Lars Barfoed og resten af de konservative ser ud til at få deres vilje angående skolens timetal. Til gengæld træder en ny skolereform allerede i kraft fra august 2014.

Konservativt timetal i skolereformen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini afbrød forhandlingerne med Det Konservative Folkeparti i torsdags, fordi det konservative udspil ”ligger meget langt fra den fælles forståelse”. Men det bliver stort set, som de konservative vil have det alligevel. I hvert fald ind til næste folketingsvalg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"De konservative meldte tydeligt ud med nogle krav, som ligger langt fra det, vi er fem ud af seks partier, der er meget enige om skal til, for at vi får det faglige løft af folkeskolen", sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini til den samlede presse efter sammenbruddet i forhandlingerne for en uge siden.

Hun håbede i øvrigt, at De Konservative ville genoverveje, om de ville sætte folkeskolen i den meget usikre situation, de nu satte skolen i med de nye krav, "der ligger meget langt fra den fælles forståelse, der er".

Konsekvensen af sammenbruddet var som bekendt, at en ny folkeskolereform først kan træde i kraft efter et valg.

LinkMuligt lynforlig om folkeskolerefomren

Fjerner to timer om ugen I går kom det så frem, at regeringen med finansminister Bjarne Corydon i spidsen ikke længere er af den overbevisning, at parterne er så langt fra hinanden, at der ikke kan indgås en aftale. Regeringen vil nu have de konservative med i et forlig, så det kan træde i kraft fra 2014 - og så det kan blive en del af aftalen om kommunaløkonomi, som regeringen forhandler med KL.

Kompromisset bliver, at der indtil næste valg ikke er lektiehjælp og tid til faglig fordybelse. Dermed kan man skærer to timer af den ugentlige understøttende undervisning for ind- og udskoling og tre timer på mellemtrinnet. Dermed er det stort set det tilbud, som den konservative partileder Lars Barfoed fremlagde uden for Ministeriet for Børn og Undervisning ved sammenbruddet.

Lars Barfoed sagde dengang:

"Vi har tilbudt forlig om alt det, vi kan blive enige om, men lektiecafeer i skoletiden, og de timer, der skal bruges til det, det er noget, som skal gennemføres efter næste valg", sagde den konservative partileder Lars Barfoed. Han forklarede desuden, at de konservatives maksimale timetal for eleverne hedder: 28 timer i indskolingen, 30 timer på mellemtrinnet og 32 timer i udskolingen.

Tilsyneladende er regeringen på vej med netop det, Barfoed foreslog - nemlig en afskaffelse af lektietimerne i skoletiden, så man kan skære på antallet af timer i den understøttende undervisning. TV2.dk har angiveligt aftaleteksten, og heraf fremgår det, at timetallet kommer til at ligge på 28 timer i indskolingen, 30 timer på mellemtrinnet og 33 timer i udskolingen. Så de konservative har måttet give sig én time i udskolingen, mens regeringen samt Venstre og Dansk Folkeparti har flyttet sig fra et timetal, der hed: 30, 33, 35.

Oplægget er, at kompromisset med Det Konservative Folkeparti gælder indtil næste valg, hvorefter en ny forligskreds kan få muligheden for at skrue timetallet yderligere i vejret.