Voksne har især fordomme over for mennesker med handicap, når de ikke selv kender nogen med en funktionsnedsættelse, viser flere undersøgelser. På samme måde kan børn føle sig usikre på, hvad det vil sige at være handicappet. Men det er muligt at rykke ved børns holdninger til mennesker med et handicap, viser en undersøgelse, Socialstyrelsen har lavet blandt elever fra 4. til 6. klasse.

"Det kendskab, børn opnår til handicappede, er i høj grad med til at forme deres holdninger til mennesker med handicap i voksenlivet, så der er et stort perspektiv ved at arbejde med handicap i skolen", siger konsulent Martin Sandø, der har lavet undersøgelsen.

Det handler om at skabe en inkluderende kultur, mener han.

"Det er ikke barnet med handicap, der skal inkluderes. Det er hele klassen, der skal skabe inklusion, og derfor skal eleverne vide, hvad det vil sige at have et handicap. Ellers bliver deres holdninger præget af forestillinger frem for viden".

Undervisningspakke ligger klar

Før eleverne blev undervist i, hvad det vil sige at være handicappet, havde 52 procent ikke havde noget imod at sidde ved siden af en klassekammerat med ADHD. Efter undervisningsforløbet var tallet steget til 68 procent.

"Det er ikke overraskende i sig selv, at man skaber større forståelse for andre gennem undervisning. Det ved vi fra andre undersøgelser, så målet med projektet var i lige så høj grad at sætte en undervisningspakke sammen til elever fra 4. til 6. klasse", siger Martin Sandø.

Pakken består af et klassesæt af elevbogen "Handicappet og hva' så?", en række hæfter om forskellige handicap og spørgeskemaer til at besvare før og efter undervisningsforløbet. Derudover er der forslag til, hvordan man kan inddrage emnet i matematik, naturteknik og idræt og billedkunst. For eksempel kan eleverne prøve at male med mund og fødder i billedkunst.

I projektet fik klasserne også besøg af voksne handicappede, såkaldte handinauter, der fortalte eleverne om, hvordan de lever deres liv.

"Med handinauterne fik eleverne sat et ansigt på og hørte, at en handicappet lever næsten normalt liv. På den måde fik eleverne afmystificeret det at være handicappet", siger Martin Sandø.

Udfordringer med at inkludere bestemte handicapgrupper

Selv om undervisning øger børns forståelse af handicappede, er der særlige udfordringer med at skabe et inkluderende miljø for udviklingshæmmede, spastikere og børn med ADHD, viser undersøgelsen. Mens 78 procent af eleverne ikke vil have noget imod at sidde ved siden af en kørestolsbruger, vil kun 42 procent dele bord med en spastiker.

"Udviklingshæmmede, spastikere og børn med ADHD agerer ikke på en forventet måde. Nogle kan for eksempel være meget voldsomme, og det gør børnene usikre", siger Martin Sandø.

Mange lærere har en elev med ADHD i klassen. De har en særlig opgave med at skabe forståelse for, hvad det vil sige at leve med ADHD, mener Martin Sandø. Det gælder naturligvis også, hvis man har elever med andre funktionsnedsættelser.

"Inklusion sker ikke ved, at man sætter en elev med et handicap ind i en klasse. Undersøgelsen viser, at børn mener, at handicappede er kede af det og helst vil være for sig selv, og derfor afholder de sig måske fra at tage kontakt til kammeraterne med handicap. Forudsætningen for reel inklusion er, at læreren skaber en kultur, hvor eleverne har forståelse for hinandens forskelligheder. Derfor er det ikke nok at sige, at Per har ADHD. Kammeraterne skal forstå, hvad det vil sige at have ADHD", siger Martin Sandø.

Undervisning er ikke en mirakelkur

Trods det at undervisning i handicap flytter elevernes holdninger markant, er der ikke tale om en mirakelkur. Eleverne mener i overvejende grad stadig, at det er bedst for børn med handicap at gå i særlige skoler og i nogen grad også i særlige foreninger i fritiden.

"Nogle mener, at børn med handicap er bedre venner med andre børn med handicap, mens andre peger på, at børn med handicap i høj grad risikerer at blive drillet og mobbet. Det kan være udtryk for en lidt misforstået omsorg", siger Martin Sandø.

Man løser ikke problemer ved at gemme dem væk. 70 procent af børnene i undersøgelsen mener da også, at der skal gøres mere for, at børn med og uden handicap lærer hinanden at bedre at kende.

Martin Sandø foreslår, at folkeskoler inviterer specialskoler med til idrætsdage og andre fælles aktiviteter, så eleverne får et billede af, at børn med funktionsnedsættelser også synes, det er sjovt at dyrke idræt, og at man kan være på hold sammen.

"Ikke alle børn skal inkluderes i almindelige skoler, for nogle har behov for særlige tilbud. Men man er nødt til at se på, hvordan man kan skabe plads til flere børn med funktionsnedsættelser i normalmiljøet", siger Martin Sandø.

Læs rapporten "Børns holdninger til handicap" via linket til højre. Her finder du også et link til undervisningspakken.