"Uddannelserne skal styrkes, så nyuddannede lærere ikke skal på efteruddannelse, når de starter i deres første job, fordi de ikke har lært om klasserumsledelse eller brug af it i undervisningen", siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

KL i nyt udspil: Lærerne skal efteruddanne sig uden for arbejdstid

Lærernes kompetencer skal have et løft, så folkeskolen kan gøre det bedre, hedder det i udspillet ”Udvikling gennem bedre uddannelser”, som KL præsenterer i dag. Mens kommunerne skal prioritere en målrettet efteruddannelse, må lærerne i højere grad lade sig efteruddanne udenfor arbejdstiden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udspillet strækker sig fra dagtilbudsområdet over folkeskolen til professionsuddannelserne og efter- og videreuddannelsessystemet og handler altså om hele uddannelsessystemet. Under overskriften "En kompetent folkeskole", skriver KL, at grundlæggende har Danmark en velfungerende folkeskole, men resultaterne står ikke mål med "de omfattende resurser, der anvendes på folkeskolen".

"KL har som overordnet mål for en reform af folkeskolen, at flere elever bliver reelt uddannelsesparate, og at flere dermed rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse", hedder det i udspillet.

KL fik tomme vækstpakker før topmøde

Kommunerne skal prioritere lærernes efteruddannelse

En af vejene til en bedre folkeskole går gennem efteruddannelse af lærerne. Her skal kommunernes indsats fortsat fokusere på folkeskolens centrale fag - dansk, matematik, engelsk, natur/teknik og fysik/kemi - og have fokus på efteruddannelse af faglige spydspidser, mener KL. Der udover skal kommunernes efteruddannelsesindsats understøtte en reform af folkeskolen mest muligt gennem fokus på blandt andet. inklusion, undervisningsdifferentiering og digitale læringskompetencer.

KL foreslår blandt andet:

- At lærerne i højere grad bør bidrage til deres egen kompetenceudvikling ved, at forberedelse (selvstudier med videre) i forbindelse med for eksempel deltagelse i diplomuddannelser i højere grad foregår i fritiden.

- At kommunerne - forvaltning og skoleledelse - tager et tydeligt ansvar for at prioritere lærernes efteruddannelse og sikrer, at denne understøtter kommunalbestyrelsens mål for skolevæsenets udvikling.

- At professionshøjskolerne gør lærernes efter- og videreuddannelse (diplomuddannelser med videre) mere praksisnær gennem nye tilrettelæggelsesformer, der knytter indsatsen mere systematisk og direkte til skolens udvikling og elevernes læring.

Uddannelse skal være en fuldtidsbeskæftigelse

KL har spurgt skolecheferne, i hvilken udstrækning nyuddannede lærere har tilstrækkelige faglige kompetencer på en række specifikke områder. Undersøgelsen viser, at lærerne kan det faglige, men skolecheferne vurderer, at de savner kompetencer i blandt andet inklusion, undervisningsdifferentiering og klaseledelse.

KL henviser desuden til en beregning, som Folkeskolens hedengangne søster, Månedsmagasinet Undervisere, lavede i 2011. Den viser, at de lærerstuderende kun får halvt så meget undervisning som for 25 år siden. I 1986 var der 25 timers undervisning om ugen. I 2011 var det faldet til 13 timer.

Undervisningen på læreruddannelsen er halveret

I udspillet foreslår KL, at uddannelse skal være en fuldtidsbeskæftigelse. Derfor skal der formuleres bindende minimumskrav til antallet af undervisningstimer på professionsuddannelserne, og de studerendes pligt til at deltage aktivt skal indskærpes.

"Det har længe været et ønske for de studerende på velfærdsuddannelserne at få flere undervisningstimer. Uddannelserne skal styrkes, så nyuddannede lærere ikke skal på efteruddannelse, når de starter i deres første job, fordi de ikke har lært om klasserumsledelse eller brug af it i undervisningen", siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg i en pressemeddelelse.

De ældste elever skal kunne specialisere sig

KL sætter også fokus på overgangen fra udskolingen til starten af ungdomsuddannelsen og foreslår konkret, at man indfører linjer og toninger i folkeskolens ældste klasser. De skal give bogligt stærke elever mulighed for at slå ind på en retning, der sigter mod en gymnasial uddannelse, mens unge, der trives bedst med praktiske fag, kan vælge linjer, som retter sig mod erhvervsuddannelserne.

Forsker advarer KL's linjevalg i 7. klasse

"Der er brug for en ny udskoling med såkaldte toningsprofiler. Den indebærer et tættere forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor sammenhængende forløb gennemføres med fælles brug af undervisere, pensum, faciliteter og lokale", skriver KL i udspillet og bruger Snekkersten Skole som eksempel. Her kan eleverne i 7. til 9. klasse vælge mellem linjerne sport, international, science og kunst/design.

Kun få skoler tilbyder de ældste elever linjer

Du kan læse udspillet via linket til højre.

Læs mere

KL's udspil "Udvikling gennem bedreuddannelser"