Undersøgelsen vil vise, hvordan to ungdomsårgange fra skolerne i Silkeborg Kommune klarer sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

"Vi tjekker alle unge i de to årgange og ser på, om der er forskelle mellem elever fra specialklasser og andre elever. På landsplan er det kun 17 procent af de elever, der har fået specialundervisning, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne vide, om det også gælder vores elever. Ligger vi over eller under landsgennemsnittet", siger ledende psykolog Poul Skaarup Jensen fra PPR i Silkeborg Kommune.

At kun 17 procent gennemfører en ungdomsuddannelse var det tal, Undervisningsministeriet henviste til på orienteringsmøder om den nye specialundervisningsbekendtgørelse fra 2012, fortæller han.

Specielt at en kommune selv sætter forskning i gang

Den midtjyske Kommune har taget initiativet til undersøgelsen, men den bliver gennemført af forskere udefra, og Datatilsynet har sagt god for at koble tilgængelig viden om de unge.

Målrettet vejledning får elever med særlige behov i uddannelse

"Alt bliver jo registreret, og vi kan se, hvordan det går de unge på arbejdsmarkedet. Vi har brugt samme metode i en undersøgelse af to årgange fra det gamle Ringkøbing Amt, men vi har ikke tidligere forsket i, hvordan det går unge, som har fået specialundervisning. Det er specielt, at en kommune selv sætter forskning i gang", siger psykolog Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

Truende tilråb og nedværdigelser fylder på specialskolerne

Han har tidligere lavet en undersøgelse af vold og trusler på specialskoler og kender således til området.

Nogle specialklasserækker har en større succesrate end andre

Første del af Silkeborg-undersøgelsen handler om de unges tilknytning til arbejdsmarked og uddannelsessystem og kontakt til det offentlige i form af ledighed og sygedagpenge, og den afdækker, om de unge tog folkeskolens afgangsprøve, fik specialundervisning eller var på efterskole. Oprindelsesland indgår også.

Kun hver fjerde specialelev tager afgangsprøve

"Bagefter vil vi forske i, hvad der gør sig gældende for de specialskoleelever, som har klaret sig godt, så vi kan få mere af det. Det ser i hvert fald ud til, at der er specialklasserækker, som har en større succesrate end andre. Når vi ved, hvordan de unge klarer sig, kan vi også se, hvor vi kan forbedre os", siger Poul Skaarup Jensen.

Måske klarer elever med stort fravær sig dårligere

Udfordringen er, at forskerne kun kan se tilbage, og de to årgange i undersøgelsen begyndte begge i skole, før fire kommuner blev lagt sammen til den nuværende Silkeborg Kommune, så spørgsmålet er, om forskerne kan få de samme data at arbejde med.

"Når vi i undersøgelsens anden del sætter specifikt fokus på, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse, kunne vi godt tænke os at se på, om der er en sammenhæng med for eksempel fravær og karakterer. Klarer elever med stort fravær og dårlige karakterer sig dårligere? Og omvendt - kan det være, at elever med gode karakterer i bestemte fag, klarer sig godt", spørger Poul Skaarup Jensen.

Måske skal forventningerne til eleverne sættes i vejret

Forskerne skal også afdække, hvilke faktorer der skal være til stede i specialundervisningen for, at eleverne kommer videre. Her har Poul Skaarup Jensen en fornemmelse af, hvad der skal forbedres.

Specialskole har succes med at føre elever til afgangsprøve

"Vi skal nok se på vores ambitionsniveau på elevernes vegne. En national undersøgelse af anbragte børn viser, at man har tendens til at ikke at forvente så meget af dem, så vi skal nok se på, hvordan vi får forventningerne højere op, selv om elever bliver visiteret til specialundervisning. Vi skal i hvert fald kunne gøre det bedre end de kun 17 procent, som gennemfører en ungdomsuddannelse på landsplan", siger Poul Skaarup Jensen.

Forskerne er klar med tallene i den første del af undersøgelsen sidst på året, men Poul Skaarup Jensen kan endnu ikke sige, hvornår den efterfølgende analyse er færdig.