Kun hver fjerde specialelev tager afgangsprøve

Specialskoler og -klasser skal leve op til samme krav som den ordinære folkeskole. Men over halvdelen af eleverne får ikke undervisning i alle obligatoriske fag på deres klassetrin. Det kan være en af grund til, at så få elever tager afgangsprøve.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det konkluderer Center for Ligebehandling af Handicappede ud fra en undersøgelse af fagligheden i specialskoler og specialklasser. Den viser, at 74 procent af eleverne i 9. eller 10. klasse i specialskoler eller -klasser ikke gennemfører nogen afgangsprøve. 22 procent går til prøve i nogle fag, og kun fire procent gennemfører en fuld afgangsprøve.

Hver fjerde af de adspurgte skoleledere har dog en oplevelse af, at der procentvis er flere elever end for fem år siden, som går til afgangsprøve.

"Er det godt nok? Det afhænger af, hvilket indlæringspotentiale eleverne har, og det kan vi desværre ikke se ud af undersøgelsen. Det afgørende er, at elevernes indlæringspotentiale udnyttes bedst muligt, så flest mulige elever kan gå til afgangsprøve. Men undersøgelsen viser ikke, om dette er tilfældet eller ej", hedder det i centrets statusberetning for udviklingen i ligebehandlingen af handicappede i 2009.

Der findes stadig en gammeldags tankegang

Professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har ledet en omfattende undersøgelse af undervisningen i specialklasser og specialskoler.

"Vores undersøgelse peger også på, at en del elever synes, de bliver udfordret for lidt på det faglige", siger han til Politiken.

Niels Egelund mener, at der på nogle specialskoler stadig findes en lidt gammeldags tankegang, hvor det vigtigste er at give de dårligt stillede elever omsorg og gode oplevelser.

Afgangsprøver er ofte forudsætningen for at gå videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, påpeger Ane Esbensen, konstitueret centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede.

"Derfor er det vigtigt, at vi har tilstrækkelige faglige forventninger til elever med funktionsnedsættelse, så vi ikke gør dem en bjørnetjeneste, der udelukker dem fra deltagelse i samfundslivet."

Hver fjerde elev har færre faglige timer

Undersøgelsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser også, at flere specialskoler og specialklasser ikke underviser i alle obligatoriske fag, og at 23 procent af eleverne har færre faglige timer end i den ordinære folkeskole.

På trods af en svarprocent på 33, så understøttes undersøgelsens besvarelser af resultater fra to nye undersøgelser fra henholdsvis Capacent og Anvendt Kommunal Forskning, AKF.

"Der kan være mange fornuftige grunde til de problemstillinger, undersøgelsen skitserer, men det er stadig vigtigt at fastholde, at folkeskolens obligatoriske fag er obligatoriske for alle - også elever i specialskoler og -klasser. Det er skolens ansvar at sørge for, at dens elever får undervisning i alle fag", siger Ane Esbensen.

Mangel på lærere og lokaler er ingen begrundelse

Flere af deltagerne i undersøgelsen begrunder den manglende undervisning i obligatoriske fag med, at elevernes funktionsnedsættelse gør det svært at magte en hel skoledag. Der er dog også skoler, der angiver mangel på kvalificerede faglærere og faglokaler som grunden til, at de ikke udbyder obligatoriske fag.

"Hvis en elev har en funktionsnedsættelse, der gør eleven så træt, at en almindelig skoledag ikke er overkommelig, er det svært at gennemføre samtlige obligatoriske fag. Men mangel på undervisning i obligatoriske fag, fordi skolen mangler faglærere eller faglokaler, er langt fra acceptable grunde til, at eleverne ikke får den undervisning, de skal have", siger Ane Esbensen.

Der mangler tilbud til eleverne

Langt de fleste elever har en uddannelsesplan. Men der er stadig specialskoler og specialklasser, hvor der for ingen eller næsten ingen af eleverne foreligger en uddannelsesplan. Samtidig er der også elever, som mangler vejledning fra for eksempel en UU-vejleder om deres videre uddannelsesforløb.

På positivsiden er, at stort set alle specialskoler og specialklasser udarbejder elevplaner for alle elever. Hertil kommer, at næsten alle beskriver, at evaluering i forskellige former er et nødvendigt og vigtigt redskab.

En af de skoler, som har gode erfaringer med elevplaner, skriver:

"Det er rart for lærerne at kunne se den fremgang, der er ved eleverne. Det er også et vigtigt redskab for eleverne at have en målsætning og en stor succes for dem at kunne opfylde disse mål".