Lærer til lærer

Start aldrig med teksten !

Task-baseret undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Start aldrig med teksten!

Vi har i dag arbejdet med sproglig opmærksomhed, vidensdeling og TASK baseret undervisning, som på mange måder får os til at tænke på "havdyrsmodellen" fra DSA.

TASK baseret undervisning er opdelt i tre faser:

1. før-TASK-opgaver er opgaver der giver eleverne en forforståelse inden selve TASKEN. Det kan fx være træning af ordforråd vha sang, bevægelse etc.

2. TASK-opgaven, hvor eleverne gennem forskellige "TASKS" (aktiviteter) får brugt og øvet det, de har lært i før-TASKEN. Det vigtige er, at man skal samtale med nogen om noget. Det kan fx være i form af puslespil, informationskløftopgaver, problemløsningsopgaver, beslutningstagen og meningsudveksling.

3. efter-TASK-opgaver er evaluering og feedback.

TASK forløbet får eleverne til at anvende indlæringsstrategier og at afprøve deres sproglige hypoteser ved at samtale med andre i situationer og sammenhænge, der minder mest muligt om den kommunikation, der foregår i den virkelige verden - dog med feedback og evaluering i den afsluttende fase.

Skrevet af Jeanette Petersen og Charlotte Carstensen

Video af Jeanette Petersen fra Uglegårdsskolen