Målrettet vejledning får elever med særlige behov i uddannelse

Det ser ud til at virke, at UU-vejlederne har særligt fokus på elever med særlige behov. Over 90 procent af eleverne kommer i uddannelse, viser en opgørelse fra fem UU-centre. Succesen skyldes, at der er en palet af muligheder at henvise de unge til.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fem UU-centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, med en placering i hver sin region har indledt et samarbejde om at måle effekten af deres vejledning. Målet er at forbedre indsatsen, og som noget nyt har de lavet en statistik over, hvilken uddannelse de i alt 266 afgangseleverne fra specialklasser og -skole har valgt.

UU5-samarbejdet hæfter sig ved, at kun otte procent af eleverne ikke går direkte i uddannelse.

"Det er ganske vist en dobbelt så høj procentsats som for centrenes øvrige afgangselever, men tager man i betragtning, at elevgruppen dækker over et bredt spektrum af forskellige handicap, er der grund til at glæde sig over det samlede resultat, der viser, at den målrettede vejledningsindsats virker", noterer de fem centerledere i en pressemeddelelse.

Den nye STU baner vej

Succesen omfatter ikke kun de fem centre i UU5-samarbejdet, vurderer centerleder Hans-Jørgen Tarup Nielsen fra UU Lillebælt i Fredericia.

"Jeg er helt sikker på, at alle UU'ere gør meget for at få unge med særlige behov i uddannelse. Forskellen er blot, at vi har indskærpet over for vores vejledere, at de skal indberette præcist, så vi har kunnet lave en valid statistik på området", siger han til specialpaedagogik.dk.

Der er flere årsager til, at UU-centrene har succes med at få unge med særlige behov i uddannelse, mener Hans-Jørgen Tarup.

"For det første har vi fået den nye STU, som alle har retskrav på. For det andet skal vi særligt tage os af dem med særlige behov, så vi har intensiveret vejledningen af dem".

En vældig palet af muligheder

Det er også til stor nytte, at folkeskoleloven åbner mulighed for at kombinere undervisning og praktik, mener Hans-Jørgen Tarup.

"Det motiverer mange til at tage en uddannelse, fordi de opdager, at der er noget de kan og har lyst til. Vi har også mulighed for at give elever i 9. klasse en mentor, og erhvervsuddannelserne er meget opmærksomme på at lave specielle klasser, tilbud og indgangsforløb til unge, der ikke har så store boglige kundskaber. Vi har en vældig palet af muligheder at henvise til i øjeblikket, fordi både kommuner, grundskoler og ungdomsuddannelser er bevidste om, at alle skal yde en indsats, hvis vi skal nå målet om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse", siger Hans-Jørgen Tarup.

1.965 unge i gang med STU på landsplan

Af talmaterialet fra de fem UU-centre fremgår det, at næsten 12 procent af eleverne er fortsat direkte i den treårige STU uddannelse. I faktiske tal drejer det sig om 31 af de 266 afgangselever fra specialklasser og -skoler.

Erfaringen viser dog, at mange har brug for et 10. eller 11. skoleår, inden de går i gang. Næsten 40 procent af de 266 elever er da også fortsat i 10. klasse, enten i folkeskolen eller på en efterskole.

Undervisningsminister Bertel Haarder har netop oplyst i et svar til den radikale Bente Dahl, at en foreløbig opgørelse viser, at den 28. februar i år var 1.965 unge i gang med STU på landsplan. Det tal dækker dog alle unge, der er i gang med uddannelsen, og ikke kun afgangselever.

De fem centre i UU5 er UU Vendsyssel, UU Skanderborg-Odder, UU Lillebælt, UU Center Syd i Ishøj og UUV Køge Bugt.