Carl Clemmensen forklarer sløjdlærere Mie Crillesen, hvordan han har tænkt sig at montere sit træ i montren

Håndværk og design giver nye muligheder

Pernille Bennedbæk har styr på nål og tråd, mens Mie Crillesen håndterer rundsaven. De er ikke i tvivl om, at de er skarpere sammen, og at håndværk og design er en god modernisering af sløjd og håndarbejde.

Publiceret

Forsøg med håndværk 
og design

28 skoler er med i forsøget med håndværk og design. Ministerietfølger ti af skolerne tæt for at have konkrete erfaringer, hvisforligskredsen accepterer regeringens forslag om at starte fagethåndværk og design.

I netværket Håndværk og Design på folkeskolen.dk kan du findeMie Crillesen og Pernille Bennedbæks beskrivelse af forløbet og detrefleksionsskema, de giver børnene undervejs i designprocessen. Selink øverst til højre.

Når det er håndarbejdsteknikkerne, der driller, ved eleverne godt, at det er Pernille Bennedbæk, de skal spørge
Laurids Larsen og Carl Clemmensen har lavet en fugl og en edderkop med hjælp fra Pernille Bennedbæk (til venstre). Nu skal Mie Crillesen hjælpe dem med at skabe et træ, som dyrene kan sidde i til udstillingen.
Når der skal saves, foregår det automatisk i sløjdlokalet med Mie Crillesen som guide

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Carl står for enden af bordet og holder en knytnævestor brun, lodden edderkop mellem hænderne. Han drejer den rundt og rynker panden, mens han forklarer:

»Jeg gik i skoven og så op. Og oppe i et træ så jeg en edderkop, der kravlede. Den var mega sej. Så den ville jeg lave. Jeg har brugt uld til kroppen og benene. Ståltråd inde i kroppen, og så har jeg puttet læder på ryggen, så den har et skjold. Men den er bare blevet lidt uglet af at ligge nede i kassen«.

»Ved du, hvad du skal gøre ved det?« spørger hans lærer Pernille Bennedbæk, som sidder på et af symaskinebordene. Carl Clemmensen ryster det lyse hår, og Martine og Cirkeline kommer ham til hjælp. »Så skal du filte benene igen - bare prikke helt vildt mange gange i den med nålen«.

Hele 4.d lytter koncentreret med rundt om bordet, mens de en for en viser deres produktioner frem.

»De har været utroligt gode til at lære teknikkerne og tilegne sig sproget. Det er kun tredje gang, de er i håndarbejdslokalet«, fortæller Pernille Bennedbæk. Hun er håndarbejdslærer på Skelgaardsskolen, og sammen med sløjdlærer Mie Crillesen kører hun det nye fag håndværk og design som et forsøg i år.

Video: Inspiration til forløb med nålefiltning

Mere udfordring til lærerne

De to lærere er ikke et øjeblik i tvivl om, at håndværk og design er et godt fag.

»Det giver meget større muligheder. Vi får nye kompetencer og bliver udfordret mere. Vi er meget forskellige. Pernille ser nogle helt andre ting, og det er sundt. Vi kan virkelig vejlede og sparre med hinanden«, fortæller Mie Crillesen, som har arbejdet mange år som klejnsmed, før hun blev lærer.

Det fælles fag tvinger de to lærere til at planlægge mere detaljeret og overveje processerne mere, fordi de skal forklare dem til hinanden.

»Vi kører længere forløb og arbejder dybere med teknikkerne. Vi kommer til at sidde mindre ved symaskinerne, så det bliver måske mindre allround på alle grundteknikker. Men til gengæld arbejder vi meget mere bevidst med designprocessen. De tegner, reflekterer, skaber og tager bevidste valg om materialer og teknikker«, siger Pernille Bennedbæk.

Det kræver efteruddannelse

De første gange i undervisningen har børnene været ude at kigge på får og snakket om uld, og de har været i skoven, hvor de har hentet inspiration, samlet materialer og tegnet skitser. Hjemme har de fintegnet og lært håndværket nålefiltning. To timers sløjd og en times håndarbejde er blevet til tre timers håndværk og design om ugen, og mindre kunne ikke gøre det, er de to lærere enige om.

»Vi har haft et 18-timers-kursus i håndværk og design begge to. Det har givet en forståelse for faget og hinandens faglighed. Men det her fag vil altid kræve to lærere og en masse efteruddannelse for at leve op til de nye Fælles Mål«, siger Pernille Bennedbæk.

Det vil også være et problem, hvis man står alene med klassen, at sløjd- og håndarbejdslokalerne ligger i hver sin ende af skolen. Og Mie Crillesen kan se en risiko ved den større skriftlighed:

»Det har været rigtig givtigt for diagnosebørnene og de meget friske drenge at komme i sløjdlokalet, hvor der var meget frit. Den måde, vi arbejder på her, gør det sværere at undervisningsdifferentiere, og der er pludselig mere med at formulere sig og skrive processen ned. Det kan jeg godt blive bange for, om de knækker halsen på. Men måske kræver det bare, at vi vænner os til at gøre det på en anden måde«.

Pernille mener også, at der vil gå noget tid, før andre lærere og forældrene forstår, at faget ikke længere handler om at bygge fuglehuse og sy muleposer. Men det, at faget har større plads og vægt end tidligere, er godt.

»Det her fag er meget mere relevant for det, børnene skal ud at arbejde med senere. Det handler om at designe og skabe og få ideer til at blive til rigtige ting«.

 

For Laurids Larsen er processen i hvert fald meget reel. Han har filtet en blå og rød fugl, og fordi han også skulle inddrage materialet ståltråd, har han nu fundet på at give fuglen skelet og en vinge, som han kan bevæge fra bagsiden.

»Det er et fedt fag. Man hygger sig med sine venner og kommer ud. Og så bliver man bare glad af det«.