Skolerne gav flest timer til de yngste elever i sidste skoleår.

De yngste elever fik flest timer i sidste skoleår

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at skolerne i sidste skoleår gav 1. og 5. klasse flere timer end det vejledende timetal. Det fik 9. klasse også. Til gengæld fik 6.-8. klassetrin færre timer end det vejledende timetal.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skoleåret 2012/2013 planlagde folkeskolerne i gennemsnit med flere timer end det vejledende timetal i 1.-5. klasse samt i 9. klasse. Til gengæld planlagde skolerne gennemsnitligt med færre timer end det vejledende timetal for 6.-8. klasse. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Tallene tager udgangspunkt i de timer, som skolerne planlægger at afholde det kommende skoleår, og er således udtryk for den planlagte undervisning og ikke den undervisning, der reelt er gennemført. Således tager tallene heller ikke højde for de maneg aflyste timer i forbindelse med forårets lockout.

Stadig færre timer til eleverne

Antallet af skoletimer timer i 1.-9. klasse har i øvrigt været faldende de sidste år, fra 7.565 i opgørelsesesperioden 2008-2010 til 7.534 i 2010-2012.

Det skelnes mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal, fastslår ministeriet. Minimumstimetallet er således det antal klokketimer, som skolerne som minimum skal tilbyde elever på folkeskoler, mens det vejledende timetal er det antal klokketimer, som Undervisningsministeriet anbefaler.

Ny model for timetal

Timetallet bliver fastlagt på en ny måde fra august 2014 som en følge af aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen. Den medfører blandt andet, at de eneste fag, hvis minimumstimetal fremover er centralt fastlagt, er dansk, historie og matematik.

"De tidligere regler for timetalsstyring ændres således", står der i lovforslaget:

 • Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

• Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid.

 

• Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin.

• Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag.

• Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om dispensation fra denne regel. Dispensation gives af pædagogiske grunde.

Timetal og karakterer er reformens sidste knaster

Læs mere

Undervisningsministeriets statistik