Med rutinerede hænder bliver persilleduske og hjemmelavet selleri-remoulade anbragt på de over 70 fiskefrikadellemadder i det lille interimistiske køkken. Køkkenpersonalet holder sig en anelse i baggrunden og lader eleverne på dagens køkkenhold fra 3. klasse sætte sidste finish på maden. I næsten tre måneder har Anne, Sebastian og Halis fået ny nordisk mad i formiddagspausen, til frokost og om eftermiddagen efter skole. I seks måneder har naturfagskøkkenet været udlånt til forskningsprojektet OPUS skolemadsprojekt på Herstedøster Skole. Men i næste uge er det slut.

"Det har været rigtig dejligt at få noget andet end madpakken, og så synes jeg også det er rigtig hyggeligt at være med i køkkenet, så det er ærgerligt, det stopper", siger Sebastian Andreasson fra 3. klasse. Han er i gang med at pakke madvognen, så han om lidt kan køre hvidkål og ristet rugbrød hen til de fire 3. klasser i formiddagspausen.

"Jeg håber, projektet går godt, så det bliver permanent", siger kammeraten Anna Bager.

Stort forskningsprojekt

Ni skoler på Sjælland og Falster deltager i projektet. 800 elever fra 3. og 4. klasse er med. Hver klasse er tilknyttet projektet i seks måneder. I tre måneder får de almindelige madpakker og i tre måneder spiser de nøje tilrettelagt nordisk hverdagsmad, som bliver tilberedt sammen med eleverne på skolerne. I alle seks måneder bliver eleverne fulgt nøje. De får i perioder bælter på, der registrerer deres bevægelser, og de noterer i perioder al mad de spiser. Desuden bliver deres koncentration og indlæring og kondition løbende testet. I dag er cand.pæd.pæd Bente Maribo på skolen for at gennemføre koncentrationstest i 4. klasserne.

"Man har altid sagt, at kosten kan registreres i indlæring og koncentration. Nu får vi det dokumenteret", siger Bente Maribo.

Selv om projektet ikke har et politisk sigte, så håber Bente Maribo, at det kan få en afsmittende effekt, så det måske bliver lettere at få sund mad på skolerne.

Det er forskningscentret Opus som hører under Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, der står bag projektet, som Nordea Fonden støtter.

Men ordningen er ikke billig. Et pilotprojekt viser, at det koster omkring 30 kroner om dagen per barn.

"Det er ikke en billig ordning. Der er mange forældre, der spørger, om det ikke kan fortsætte, når forsøget er slut. Det er brandærgerligt, at det slutter, men det er et forskningsprojekt, og det kører de måneder, det er sat til, og så er det slut", siger Ph.D studerende på projektet Rikke Petersen.

Ni skoler udvalgt til stort skolemadsforsøg

Børn og knive

"Hej", Sebastian Andreassons stemme skærer højlydt gennem køkkenet, da han træder ind af døren. Bag ham kommer en dreng, som er faldet og har slået sig.

Kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed Elsebeth Palsgaard tørrer hænderne af i forklædet og tager imod.

"Det gør vildt ondt. Jeg faldt ned på hovedet", snøfter drengen. "Vil du hellere have musik med de andre?". "Nej". "Så finder jeg en stol. Sæt dig her. Skal du have en kold klud på?", spørger Elsebeth Palsgaard, før hun med effektive fingre igen er i gang med at pakke små poser med tørrede bær til elevernes eftermiddagssnack, og sætte de andre elever i gang med at skære kartoffelpizza og pakke frugt.

"Vi skal være på forkant i køkkenet, for der sker altid noget udforudset med børn. En kan skære sig, eller der opstår konflikter, men generelt er de meget glade for at være med i køkkenet", siger Elsebeth Palsgaard.

Hun er sikker på, at det gør en stor forskel, at det er kammeraterne, der præsenterer den uvante mad. Når kammeraterne har lavet suppen og tilsmagt den, så bliver de andre nødt til at spise den.

Blodprøver i skoletiden

Uden for skolen holder en toetagers lastbil. I den skal eleverne måles, vejes, scannes og have taget blodtryk og blodprøve. Eleverne får lokalbedøvende plastre med hjem og møder fastende til prøverne. Eleverne møder i lastbilen tre gange i forsøgsperioden. Ikke alle forældre har skrevet under på, at deres barn kan være med i forsøget, så ikke alle eleverne skal forbi lastbilen, men alle elever i forsøgsklasserne er med i madordningen og med til at lave i mad i køkkenet.

 "Faktisk har 80 procent af de inviterede også tilmeldt sig projektet", fortæller Rikke Petersen.

 Både forældre og lærere har været med til informationsmøder, og OPUS forsøger at tilpasse forsøget til den enkelte skoles dagligdag.

'Det rullende laboratorium' har ramt landevejen

Præsentationen

I klassen på Herstedøster Skole er tre elever med OPUS-forklæde ved at præsentere kammeraterne for dagens menu. Det er fredag, så den står på rester. Det vil sige, at eleverne får et udvalg af de retter, som de har spist i løbet af ugen. Forløbet er bygget op, så eleverne smager de samme retter flere gange, og på den måde får mulighed for at vænne sig til de nye smage.

Lærer Birte Eliasen sidder sammen med eleverne, når de spiser. På bordet står farvestrålende tallerkener og kopper og bestik. Det er et af kravene i OPUS projektet, at der er spises på service, at der afsættes længere tid til spisning, og at lærerne spiser med.

"Det har fået lov til at fylde meget. Vi begynder at spise ti minutter i 11, hvor vi ellers ville starte halv 12", siger Birte Eliasen.

Hun mener, at det er tiden værd. Hun mener ikke direkte at kunne mærke, at eleverne er blevet mere koncentrerede, men hun glæder sig til, at resultaterne kommer.

"Det er et projekt, der fylder og det skal det have lov til. Vi har brugt det til  at få sat fokus på sundhed og motion på en anden måde, end vi ellers ville have gjort", siger hun. Hun er også ked af, at projektet stopper.  

Alle har fået mad på tallerkenerne. Der er stilhed i klassen. Alle tager et tyndt snittet stykke kål i hænderne. "En, to, tre - SKÅL I KÅL", lyder brølet og så er frokosten i gang.