Forsker: Rullende indskoling bliver en fuser

Når børnehaveklassen næste år bliver obligatorisk, står det kommunerne frit for at indføre rullende skolestart. Det er KL glad for, mens Børnehaveklasseforeningen er skeptisk. Fænomenet vil dog ikke blive ret udbredt, forudser forsker i skolestart.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der har været ganske få forsøg med rullende skolestart. Nogle har fået meget positive evalueringer, mens andre er gået i sig selv.

"Det er fint, at loven ikke er en forhindring for de skoler, der har lyst til at eksperimentere med rullende skolestart, men det er dybt problematisk, hvis skoler bliver presset til det af kommunen. Rullende indskoling er fyldt med praktiske vanskeligheder, så alle involverede parter skal være med på ideen", siger lektor, ph.d. Stig Broström. Han forsker i overgang fra børnehave til skole og indskolingspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

En frihedsgrad for kommunerne

KL har ikke undersøgt, om kommunerne vil bruge den nye mulighed, når den åbner sig fra august 2009. Men mange har spurgt efter den.

"Der er flere kommuner, som har diskuteret rullende skolestart, end omfanget af forsøg giver udtryk for. Men vi sidder ikke med en fornemmelse af, at nu vil alle kommuner gå den vej", siger chefkonsulent Søren Christiansen fra KL.

Han betragter den nye mulighed som en frihedsgrad for kommunerne.

"Det er øget frihed, når kommunerne ikke skal søge dispensation, men selv kan beslutte, hvordan de vil organisere deres skolevæsen", siger Søren Christiansen.

Sværere at bygge bro til børnehaven

Den frihed ser Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, nødig, at kommunerne benytter sig af. Det er der flere årsager til.

"Vi mister forventningens glæde til første skoledag hos børnene, og vi mister forældresamarbejdet. Engagementet vil ikke være det samme, som når det er bygget op om klassestrukturen", siger Pia Jessen.

Også brobygningen til børnehaver og fritidshjem bliver sværere.

"Børn er ikke længere et ubeskrevet blad, når de begynder i skole. De møder trygge til første skoledag, fordi vi kender hinanden fra deres besøg på skolen med børnehaven. Brobygningen mister sin værdi, hvis vi skal køre den ad hoc. Dertil kommer, at folkeskolen står for opdragelse til demokratiet, mens rullende indskoling fokuserer på individet", siger børnehaveklasseledernes formand.

Efter en fest kommer hverdagen

Stig Broström fra DPU er inde på det samme.

"Elevtallet vil svinge i løbet af året, hvis børnene skal begynde den dag, de har fødselsdag, og det er kritisk i forhold til at bygge et socialt sammenhold op i klassen. Det bliver udvandet til fordel for det individuelle", siger Stig Broström.

Ifølge loven er det en betingelse for rullende skolestart, at eleven optages i en aldersintegreret klasse, og forskeren kender godt argumentet om, at det bliver en festdag for barnet at begynde i skole.

"Det er rigtigt. Men dagen efter begynder hverdagen, og så bliver barnet sat på prøve af den øvrige børnegruppe: 'Her gør vi sådan og sådan'. Der bliver sat en kæp i hjulet på den danske tradition med, at eleverne følger en klasse over tid. Det tror jeg ikke, politikerne har tænkt over", siger forskeren.

New Zealand berømt for metoden, men Stig Broström blev ikke imponeret, da han rejste om på den anden side af jorden for at studere den.

"Ifølge forvaltningsniveauet fungerer rullende indskoling så fint så fint. Også skolelederne er begejstrede, mens lærerne elaver venteklasser og andre krumspring for at undgå forstyrrelser i de etablerede klasser. Jeg tror, det bliver en fuser i Danmark", siger Stig Broström.

Selv om en kommune indfører rullende indskoling, har forældre krav på at få banet optaget ved skoleårets start.

Obligatorisk sprogvurdering vil ikke volde problemer

Som noget nyt skal der foretages en obligatorisk sprogvurdering af eleverne i starten af børnehaveklassen. Det kommer næppe til at volde problemer.

"Det gør langt de fleste børnehaveklasseledere allerede, både ved skoleårets start, og når det er ved at være slut. Så det bør ikke tage nogen på sengen, at det nu bliver obligatorisk", siger Stig Broström.

Nogenlunde samme melding lyder fra Søren Christiansen fra KL.

"Skolerne har haft fokus på læsning i flere år, og sprogvurderinger bliver også diskuteret meget i forbindelse med dagtilbud, så kommunerne har et beredskab", vurderer chefkonsulenten.

Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen:

"Vi ved ikke, hvad sprogtesten kommer til at indeholde, men hvis vi bliver oplært i den, bliver det ikke noget problem at udføre den".