Bachelorer: Gode relationer og fokus på forståelse skaber deltagelsesmuligheder i specialundervisning Selvom elever ikke har et verbalt sprog, er det muligt at skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle kan deltage og udvikle sig, skriver Signe Nielsen og Andreas Poulsen
Læringsudfordringer kommer aldrig kun et sted fra Hvis vi i meget højere grad var opmærksomme på børns udvikling - motorisk, sensorisk og kognitivt - inden de startede i skole, ville mange flere børn kunne lære meget mere. Kirsten Korning
Hvad kan det fysiske møde? Post-corona-reflektion om sansernes betydning i klasseværelset Martin Spang Olsen
Føles det her rart? For elever med særlige behov er seksualundervisning ofte nøglen til bedre trivsel og et godt kendskab til egne grænser. På specialskolen Djurslandsskolen arbejder lærere og seksualvejleder tæt sammen om at ruste eleverne til at klare seksuallivets glæder og udfordringer – blandt andet ved at arbejde med at sanse, hvad man kan lide eller ikke lide.
Start med barnets styrkeområder Få et overblik over, hvordan du kan arbejde med en styrkebaseret tilgang til elever med særlige behov, så du lettere kan inkludere dem. Denne hands on-bog giver dig en masse gode ideer, som også er tilpasset danske forhold.
Resurserne flyttede med, da specialelever flyttede til almenklasser Specialelever fra Søndermarkskolen på Frederiksberg går i almenklasserne, og det går godt, fortalte leder og lærere på konferencen 'Veje til inkluderende læringsmiljøet'. De visiterede elever har speciallæreren med i klasserne.
Fra drengestreger til streger for drenge Tegning har, i generationer, været den mest oversete og undervurderede indlæringskilde. Pia Lajer
Når sociale opdagelsesrejsende bliver sociale problemløsere Anden del af ”Vi Tænker!”-serien videreudvikler på de begreber, som første del lagde grunden for.
Charlotte drømmer om at køre traktor Charlotte er 23 år og har generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske problemer. Hun er andenårselev på STU Viborg.
Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job STU Viborg hjælper elever med særlige behov med at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Først skal de dog bygges op efter de nederlag, de har lidt i deres skoletid.
Forskere og specialtilbud vil skabe digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap Trods et skarpt spot på børn og unges net-adfærd overses unge med for eksempel ADHD, autisme og udviklingshæmning. Et nyt forskningsprojekt belyser, hvordan disse unge begår sig digitalt. Målet er, at de får flere og bedre sociale relationer på nettet.
Stor interesse for ny efterskole for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Der kunne ikke klemmes mange flere mennesker ind på Aarre Kro, da der i aftes var informationsmøde om en ny efterskole for unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Hovedparten af de 140 fremmødte var forældre til potentielle kommende elever på skolen, skriver JydskeVestkysten. Else Marie Fog fortalte om, hvordan det er at være mor til en pige på Karise Efterskole, der p.t. er den eneste efterskole for denne gruppe unge. Der er stadig lang vej til en efterskole i Årre. Ikke engang lokaliteten er på plads, men der er en mulighed for, at det kan blive i byens tidligere kommunekontor.
Specialskole vinder to priser for internationalt samarbejde Skrillingeskolen i Middelfart har vundet to ud af de seks eTwinning-priser, Undervisningsministeriet har uddelt til danske skoler for internationale skoleprojekter. Skolen har vundet priserne for projekterne Vis mig dit fuglehus og Cultural Identity.
Specialskole belønnet for at gøre læringen synlig for eleverne Hørningskolens elever har flyttet sig både fagligt og personligt, efter at lærerne er begyndt at anvende John Hatties princip om synlig læring. Som den første på den nordlige halvkugle er specialskolen udnævnt til Visible Learning Partner School.
Elever med ADHD bringes ud af kronisk stress med overkommelige opgaver Når børn lukker hjernen ned på grund af kronisk stress, er der kun ét at gøre, siger specialist Jerome Schultz: Eleven skal have opgaver, han føler, han kan klare. Derfor skal læreren tage eleven med på råd om sværhedsgraden, anbefaler amerikaneren.
Amerikansk specialist: Børn med ADHD er skolens svar på kulminens kanariefugl Når kanariefuglen dratter om i sit bur i kulminen, kniber det med ilt. På samme måde kan ADHD-elevers negative adfærd være et symptom på stress og angst, fordi undervisningen ikke tager hensyn til deres behov, fortalte amerikanske ekspert under et besøg i Danmark.
Er to-sprogede et problem? Mange to-sprogede i en klasse giver flere faglige problemer. Men hvem har ansvaret og hvordan hjælper vi børnene bedst muligt? Skal vi sprede dem? Blande dem? Ha' loft? Skal forældrene tage et større ansvar? Ayhan Al Kole
Talentfuld violinist optræder som eksempel for børn med indlæringsvanskeligheder Hvad laver en talentfuld violinist på en camp om, hvordan børn med indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser kan træne hjernen? Svar: Både violinist og børnene må øve sig for at blive bedre. Det kræver undervisning, som er begribelig for dem.
Dokumentation af kognitivt svage elevers udvikling kræver nedbrydning af Fælles Mål Djurslandskolen har elever med et kognitivt niveau, som det er svært at ramme med Fælles Mål. Det gør det også svært at måle elevernes udvikling. Derfor samarbejder skolen med OCN Danmark, som validerer uformel læring, om at nedbryde Fælles Mål.
Specialskole bryder Fælles Mål om til førskolebarnets udvikling Ved hjælp af Aktiv Læring afdækker Byhaveskolen, hvor elever med et lavt kognitivt niveau befinder sig i deres udvikling, og finder på den måde frem til den enkeltes læringsperspektiv. Metoden spiller godt sammen med Fælles Mål, mener lederen af specialskolen.
Lærer stiller sig i spidsen for LEV Sytter Kristensen har som formand for LEV siden 2001 været en markant stemme i debatten om handicappedes vilkår, men nu har hun overladt pladsen til Anni Sørensen fra Aarhus. Hun har i sit valgoplæg erklæret sig for en formand, der kan stå fast på retten til rettigheder, og lover at synliggøre foreningens kamp for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Anni Sørensen har en 20-årig søn med Downs Syndrom og var indtil i sommer lærer på Søndervangskolen i Aarhus. Nu underviser hun på Sprogcenter Midt i Odder.
Specialpædagogikkens udvikling og lidt til En bog, der har masser af temaer, men vil for meget. Kunne passende deles i tre til seks bøger.
Kunst gør elever med indlæringsvanskeligheder til ligeværdige kammerater Elever med faglige vanskeligheder har både gavn og glæde af at udtrykke sig gennem kunst. Det oplever specialafsnittet Team V på Grydemoseskolen, som hvert år arbejder sammen med Louisiana i en uge. I år med afsæt i farverige kunstværker af Poul Gernes.
Specialpædagogisk tidsskrift har svært ved at få lærere til at dele ud af deres viden Der er langt mellem speciallærerne blandt skribenterne i Tidsskriftet Specialpædagogik. Redaktionen vil gerne gøre bladet mere praksisnært, men lærere har svært ved at finde tid til at skrive. Det går nemmere med psykologer, forskere og forskere in spe, viser redaktørens analyse.
Feuersteins læringsmetoder giver gode resultater Den vidtgående specialundervisning på Mølleholmskolen i Høje-Taastrup har længe været på udkig efter en måde til at optimere elevernes udbytte af undervisningen. I februar blev halvdelen af personalet uddannet i Feuerstein, og de første resultater er begyndt at vise sig.
Forældre vil øge kendskabet til særlig intelligenstræning For et par år siden medvirkede Anna fra Køge i tv-programmet De uhelbredelige. Pigen lider af en sjælden kromosomfejl og autisme. I programmet gjorde hun store fremskridt, da hun fik trænet sin intelligens efter Feuersteins metoder. Nu præsenterer forældrene og Køge Kommune metoden på en bootcamp.
Stemmer fra de stille Unge med udfordringer lever ofte en tilbagetrukket tilværelse. Her i bogen fortæller de selv om, hvordan det er at leve med udfordringer, der ofte ikke er synlige for andre.
Forsøg: Elever med særlige behov bør kunne tage afgangsprøve over to år I et frikommuneforsøg har specialskolen Søgårdsskolen i Gentofte fordelt prøverne i 9. klasse over to år, så otte elever nu står med en fuld afgangsprøve. Forsøget bør føre til en ændring af loven, mener udskolingsleder Michael Zimmermann, som også ser perspektiver for andre elevgrupper.
Forældre beder jurist om at dokumentere deres inkluderede datters mistrivsel Syvårige Linnea fungerer ikke alderssvarende motorisk og har svært ved at deltage i fælles verbal kommunikation. Alligevel er hun inkluderet i en gruppe på 37 elever på 0. årgang på Præstø Skole, hvor hun en halv time om dagen modtager specialundervisning, skriver Sjællandske. Forældrene kalder tilbuddet for en minimalløsning. De har uden held klaget til skolen, Vordingborg Kommune og Klagenævnet for specialundervisning, så nu har de sat en jurist på sagen for at dokumentere, at datteren en mistrives. Dokumentation skal bruges i en eventuel retssag mod kommunens afgørelse.
Hjortdal: Inklusion er blevet et spareprojekt Resurser fyldte ikke meget på dagens pressemøde om inklusionseftersynet. Men ekspertgruppens formand Claus Hjortdal sagde dog, at inklusion er blevet et spareprojekt.
Lærerne: For få resurser til inklusion Inklusionen halter ude på skolerne. 66 procent af lærerne i en ny panel-undersøgelse svarer, at det går værre nu end før folkeskolereformen. Alt for ofte ender den tildelte støttelærere med at tage vikartimer, fortæller en lærer i Egedal.
Forældre: Inklusionen volder store problemer for vores børn med handicap Mange elever med handicap får et utilfredsstillende udbytte af undervisningen i den inkluderende folkeskole. Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer, DH, har foretaget blandt 450 forældre til elever med handicap, der går i en almindelig folkeskole. Forældrenes svar bekymrer DH’s formand.
STU-skole vil styrke sensitive elever med sanseæstetisk projekt En stor del af eleverne på STU-skolen Fremtidslinjen i Køge er meget sensitive. For at udvikle de unge har Fremtidslinjen fået støtte af Statens Kunstfond til et projekt, hvor de skal arbejde sammen med performancegruppen Sisters Hope om det sanseæstetiske projekt ”Mening visualiseret”.
Flere end hver tredje klage over afslag på en STU ændres til en godkendelse Når unge får afslag på en STU, er der gode chancer for at vinde en sag hos Klagenævnet for Specialundervisning. Sidste år tog nævnet stilling til 38 sager, og i 14 tilfælde fik den unge medhold i, at kommunens afslag var forkert, hvorefter den unge skulle tilbydes en STU. I resten af sagerne var nævnet enig i kommunens afslag.
Når der er gået ged i frontallappen Velfungerende eksekutive handlefunktioner er en forudsætning for eksistensen i vores digitale verden. Forstyrrelser er centrale i mange psykiske lidelser. Hjernens rolle - tidlig pædagogisk indgriben.
Strukturerede samtaler udvikler tekstforståelsen hos elever fra specialskoler Elever med autisme eller generelle indlæringsvanskeligheder får redskaber til at forstå indholdet af en tekst, når de deltager i strukturerede samtaler om korte artikler. Det viser et fællesnordiske projekt, som har afprøvet to samtalemetoder. Lærere i almenskolen kan også anvende fremgangsmåden.
Psykolog-formand: Vi har forsømt at udvikle ekspertise i mindre begavede elever Børn med lav IQ har brug for både omsorg og faglig hjælp, men det har skolen ikke været god til at udvikle, blandt andet fordi det kræver resurser. Samtidig taler ingen deres sag. Det er blandt årsagerne til, at elevere ikke får den hjælp, de har brug for, forklarer Bjarne Nielsen, formand for pædagogiske psykologer.
Skoler overser de mindre begavede elever Der kommer flere af de stille børn, som passer sig selv bagest i klassen, når flere elever med særlige behov skal inkluderes i normalundervisningen. Og de får ikke den hjælp, de har brug for, skrev Jyllands-Posten mellem jul og nytår. "Det er en overset gruppe, fordi man ofte opdager dem sent. De har jo ikke alle en udadreagerende adfærd", siger professor Peter Uldall, børneneurolog på Rigshospitalet, til avisen.
Specialelever mistrives oftere Uanset om elever med særlige behov følger den almindelige undervisning eller går i specialtilbud, mistrives de oftere end deres jævnaldrende. Det viser en kortlægning af 29 udenlandske studier, som samtidig giver gode råd til, hvordan lærere kan styrke elevernes trivsel og selvværd.
Ikke rigtig relevant Bogen indeholder for meget stof, til at den giver overblik, men alligevel mangler den det, der ville gøre den relevant for lærere. Og så har den tendens til at idyllisere nutidens børnepsykiatri.
Lærere på specialskole frygter for længere skoledag til eleverne Flere elever på specialskolen Pilehaveskolen får svært ved at gennemføre en lang skoledag, hvis regeringen lykkes med sin reform, så børn skal tilbringe op til 37 timer i skolen. Kravet gør lærerne på skolen i Assens nervøse på elevernes vegne.
Specialskole udgiver forældrepjece med små film som supplement Hvad sker der egentlig på en skole for børn med vidtgående behov? Det kan forældre og samarbejdspartnere blive klogere på i en pjece, Nørrebjergskolen i Odense har udgivet. Læserne kan blandt andet skanne sig ind på fem små film om skolens hverdag.
Elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal have styrket de sociale kompetencer Konklusionerne er ikke til at tage fejl af, man kan og skal ikke forvente meget af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, når det omhandler motivation og læringsudbytte,” hedder det i Lisa Skytte s bachelorprojekt, efter at hun har refereret, hvad den forrige regerings rejsehold skrev.
Inklusion af mennesker med Downs syndrom i folkeskolen i Danmark – Kan vi? Artikel inklusion af mennesker med Downs syndrom i folkeskolen skrevet med fokus på hvad jeg mener, der skal til i den danske folkeskole, ud fra den nyeste viden herom, som den blev præsenteret af forskere på Verdenskongressen arrangeret af Down Syndrome Internationale i Sydafrika i august 2012.
Hjemmeside giver pædagogiske tip til arbejdet med hjerneskadede børn I fire år har hjemmesiden hjernekassen.dk bragt viden og erfaringer om voksne med erhvervet hjerneskade. Nu følger en ny hjemmeside, børnehjernekassen.dk., trop med tip og redskaber til arbejdet med børn og unge i samme situation.
Elever står i stampe, når det drejer sig om r-fejl Siden 1978 er danske skoleelever ikke blevet bedre til at skrive 'ændrer' i stedet for 'ændre' i nutid. Men ikke kun andelen af fejl i nutid sidder fast. Også andelen af fejl med flertals-r i navneordene er uændret over de seneste 30 år.
