Tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser falder, og i folkeskolen er der mange piger, der mister interessen for fagene. Det viser de komparative nationale og internationale undersøgelser. Pisa-undersøgelsen fra 2009 viser, at Danmark er det OECD-land, hvor der er størst forskel i kønnenes præstationer i naturfagene.

Begrebsmæssig forståelse, kritisk tænkning og samarbejde

Den fagdidaktiske metode, Inquiry Based Science Education, IBSE, blev evalueret i 2007, og rapporten "Science Education NOW: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe" viste, at metoden især tilgodeser piger og bogligt svage i naturfagsundervisningen. "Grundideen i IBSE hænger sammen med natur/teknik-fagets identitet med fokus på at fremme begrebsmæssig forståelse og andre kapaciteter, som har stor betydning, " refererer Camilla Mørch i sit projekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen Syddanmark. 

IBSE lægger vægt på kritisk tænkning på samarbejde og kommunikation og på, at man lærer at undersøge samtidig med, at man lærer om og inden for videnskaben.

"Som kommende natur/teknik-lærer, er jeg interesseret i at skabe en undervisning, der giver piger (og drenge) lyst til at lære nu - og i fremtiden. Derfor ville jeg undersøge, om Inquiry Based Science Education kan give piger lyst til at lære i natur/teknik, fortæller hun.

Anerkendelse i meningsdannende fællesskaber

På baggrund af bachelorprojektets undersøgelse, analyse og diskussion lyder Camilla Mørchs konklusion, at"at IBSE med sin forankring i socialkonstruktivistisk læringsteori, kan bidrage til, at pigerne får lyst til at lære i faget." Deres behov for accept og anerkendelse via meningsdannende fællesskaber og deres behov for autonomi og selv at prøve tingene kan indtænkes i organiseringen af IBSE-processen. Men hendes undersøgelsen viser også, at der er en række forhold, som skal tages i betragtning for at det skal lykkes.

Læringsbarrierer undervejs i processen

Det er vigtigt, at læreren forholder sig til de læringsbarriere pigerne har i natur/teknik. Barrierer handler ikke om specifikke interesseområder inden for faget, som der ellers altid henvises til, når talen falder på piger og naturfag, understreger hun. Det drejer sig mere om samspillet undervejs i læringsprocessen. "Det betyder, at der ud over IBSE, må indtænkes et redskab til at strukturere elevernes samarbejde.  Det er ikke nok at overveje arbejdsmåder og indhold, læreren må danne grupper ud fra overvejelser om både faglighed, køn og rollefordeling, og  "det skal gøres til en tydelig del af undervisningen, for at eleverne kan få et optimalt udbytte af det faglige indhold i undervisningen og både individ og fællesskab tilgodeses," skriver hun.

Aha-oplevelser uden refleksion

Det var "kun den situationelle interesse", hun så overtrumfe denne barriere, og sejrene kom med en praktisk- eksperimenterende arbejdsmåde. Det var her, de fik aha-oplevelserne.  Men ingen træer vokser ind i himlen, for hvis det hele bliver praktisk-eksperimenterende og ender med et produkt uden refleksion over proces og faglige begreber, sker den nødvendige læring ikke.  "Det vurderer jeg, det gjorde her, da eleverne i deres iver (situationel interesse) ikke reflekterede i processen," lyder en konklusion.

Piger vil kende målet for arbejdet

Selvstyre eller autonomi og anvendelsesaspektet har stor betydning for pigernes lyst til at lære, understreger Camilla Mørch. Piger har nogle samfundsskabte karaktertræk, som gør, at de har svært ved at være nysgerrige og undrende, hvis der ikke er faste mål for arbejdet, og de har behov for anerkendelse og succes for at komme videre, understreger hun. "Det stiller store krav til læreren som vejleder, da pigerne ikke forbinder læring med noget positivt, hvis det er for svært." Derfor søger de ikke videreuddannelse i fag med et naturfagsindhold. Læringsprocesserne skal derfor tage udgangspunkt i deres undren og erfaringer.

"Jeg så tegn på, at IBSE førte til individuel interesse via den situationelle interesse, da pigerne havde fået en positiv oplevelse. De viste lyst til at lære. Altså gode betingelser for den naturvidenskabelige dannelse som del af den almene dannelse, så pigerne blive kompetente og kan bidrage i det komplekse samfund med en naturfaglig ballast," slutter Camilla Mørch Jørgensen

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Pigers lyst til at lære i natur/teknik - Inquiry Based Science Education