ved hjælp af specialundervisning med tryk på undervisning, sagde den specialpædagogiske konsulent fra Hjørring.
"Når vores jobcenter spørger, hvad det betyder, forklarer jeg, at specialundervisning udspringer af den raske undervisning med læringsmål, og at vi lærer borgeren at kompensere for en funktionsnedsættelse. Det er hverken behandling eller helbredelse. Men vi risikerer, at der sker en patologisering, hvis vi bliver opfattet som behandlere. Derfor skal alt, hvad vi gør på specialskolen, være gennemsyret af pædagogisk professionalisme, og det gør målsætningen helt central".
Læringsspiral illustrerer pointen
Annonce:
Gert Melchiorsen har konstrueret en læringsspiral, som illustrerer hans pointe.
Den begynder med speciallærerens første møde med borgeren. I næste punkt indledes processen med at formulere et mål for undervisningen. Derefter udredes borgeren, et hjælpemiddel vælges, der lægges en plan for forløbet, og undervisningen begynder.
Til sidst evalueres forløbet. På spiralen er dette punkt placeret lige over det første møde med borgeren (se illustrationen øverst på siden).
"Afstanden mellem de to punkter viser, hvor meget borgeren har "lært" i det første læringsforløb. Herefter tilpasses undervisningen, og spiralen fortsætter i et nyt læringsforløb", forklarede Gert Melchiorsen spiralen.
IKT-messen arrangeres af Instituttet for Blinde og Svagsynee
