Klasselokalerne er endnu ikke helt tomme på Hanstholm Skole. Men kun 13 af 240 elever er i dag mødt op.
Klasselokalerne er endnu ikke helt tomme på Hanstholm Skole. Men kun 13 af 240 elever er i dag mødt op.

Rapport fra vestkysten: Ingen panik og få elever

Hanstholm Skole melder, at langt de fleste forældre har efterlevet regeringens henstilling og holdt deres børn hjemme i dag. Nu planlægger de nødberedskabet og venter på udmeldinger fra skoleforvaltningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Hanstholm Skole nord for Thisted har forældrene lyttet til statsminister Mette Frederiksens opfordring om allerede fra i dag at holde sine børn hjemme.

Her til morgen er der nemlig kun mødt 13 af skolens normalt 240 elever ind, fortæller skolens leder Nils Cassøe Jepsen.

Han beretter, at man var nødt til at opgive at bruge Aula som primær kommunikationskanal.

"Vi skrev ud i går aftes lige efter regeringens pressemøde, og der var Aula allerede gået ned" siger han.

"Så vi har primært brugt skolens facebookside og andre sociale medier til at få budskabet ud. Og jeg må sige, at forældrene har taget godt imod budskabet og vores personale ligesådan".

Afventer møde med forvaltningen

Afventer møde med forvaltningen

Nils Cassøe Jepsen vurderer, at de kun er ganske få af skolens elever, der vil få brug for nødpasning i de kommende to uger, men hvordan det skal indrettes, ved han endnu ikke.

Det skal der først holdes et møde med skoleforvaltningen om.

"Vi har opfordret forældrene til at komme forbi skolen og hente elevernes bøger og ipads" siger han.

"Og låne bøger på biblioteket. Så må vi se om vi kan iværksætte noget undervisning derhjemme. Vi synes, der er godt styr på det indtil videre".

Powered by Labrador CMS