Anmeldelse

Imitationsfotos

– 56 fotos til mundmotoriske øvelser

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Både børn og voksne kan have brug for at træne mundmotorikken. Det kan være udviklingshæmmede børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder, dysfatiske børn i sproggrupper, elever med Downs syndrom, unge med infantil autisme og voksne med afasi. Flere af billederne kan også bruges til børn, der har svært ved at aflæse emotionelle udtryk.

Talepædagoger, ergoterapeuter, pædagoger, lærere og egentlig også forældre varetager den mundmotoriske træning. Her kan disse billeder være en god hjælp.

De 56 fotografier er i sort/hvid. Billederne findes i to formater. Det ene format er uredigeret i størrelse og kan bruges i almindelige billedprogrammer som Paint, Paint Shop Pro, Irfan View plus Boardmaker version 5,0. Den anden version passer til Boardmaker version 1,4.

I vejledningen gives en række undervisningsforslag til anvendelsen af billederne. Man kan lave historier, billederne kan printes ud til elevernes mapper. Det er ligeledes muligt at lave en lang række spil som billedlotteri, vendespil, fiskespil og terningespil. Her er det en fordel, hvis spillene lamineres.

Fotografierne er enkle og udtryksfulde. Det ikke helt billige materiale anbefales til målgrupperne.