-
Illustration: Maj-Britt Bernt Jensen
Intet er mere ødelæggende for elevernes skolegang end undervisningsforstyrrende uro. Hvis enhedsskolen skal overleve, må lærerne genvinde magten i klasselokalet.
For en måneds tid siden var jeg igen på visit i en engelsk skole. Her kiggede jeg ind i kantinen i middagspausen, hvor hen ved 75 børn under opsyn af én lærer spiste sammen i et ikke særlig stort, meget højloftet rum med en rungende akustik. Nogle stod roligt i kø ved kantinedisken, andre var i målrettet bevægelse frem eller tilbage til deres pladser, der var en del kommen og gåen.
De fleste børn sad ved fire langborde og spiste. Rummet var fuldt af kvidrende børnestemmer, men lydtrykket var på ingen måde ubehageligt. Der var ingen forvirring, intet råberi, ingen synlige konflikter, ingen smækkende døre eller vild stoleskramlen, kort sagt intet behov for indgreb fra læreren, der kunne sidde afslappet på sin stol og spise sin mad i fred og ro. I et glimt så jeg for mit indre blik, hvordan en tilsvarende situation på en typisk dansk skole ville være, og tænkte uvægerligt: Hvad er det dog, vi har gjort galt? For noget må vi have gjort galt.
Tallene taler deres tydelige sprog. En række undersøgelser (fra Dansk Center for Undervisningsmiljø 2009, FTF/Casa 2004, Skole og Samfund 2005 og DLF 2010) viser, at 67 procent af eleverne fra 4.-10. klasse mener, at konflikter tit giver en dårlig stemning i klassen. 55 procent oplever, at der kun »somme tider«, »sjældent« eller »aldrig« er »den fornødne ro« i undervisningen. 28 procent af lærerne angiver at have været udsat for psykisk og/eller fysisk vold i løbet af et år. 87 procent af skolelederne i større byer angiver, at der er problemer med uro på deres skole. Og 52 procent af lærerne under 30 år angiver, at den største udfordring ved lærerjobbet er urolige elever. Forskning foretaget af professor Per Fibæk Laursen i 2008 viser, at de lærerstuderende angiver angsten for ikke at kunne styre klassen som deres største karrieremæssige bekymring.
Uro er folkeskolens største udfordring
Ingen enkelt faktor er ifølge Pisa mere destruktiv for elevernes udbytte af skolegangen end undervisningsforstyrrende uro. Vi taler med andre ord om folkeskolens største pædagogiske udfordring - intet mindre. Hvorfor skal så mange danske lærere bruge så enorme mængder af tid og energi på alle disse magtkampe i folkeskolens klasserum?
Den svenske professor Åsa Bartholdsson har forsket i den svenske folkeskole, der kæmper med den samme slags problemer. Hun beskriver i sin doktorafhandling, hvordan skolens magtudøvelse er i krise. Kort fortalt er hendes pointe, at skolen lider af magtforskrækkelse. Dens lærere har et så anspændt forhold til fænomenet magt, at de nødigt vedgår deres egen magtudøvelse. De forsøger konsekvent at forklæde den som omsorg, og det forhindrer dem i at tage nødvendige konflikter med børnene på hensigtsmæssig og troværdig vis. Åbenlyst udfordrende, uacceptabel opførsel fra elevernes side konfronteres ikke direkte, men mødes med forstående og psykologiserende attituder. De grænseoverskridende børn - langt overvejende drenge - oplever imidlertid lærernes reaktioner som utroværdige og manipulerende. Disse drenge har et stærkt behov for at blive taget alvorligt, og er der noget, der trigger hankønnet, så er det oplevelsen af at blive usynliggjort. For dem er der ofte kun en ting at gøre: Skærpe konfrontationen indtil det punkt, hvor læreren bliver nødt til at lade masken falde.
Lærerne udstiller magtesløshed
Når det så endelig sker, er det en ulykke. Ikke blot er der blevet spildt rigtig meget energi, inden man når dertil, læreren er desuden bragt ud over den grænse, hvor han kan agere rationelt. Den konflikt, der muligvis kunne have været taget i opløbet med en tydelig markering fra den magtfulde lærer med styr på klasserummet, bliver i stedet til en udstilling af magtesløshed oppe fra det røde felt, hvor læreren er nødt til at påkalde sig autoritet udefra. Så skal forældrene indblandes, og så skal inspektøren tage affære. Eleven er måske undervejs i processen røget så langt ud ad tangenten, at skolepsykologen må ind og undersøge, og så venter eksklusionen lige om hjørnet. Åsa Bartholdssons opsigtsvækkende konklusion er, at skolen i vid udstrækning selv »producerer« sine utilpassede elever.
Ret beset er lærernes handlemønster produktet af en naturlig udvikling. Fortidens skole var blandt andet kendetegnet ved et systematisk og institutionaliseret magtmisbrug i form af autoritære læreres overlagte intimidering af eleverne og rutinemæssig uddeling af regulære øretæver helt op til 1967. Ubehaget ved magtudøvelse hos vore dages lærere er en logisk følge af opgøret med den sorte skole. Det, Bartholdsson nu peger på, er reelt, hvordan denne magtforskrækkelse har medført et snigende forfald i lærernes klasserumsledelse. Dette forfald har i den grad besværliggjort etableringen af velfungerende, fokuserede læringsfællesskaber i skolen, at al klasseundervisning som sådan er blevet talt helt ned under gulvbrædderne. I stedet har lærerne tyet til mere og mere individualiserede arbejdsformer, hvor hver elev arbejder i sit eget mentale rum. Og nu lægger kommunale aktører centralt og lokalt op til, at skolen skal gå videre ad denne vej, stærkt animeret af udsigten til mulige rationaliseringsgevinster gennem optimering af holdstørrelser, aldersintegreret undervisning i indskolingen, linjeopdeling i udskolingen med videre.
Velfungerende fællesskaber er afgørende
Men alle advarselslamper blinker. Forskerne står i kø med advarsler rettet imod klassefællesskabernes opløsning. Alle som én peger de på ødelæggende følger af bortfaldet af den klassekammerateffekt, der kun kan udfoldes i de heterogene læringsfællesskaber, som nu trues af holddannelse i form af niveaudeling. De konstaterer fremvæksten af en demotiveret minimumsindsatskultur navnlig blandt drenge, der ikke magter de omfattende krav om ansvar for egen læring. »Vandrerne«, kalder de norske forskere denne gruppe af elever, velkendt af alle lærere, kendetegnet ved en ambitionsforladt, småfrustreret rastløshed, der får dem til at drive formålsløst omkring, så snart læreren løsner sit greb om undervisningen. Børnepsykiaterne anklager skolens utrygge flimmer af ustandselige opbrud, utydelige voksne og uklare krav for at være stærkt medvirkende til den øgede forekomst af socioemotionelle diagnoser som ADHD, Asperger og autisme. Samstemmende understreger forskerne de velfungerende fællesskabers afgørende betydning for en inkluderende skole. Et af vor tids største pædagogiske fyrtårne, den tyske professor Thomas Ziehe, peger på behovet for etablering af en ny lærerolle, der gør op med det, han kalder »70'er-pædagogikken«, og tager seriøst bestik af de gennemgribende ændringer i børne- og ungdomskulturen, som har fundet sted, siden vi begravede den sorte skole.
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herUDELTHEDENS SPILLER OGSÅ EN ROLLE
Ganske enkelt fordi det var det mest spændende og mest progressive, blev det psykologers og pædagogers væsentligste livsopgave at lægge sig i slipstrømmen på den autoritetsopløsende og respektnedbrydende studenterballade og herfra på god epigonvis følge op... Vis hele teksten
Vagn Madsens indlæg illustrerer på fornem vis min pointe: Det haster med at finde et andet og bedre svar på uroproblemet end den lette løsning, genindførelsen af den delte skole.
Madsen har jo ret i, at lærerens vilje til i visse situationer – jo færre, jo bedre -... Vis hele teksten
Der kan måske godt være noget om, at når alle gode kræfter nu i snart et kvart århundrede har kæmpet en mildt sagt forgæves kamp med hjælp af veritable vulkanudbrud af fikse påståede virkningsfulde ideer, der aldrig har kunne give det resultatløf... Vis hele teksten
Vi har et efterslæb
Opgaven er ændret siden Madsen var ung. Den består ikke længere i at uddanne den opvoksende generation til at rykke ind i en masse forskellige, på forhånd definerede positioner ude i samfundet. Vi har ikke længere et velordnet, lutheransk, monoetnisk stændersamfund,... Vis hele teksten
Den delte skole gav store problemer
Vagn Madsen fortsætter med at fremhæve, at den delte skoler vil løse alle folkeskolens problemer. Hvor ved han det fra? Hvilke videnskabelige undersøgelser bekræfter dette? Kan det bekræftes af erfaringerne fra os, der har arbejdet i folkeskolen siden 1960erne? Er det go... Vis hele teksten
HVOR LANGT KAN BESINDELSEN BÆRE
Jeg hæfter mig ved, at Sauer som udgangspunkt erklærer, at klassisk faglighed ikke er forældet i dag. Klassisk faglighed må her være forstået som den højkvalitative faglighed, som skolebørn, bogligt svage og dygtige på hvert deres niveau, fik indlært ... Vis hele teksten
Svar nu Vagn Madsen!
Bjarne Nielsen stiller nogle konkrete spørgsmål til tidligere viceinspektør Vagn Madsen:
”1. Vagn Madsen fortsætter med at fremhæve, at den delte skoler vil løse alle folkeskolens problemer. Hvor ved han det fra?
2. Hvilke videnskabelige undersøgelser bekræfte... Vis hele teksten
SVAR TIL BJARNE NIELSEN
Jeg tror ikke, at jeg noget sted har påstået, at den delte skole kan løse ”alle” folkeskolens problemer. Jeg hævder derimod, at den udelte skole har indbygget nogle uhelbredelige svagheder, som den delte skole ikke var befængt med. Bl.a. at den delte skole ikke så konsek... Vis hele teksten
læreren i klasseværelset er ikke enig!
At magtkampen i enhedsskolens klasseværelser er den alvorligste udfordring, og at folkeskolen er magtforskrækket – det er noget sludder. Det er i hvert fald ikke den virkelighed, jeg oplever i folkeskolen. Skal vi snakke undersøgelser, så lad os genopfriske de nyeste undersøg... Vis hele teksten
Tak til Arne Krogsgaard for reaktionen. Lad os endelig få en disksssion om det her
Tillad mig indledningsvist at sige, at jeg selv har stået i klasseværelserne i 35 år og stadigvæk står der. Min erfaring, som i høj grad understøttes af undersøgelser, er... Vis hele teksten
Delt skole - og Vagn Madsen
Tak til Vagn Madsen for svar på mine spørgsmål om hans syn på delt skole og den rent praktiske udformning heraf.
Jeg kan konstatere, at opdeling af eleverne i to grupper skal ske på baggrund af lærernes – godt nok subjektive – helhedvurdering om, hvordan eleverne klarer... Vis hele teksten
Magtens logik
Jeg har tænkt en del over denne kronik og været i syv sind, om hvorvidt jeg skulle deltage i den debat Niels Chr. Sauer efterlyser. Tvivlen kommer fra afmagten i den forstand at Niels Chr. Sauer tager magten fra mig, med sin bombastiske indledning: "Intet er mere ødelæggende ... Vis hele teksten
Det handler om ledelse...
at få læringsprojektet i folkeskolen til at lykkedes kræver, at der bliver ledet på alle niveauer fra klasserummet til den "øverste strategiske pædagogiske ledelse" på skolen. Desværre er det sådan, at god kompetent skoleledelse i dag i høj ... Vis hele teksten
Vand på Sauers Mølle?
I forbindelse med Niels Sauers indlæg om skolens magtforskrækkelse må man sige, at denne artikel fra JP er yderst aktuel.
Kort sagt handler den om, at forældre trækker deres børn ud ad folkeskolen p.g.a. af for megen uro.
http://jp.dk/aarhus/uddannelse/arti...
DET POLITISKE SPIL OMKRING FORMÅLSFORMULERINGEN
Jo, men det er jo et spørgsmål, om man kan tage udgangspunkt i formålsformuleringen for en udelt folkeskole, hvis man nu er af den opfattelse, at udeltheden er den største katastrofe, der er overgået den danske skole i umindelige tider. Blandt formålsformuleringerne genn... Vis hele teksten
Magtens logik i praksis
Det glæder mig, at Kurt WB endnu en gang overvinder sine kvababbelser og kaster sig ud i debatten, selv om min påstand om, at uro er folkeskolens største pædagogiske udfordring ikke holder i hans forstand og verden. Men nu er det altså hverken Kurts eller min helt egen skoleh... Vis hele teksten
DEN DELTE SKOLES ELEVDELINGER
Jeg kan faktisk godt huske, hvordan det ofte gik dengang. Mange forældre trodsede skolens rådgivning om elevplacering, og ønskede deres børn ind i realklassen, hvorved lærerne ofte kom til at stå i samme umulige situation, som skolen i dag er indrettet på, at læ... Vis hele teksten
Lad os nu være ærlige
Historien fra Lystrup skoloe om forældre, der trækker deres børn ud i protest mod et miljø, der er kørt af sporet i forråelse og uro, kan fortælles fra hundredevis af skoler over det ganske land. Langt de fleste lærer har set kolleger på ned i kampen med s... Vis hele teksten
Thomas Ziehe
Jeg glemte Kurt WB's bemærkning om at han ikke har "læst eller hørt hans (Thomas Ziehe) anbefalinger til læreren om at tage magten over klassen og eleverne."
Nu taler jeg jo ikke ligefrem om at 'tage magten over' klassen, men om at udøve den fornø... Vis hele teksten
Et måske nødvendigt indspark?
Jeg vil påstå, at Niels Sauer begår en vigtig, dog nok ubevidst, fejl i sin analyse af angsten for magt i skolen!
Han omtaler læreren som ”han”.
Nu er der kun cirka 29 % mandlige lærere tilbage i folkeskolen, så det havde nok været mere i tråd med virkeligheden... Vis hele teksten
Jeg har vænnet mig til at skrive han, når kønnet er ligegyldigt. Velsagtens fordi jeg selv er en han. Der bør efter min mening ikke være nogen som helst kønskamp i det her. Der er ikke mig bekendt belæg for, at kvindelige lærere skulle være mere magtforskr... Vis hele teksten
Skal der flere " henner " i Folkeskolen?
Ja, det er sjovt, Niels Sauer, som en debat efter et par år er glemt igen – også selvom den blev ført i Folkeskolen.
Det er nu ikke uden 3- 4 år siden, at forklaringen på folkeskolens uroproblemer blev tillagt, at der manglede mandlige lærere i folkeskolen. Dermed også... Vis hele teksten
Tak for dit sidste indlæg Torben. Jeg havde overvejet, om jeg skulle bruge tid på bibringe jeres diskussion om kvindelige lærere lidt faktuel substans - men det klarer I vist fint selv!
Her er lidt mere til overvejelse!
Ja, Maria Norling, nu håber jeg, at du lige har fulgt linkene til Information, for måske kan man sætte nogle spørgsmålstegn ved selve undersøgelsen?
Men det er da rart at se, at man er på forkant med udviklingen?
I forbindelse med emnet om de mange kvindelige læ... Vis hele teksten
Tak for tilbuddet Torben. Der er helt sikkert noget i tallene, der er værd at kigge på, men det må vente...
Jeg er ved at skrive masteropgave, sideløbende med lærerjobbet, og forsøger derfor at begrænse min deltagelse i offentlige debatter. Om nogle uger burde jeg ... Vis hele teksten
hvorfor er magt negativt?
Nu er jeg helt med på, at jeg som lærer studerende ikke har den store erfaring i at undervise, andet end gennem mine hidtidige praktikker og det jeg nu har kunne snige mig til som løs vikar.
Jeg kan dog, med al god vilje ikke se, hvorfor magt og magtudøvelse er noget negativt, m... Vis hele teksten
Når nogen giver én magten, tager man altså ikke magten over dem
Der er intet i vejen med magten, som Maya Ryom beskriver den, dvs. når klassen synes det er sådan det skal være. Selv bryder jeg mig ikke om at tage magten over andre. Jeg holder af at undervise og blive respekteret for den jeg er og det jeg kan.
De der kan leve med og er gode til ma... Vis hele teksten
Den magtsvage skole
For mig se handler magt, og afmagt, netop om styring eller mangel på samme. Problemet er netop at vi, som den dialog der her har udfoldet sig, prøver at 'styre' hvor der kunne selvstyres!
Hvis man ikke kender til selvstyring, eller hvis man ikke har redskaber til dette... så m... Vis hele teksten
Eksempel på afmagt og magt
Meget passende hører jeg jævnligt radio24syv, gerne kl. 11 om lørdagen!
Til en anden tid har 'Iben & Mødregruppen' netop behandlet den kønspolitiske magtkamp (det var i går d. 17 januar, kan ikke linke nu så find den selv på radio24syv.dk ), som p... Vis hele teksten
Magten som den gyldne middelvej?
Forskellen på Maya Ryom og Kurt Bertelsens syn på magt i folkeskolen er iøjnefaldende.
Da jeg går udfra, at Maja er forholdsvis ung og Kurt er 60 år, så er deres grundholdning til magt i folkeskolen yderst forskellig og bunder måske af, at de er børn af deres t... Vis hele teksten
Hvem skal have magten?
Kurt BC 'bryder sig ikke tage magten over andre'. Han mener, at den bør overlades til de magtglade, for ikke at sige magtliderlige. Jamen det er da den sikre opskrift på magtmisbrug?
Læreren skal ikke TAGE magten OVER eleverne. Han skal som udgangspunkt for sin embedsfø... Vis hele teksten
Hvem har taget fat i Niels Chr. Sauer?
Jeg kan nogenlunde følge Torben Larsen og Per Feldvoss Olsen, men jeg kan ikke greje Niels Chr. Sauer.
”Magttomrum i formaliserede, menneskelige relationer findes ikke længere end et hul i et vandspejl. Skolen er ekstremt formaliseret i og med, at den bygger på tvang.” skriver Niels C... Vis hele teksten
Den plastiske hjerne magt!
Der er en tredje vej - nemlig en deling af magt og ansvar.
Den som har evnen kan også tá magten?
"I forhold til magt debatene kan vi altså se en tredje vej. Den rene vertikale løsning er den hvor læren er Gud, i den horisontale løsning er det 'skæbnen'... Vis hele teksten
At Kurt BC ’ser verden lige i øjnene og tager kampen op, der hvor han er’, er jeg sådan set ikke i tvivl om. Det gør jeg også. Det er derfor jeg bliver nødt til at at vedkende mig min magt. Det gør jeg ikke med nogen form for lyst, men fordi det er en del af min opgave s... Vis hele teksten
ET SKOLESYN PÅ AFVEJE
Kurt B. Christensen citerer Sauer for følgende: ”Skolen er ekstremt formaliseret i og med, at den bygger på tvang”. Og det kan man, hvordan man end indretter skolen, kun give Sauer ret i, at skolen er. Man kunne sideløbende hævde, at skolen i dag er ekstremt formaliseret, fordi sk... Vis hele teksten
Selvregulering af "magt"
Se også dette udemærkede indlæg: http://www.folkeskolen.dk/506685/se...
Tryghed ved den urene magt
Som det måske kan forstås er jeg altså ganske på linje med Kurts indstilling - at skolen skal laves om så vi kan magte den, og den ikke os. Det betyder ikke nu ikke at hele 'skolen' skal laves om - men vi skal "bare" indføre et nyt grundfag: Omtanke, og... Vis hele teksten
Tak
Tak Per Feldvoss Olsen
Det kan siges mere enkelt, men uanset på hvilken måde man gør dét, skal dét siges. Men klassen kalder, så den uddybende hyldest til dine meget gennemtænkte tanker, må vente.
Ok Kurt
Du og dine elever skal være velkommen til at lege med, om ikke så længe kører jeg et forhåbentligt et par workshops omkring dette.. så kan man selv få syn for sagen.
Problemet er rettere at det der skal gøres er så enkelt, at det virker utroligt provoker... Vis hele teksten
Det husmorløse samfund
Professor Birgitte Simonsen har påpeget, at vi med kvindernes indvandring på arbejdsmarkedet og den situation at både far og mor har et krævende arbejde er nået til et punkt, hvor manglen på en hjemmeværende forælder er påfaldende. Jeg forstår problem... Vis hele teksten
Mange tak Vagn Madsen
Torben Larsen anbefaler Niels Chr. Sauer og overtegnede at søge råd I Aristoteles moral og den gyldne midtervej. Det tror jeg også er muligt, et stykke af vejen.
Mellem Vagn Madsen og overtegnede, findes der ikke nogen midtervej, der ligger et ideologisk jerntæppe. Vagn Madsen o... Vis hele teksten
Korte svar på falderebet
Til Per VO: Jeg har læst dit lange indlæg adskillige gange og må konstatere, at det stadig forekommer mig uklart og uendelig fjernt fra klasseværelsets virkelighed. Jeg forstår dig sådan, at elevernes værdier er en del af deres urørlighedszone. Jamen nogle af v... Vis hele teksten
Sacrificium intellecto ...
Kære Per Feldvoss Olsen!
Du tilbyder, meget venligt, at løse folkeskolens problemer - helt enkelt, bare med en workshop i et par timer - og det er så lærere, du skal have med at gøre i denne workshop. Kunne du ikke i stedet starte en skole med elever og påvirke dem? Så... Vis hele teksten
Kære Kurt Bertelsen Christensen!
Vi kan jo nok blive enige om, at folkeskolen ikke er god nok. Det vil vi nok aldrig mene, at den er - for det ville vel være at opgive stræben after forbedringer - en statisk folkeskole er heller ingen ønskedrøm.
Men vi er nok ikke helt så... Vis hele teksten
Jeg vil ..
hellere være en autoritet end at være autoritær. Det klarer man sig langt hen ad vejen bedst med - desværre er det jo sådan med børn (og politikere) at de ikke er altid har den samme dagsorden som læreren7den voksne og derfor er en vis grad af magt nødvendig - ... Vis hele teksten
Den pluralistiske menneskelig kausalitet!
Jeg sider her med Thomas Rømer's bog 'At lære noget i en verden uden gelænder' og læser om magt. Det er en fantastisk bog, som førte en masse gode tanker med sig. (Lidt for megen videnskabelig bootstrapping, men det kan man forsøge at overhøre. Som det f... Vis hele teksten
re: Korte svar på falderebet
Niels "Jeg forstår dig sådan, at elevernes værdier er en del af deres urørlighedszone. Jamen nogle af vores elever har værdier, der tillader dem at krænke andre mennesker i et væk?"
Netop - dette er det udannede menneskes "lod" at påtvinge ... Vis hele teksten
Kære Per
Jeg duer muligvis ikke til mit embede, er dum og skal dunkes på maven efter aftensmad, men jeg opgiver at trænge ind gennem dit konplet ulæselige sprog til det muligvis fornuftige budskab, du har. Sorry. Måske kunne du prøve at skrive på dansk.
Mvh. Niels
Re: Sacrificium intellecto ...
@Thora, det kan jeg da godt forstå... men lad os begynde bagfra.
Nej, jeg er går ikke ind for at "rette" på lærernes værdier, dem er der ikke noget galt med - MEN jeg er ikke bange for et opgør med de blandt lærer 'dominerende' værdier! Det b... Vis hele teksten
Til Jesper Nielsen
Pointen er, at når autoriteten ikke respekteres, har den valget mellem at kapitulere eller blive autoritær. Men for læreren står den første mulighed ikke åben, idet den indebærer, at arbejdet ikke kan udføres. Og den anden mulighed har samf... Vis hele teksten
En mavepuster...
.. får man sure opstød af. Det var dog ikke det du gav... tak for det Niels. (Et affirmativt dunk i ryggen er hvad du må forberede dig på).
Det jeg bare siger, med danske ord, er at en omtanke knowhow ikke kan favorisere magt hverken fra lærens eller elevens side. Det vil og... Vis hele teksten
Den kollektive dårlige samvittighed, skyld og skam
Kære Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Du har ret, vi er ikke "helt enige" om hovedproblemet i den folkeskole. Men uanset vores uenighed, må vi holde os til sagen, dvs. det vi skriver i den. Du skriver at jeg "udbreder mig i detaljer" om den fremtid jeg selv siger, man skal h... Vis hele teksten
En yndet form for polemik
Består i det probate trick
At dutte folk en mening på
Hvis vanvid alle kan forstå
Kurt BC dutter mig den mening på, at alle, der ikke kan acceptere min præmis, bør fyres. Jamen altså! Det, jeg har skrevet, er, at lærere, der af princi... Vis hele teksten
Niels Chr. Sauer jeg pådutter dig intet, jeg forsøger at forstå dig.
Vi giver altså ikke børn og unge magten ved ikke at tage dén fra dem. Og den kriminelle lavalder har intet med sagen at gøre.
Nu skriver du også noget jeg forstår, nemlig at du kun og... Vis hele teksten
Genopfunden logik.
Kære Per Feldvoss Olsen!
Nu var det på ingen måde min hensigt at starte en teologisk diskussion; faktisk tværtimod. Mit ærinde er at arbejde for, at den pædagogiske diskussion holder sig til intellektet. Hvor man naturligvis har følelser på spil i sit arbejde ... Vis hele teksten
Skyld og skam?
Kære Kurt Bertelsen Christensen!
Først: Ved du hvad - jeg har igen læst mit eget indlæg, og jeg kan ikke finde noget sted, hvor jeg antyder ønske om, at du finder en anden levevej. Faktisk finder jeg den slags ønsker helt utilstedelige i en debat om pædagogik; de ... Vis hele teksten
re: (Gen)opfunden logik.
Hej Thora
Netop - min pointe er at essensen end ikke hører til teologien - den handler om teleologi (formåls årsagen) og dermed pseudovidenskab/New age. En pæn del af den magt vi skriver om her knytter sig til en sådan af-magts essens. Du kender ikke min tilgang så den k... Vis hele teksten
Auto-politisk teknik
En yndet form for polemik
Består i det probate trick
At dutte folk en mening på
Hvis vanvid alle kan forstå
Med Sokratiske udsagn og værdiretorik
vi polarisere 'den anden', til værdi-politik
Essensens forfald er en tankeløs skik
den hedder og kaldes dialekti... Vis hele teksten
Til Niels
Jeg er sådan set enig - omvendt er det et vilkår ved jobbet og det der kan gøre det til et fantastisk hverv - det kræver dog opbakning fra parterne til at udøve magten og mod til at tage den .. og kompetencer til at vedligeholde forholdet mellem magt og autoritet. Uanset hva... Vis hele teksten
Til Per FO
Jeg er i lighed med Sauer også stået helt af - beklager ;)
Til Per Feldvoss Olsen
Kære Per Feldvoss Olsen
Jeg gik ind i denne debat fpor at bakke op om Sauers indlæg - jeg finder det både væsentligt og fornuftigt. Men du skal ikke for min skyld sende flere indlæg ind som svar på, hvad jeg skriver; vi befinder os ikke på samme bølgelængd... Vis hele teksten
Til Jesper
Hvis jeg lige må tilføje et par betragtninger i forlængelse af det, du siger:
Det er netop denne nærhed, jeg havde nær sagt intimitet, mellem lærer og elev, vi ikke længere holder til. Thomas Ziehe - som endda taler ud fra tyske forhold, hvor udviklinge... Vis hele teksten
Dannelsens magt!
Hej Niels med flere
Beklager dybt, hvis jeg har talt forbi nogen af jer - mit budskab er faktisk helt parallelt med Niles'. Ikke mindst det svar han giver til Jesper.
Den essens som Niels er modarbejder er af horisontal/konstruktivistisk karakter, og jeg mener at han fint holder sig fra at fald... Vis hele teksten
til Niels .. og lidt til Per :)
Det er jeg grundlæggende ikke uenig i - dog vil den gode (nogel vil påstå den autentiske) lærer alligevel være i stand til at have en vis nærhed til sine elever uden at det går ud over autoriteten og magtbalancen, men det er en endog særdeles svær øv... Vis hele teksten
og så lige en ting til:
i mine øjne begyndte det for alvor at gå galt, da pædagogerne marcherede ind i indskolingen og skulle til at revolutionere den måde vi lavede skole på!
Autentisk vs. faglig magt /dannelse
Jesper, jeg har set at du nævner fagligheden i flere af dine andre indlæg. Vedr. dette: I mit forstudie til mit projekt har jeg læst adskillige DPU afhandlinger om den autentiske lærer - det er netop vores fantasier om autenciteten, læring, kreativitet, og andre værdier ... Vis hele teksten
Kære Per
Jeg må erkende, at jeg simpelthen ikke aner hvor du vil hen? At være autentisk er ikke en fantasi i mine øjne - det er en absolut realitet - i modsætning til den ikke-autentiske lærer der laver alibiundervisning med det ene formål for øje at dække sig selv ind,... Vis hele teksten
:-)
Jamen så er vi næsten på bølgelængde, for jeg vil ikke nogen bestemte steder hen - der er derimod steder hvor jeg ikke færdes. For jeg er ikke og jeg ønsker ikke at være "autentisk" i den forstand som du beskriver..... meget groft sagt, der er da ing... Vis hele teksten
??
jeg er altså stadig ikke med ... !
mener du, at man ikke må være autentisk?
Flere slags orakler?
Per Feldvoss Olsen: Angående din retorik/ didaktik om magt mellem voksne/ børn – lærere /elever.
I øjeblikket er der debat bla. på DR2 og i Politiken om en ny ”Opdragelsesbog” af Fie Hørby.
En af hendes opponenter, Lola Jensen, vil jeg citere for følgende:” Nå... Vis hele teksten
?!Autensitet og falsifikation af orakel tale...
Gode spørgsmål - nu går min viden om Autencitets forskning nogle år tilbage ca. 2002-3, hvor man på DPU brugte en del ressourcer på at forske i begrebet. Fx sidder jeg her med en ph.d. med navnet 'At konstruere professionel individualitet - om lærens brug af tal... Vis hele teksten
... ...
jeg er stået helt af .. men jeg fortsætter med at være autentisk dvs at bruge mig selv, min viden, mine erfaringer, mit kendskab til eleverne og den kontekst undervisningen foregår i og ikke at citere en masse døde grækere ;D
Come nu on - igen, Niels
Kære Niels.
Det er svært at se den metaforiske kraft i billedet af engelske skoleelevers kødannelse under indtagelse af frokost i en engelsk skoles ydmyge kantine som målestok for uroen i de danske skoleklasser. Det gør du kærligt-poetisk i kronikken i Folkeskolens magt... Vis hele teksten