Eleverne skal vejes, måles og have taget blodprøver. Her er en pige ved at få taget blodprøve på Melby Skole i Halsnæs.

Ni skoler er udvalgt til stort skolemadsforsøg

Omkring 1100 elever i 3. og 4. klasse skal deltage i et stort skolemadsprojekt. Næste skoleår skal de have taget blodprøver, scannes og vejes og være med til at lave skolemad. Målet er at teste, hvad kosten i skoletiden betyder for bl.a. indlæring.

Publiceret Senest opdateret
Forskerne kommer ud til skolerne og undersøger eleverne.
Det rullende laboratorium er i to etager, og har plads til mange elever og lærere.
Eleverne skiftes til at hjælpe kokken på skolen med at tilberede maden til kammeraterne. Alle får ens forklæder.
Eleverne står for borddækning. Farverige tallerkner er en del af projektet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forskningsprojektet har en stor lastbil, der kan foldes ud til et to-etagers laboratorium. Skolebørnene skal nemlig have taget blodprøver, vejes og måles i skoletiden, når projektet ruller ud i Danmark efter sommerferien. Skolerne er udvalgt på Sjælland og en enkelt på Lolland.

OPUS Skolemadsprojekt sammenligner ny nordisk hverdagsmad med børns almindelige kost i skolen. Formålet er, at undersøge hvordan ny nordisk hverdagsmad påvirker børns indlæring og adfærd, kropsvægt og kropssammensætning, samt risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

I dag er projektets lastbil kørt ind midt på Rådhuspladsen som en del af 'Forskningens Døgn'.

Foreløbig er projektet afprøvet på Melby Skole i Halsnæs.

"Lærerne er utrolig vigtige for vores projekt. De er ambassadører for maden. På halvdelen af skolerne, der skal være med i projektet, spiser eleverne i klassen. Det er vigtigt, at lærerne er med til at motivere børnene og parate til at inddrage det i undervisningen", siger daglig projektleder Camilla Damsgaard.

Gratis mad til udvalgte skoler

I det endelige projekt skal eleverne i 3. og 4. klasse i tre måneder have ny nordisk hverdagsmad bestående af eksempelvis rugbrød og frugt om formiddagen. Bagt torsk med rodfrugter til frokost og et eftermiddagsmåltid som kunne være en rugbolle og nødder med til en eftermiddagsnack.

Susanne Storm er klasselærer i 3. D på Melby Skole og har været med i pilotprojektet. Hun understreger, at deltagelse i projektet tager meget tid.

"Det gælder selvfølgelig især tiden omkring spisefrikvarteret. I madperioden sluttede vi fjerde time tidligt, så vi hver dag kunne nå at dække bordene og være klar til, at maden kom ind i klassen", siger Susanne Storm til skolemadsprojektets hjemmeside. "Børnene har lært meget undervejs - en masse andet end de ellers ville have lært. Jeg synes, at når man er med i sådan et projekt, så skal man gå 100% ind i det og give det den tid det tager".

DPU er tilknyttet projektet og er med til at teste blandt andet elevernes indlæring og koncentrationsevne.

"I pilotprojektet opdagede vi, at der er noget, der tyder på, at det at komme i køkkenet sammen er godt for fællesskabet i klassen. Det vil vi også afprøve", siger Camilla Damsgaard.

Susanne Storm skulle vænne sig til, at der i pilotforsøget var så mange, der fulgte hendes undervisning.

"Jeg var nok ikke klar over, at der ville være så mange mennesker og tests i timerne, men det er jo gået godt. Børnene har taget det fint og har nærmest været ligeglade. Efterhånden så kendte de jo dem, der kom, så når sociologerne sad hele dagen og bare kiggede på dem, uden at gøre noget og skrev side op og side ned, så lod børnene bare som om de ikke var der. Men det er en omstilling, at der hele tiden kommer nye mennesker ind".

Omfattende forskningsprojekt

"Det sjoveste ved OPUS, det var at lave maden og spise maden. Jeg var i skolekøkkenet en gang og det ville jeg gerne igen. Jeg prøvede at skrælle en jordskok og det havde jeg ikke prøvet før. Det var lidt svært", fortæller Marie fra Melby Skole på projektets hjemmeside. Hun var ikke bange for blodprøven, men det var noget, som klassen snakkede om.

"Vi lavede en ordning i Maries klasse så dem, der var meget bange, og hvor forældrene ikke kunne være med, fulgtes med en klassekammerat, der havde prøvet det før og med en lærer, når de skulle have taget blodprøven. Det fungerede rigtig godt", fortæller Maries mor Marianne til hjemmesiden.

Forskerne skal have indhentet tilladelse fra alle forældrene. Men selv om det ikke kan lade sig gøre at få forældretilladelse til undersøgelserne af eleverne, så kan de pågældende elever stadig være med i maddelen af projektet. Forskerne fortæller, at det kræver en stor indsats at få alle med. Og at lærerne spiller en stor rolle, når projektet skal formidles til forældrene.

Undersøgelserne i forsøget danner grundlag for et betydeligt antal artikler i videnskabelige tidsskrifter, som vil bidrage med ny og relevant viden. Resultaterne forventes løbende at blive offentliggjort, når forsøget er afsluttet.

Nordea-Fonden har skabt grundlaget for Opus projektet ved at donere 100 millioner kroner.