"Det, som Corydon og hans Moderniseringsstyrelse drømmer om, er nok et New Public Management univers, hvor der ikke er fagforeninger", siger professor Henning Jørgensen.
Foto: Aalborg Universitet
Professor: KL og regeringen får ikke noget ud af at tvære DLF ud
Aftaleretten skal smides ud på historiens mødding og erstattes af en ny ledelsesret. Det er regeringens plan, mener professor. Og for at lykkes med planen sætter arbejdsgiverne måske en lang, velfungerende tradition for kompromisser overstyr.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Regeringen og KL bryder en lang og velfungerende tradition i Danmark i konflikten med lærerne, påpeger professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen. Nemlig traditionen for at indgå kompromisser, der giver noget til begge parter i en konflikt.
"Danske kompromisser ender som regel med at blive mudrede og uklare - der er ingen ensidige tabere og vindere. Men det er jo fordi, man har lært, at man skal tilbage og forhandle på ny ved nye overenskomster om to eller tre år. Derfor udraderer man aldrig modparten. Man tværer ikke modparten ud. Det har været traditionen i Danmark i mere en 100 år", siger Henning Jørgensen.
"Det er dét, de kommunale og statslige arbejdsgivere nu måske går bort fra. De vil have arbejdstidsspørgsmålet helt ud af overenskomsten. Ud af aftalemodellen og over i en ledelsesmodel", tilføjer han.
Arbejdstid: Danmark kan komme til at gå enegang
Ud med fagforeningerne
"Og der er en kategorial forskel på en ledelsesmodel og en aftalemodel. For i ledelsesmodellen er der ikke noget, der hedder fagforeninger, mens aftalemodellen jo netop bygger på samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere", forklarer professoren.
"Og det, som Corydon og hans Moderniseringsstyrelse drømmer om, er nok et New Public Management univers, hvor der ikke er fagforeninger. Hvor der ikke er noget, der hedder kollektiv indflydelse på ledelsesbeslutninger. Der skal udvikles ledelsesrum og sikres standardiseret kontrol af de ansatte".
"Derfor er der mere på spil end bare lige et arbejdsmarkedsspørgsmål. Det er jo også et spørgsmål om, i hvilken retning den offentlige sektor skal udvikle sig fremover".
Ud med det danske kompromis
"Man vil måske forlade den vej, vi har været på siden 1899. Dette, at vi vil noget sammen og finder løsninger sammen - mudrede kompromisser javel, men de holder, og de virker, og vi har fået vækst og velstand skabt i det her land ad den vej. Man vil måske have en "amerikanisering" af overenskomstforholdene. Man vil have et helt andet system. Væk med fagforeningerne. Det er ledelse, der diskuteres", påpeger Henning Jørgensen.
"I USA er der delstater, som simpelthen har forbudt lærerforeninger at lave overenskomster, og de har taget deres pensioner fra dem og så videre. Og der er nok nogen, der har kigget meget stærkt til det amerikanske eksempel her. Nogen i Moderniseringsstyrelsen ser nok positivt på en amerikanisering".
Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked
Ind med macho-management
"Derfor er der mere på spil, end man lige tror. Det er et afgørende kernespørgsmål: Skal vi have fagforeninger og aftalemodel eller macho-management? Arbejdsgiverne udnytter krisebevidstheden i befolkningen til at gå fra aftalemodel til ledelsesmodel omkring arbejdstid. Det kan være en trussel mod aftalemodellen. Man vil have mere og mere over i ledelsesmodellen", siger Henning Jørgensen.
Men der vil kunne komme en boomerang-effekt, mener han.
"Regeringen vil opdage, at hvis man ikke kan få de ansatte med på reformer, så bliver der ikke reformer", siger Henning Jørgensen.
