Adopterede børn med tidligt omsorgssvigt

Adopterede børn med tidligt omsorgssvigt

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn i vanskeligheder af faglig eller social art er børn, vi alle møder i skolen. For en gruppe af disse børn skyldes vanskelighederne omsorgssvigt i deres tidlige barndom. Denne bog beskæftiger sig med adopterede børn, hvor vanskelighederne også kan forklares i deres historik.

De første kaptitler i bogen er meget spændende og informative i forhold til at forstå disse børns særlige vanskeligheder, og hvordan de kan være opstået i forbindelse med det tidlige svigt og ved selve adoptionen. Bogen gennemgår de typer af vanskeligheder, man især skal være opmærksom på, med fokus på udviklingen af de neurologiske, sproglige og sansemæssige områder.

Resten af bogen har desværre ikke samme brugbarhed i forhold til pædagogik og læring i skolens fællesskaber. Der er, for lærere og pædagoger, mange almindeligheder og nogle steder uheldige forforståelser i forhold til skolen og undervisningen. Bogen er præget af forfatterens egen situation som mor til adopterede børn og afspejler dermed også den intention, forældre har om at beskytte deres børn mod ydmygelser og nederlag. Men skolen behøver ikke at blive gjort opmærksom på, at den skal samarbejde med forældre omkring børns skolegang. Det er skolen indstillet på og som regel også rede til, ved at udnytte alle de muligheder skolen har for at beskytte skrøbelige børn og fremme deres trivsel og læring. 

Det synd for bogen, at den er markedsført som en guide, der skal tilgodese både fagpersoner og forældre samtidigt. For forældres vedkommende tror jeg nemlig, at det er en rigtig god og instruktiv bog, der kan give brugbare forklaringer, sammenhængsforståelser og redskaber til at tackle en hverdag sammen med et tidligt skadet og adopteret barn.