Det største borgerinddragelsesprojekt i en kommune nogensinde.

Sådan beskriver landets fjerdestørste kommune Odense et borgerinddragelsesprojekt, der skal styrke folkeskolernes betydning for lokalområdet.

Siden januar har kommunen fået spørgeskemasvar fra over 25.000 af kommunens borgere, og over 1.000 borgere har deltaget i digitale borgermøder.

Byrådet har sat 625 millioner af til at renovere sine folkeskoler og løfte kommunens lokalområder. Og i stedet for selv at bestemme, hvad alle pengene skal bruges til, inviterede politikerne skoler og foreningsliv til sammen at nedsætte lokale styregrupper, der har kunnet prioritere, hvordan en del af millionbeløbet skulle bruges i deres bydel.

Overordnet fordelte byrådet pengene i tre puljer:

En pulje til renovering af skolernes ydre rammer såsom loft, vægge, vinduer og døre. De penge har kommunens by og kulturforvaltning bestemt over.

En pulje til modernisering og udvikling af skolerne til fx faglokaler, kontorfaciliteter og toiletter. De penge har skolerne selv bestemt over.

En pulje til udvikling af skoledistriktsområdet. De penge har skolens ledelse i samarbejde med lokale foreninger og andre interessenter i området bestemt over ved at indgå "lokale velfærdsaftaler".

Borgmester: ”Det er borgernes skole”

Taskforce har 32 ideer til at mindske mistrivslen og gøre folkeskolen til førstevalget

Det er den tredje pulje, der har dannet grundlaget for kommunens store borgerinddragelsesprojekt, forklarer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

”Vores skoler har et vedligeholdelses- og moderniseringsbehov. Samtidig har vi et ønske om at styrke den demokratiske samtale om og i vores lokalsamfund. Vi har et billede af, at vi gerne vil give nøglerne til skolen tilbage til lokalsamfundet. Det er borgernes skole”, siger borgmesteren.

Alle i Odense har fået tilsendt et spørgeskema til deres e-boks. Her har de fx kunnet svare, hvad de gerne ville kunne bruge den lokale skole til, når elever og lærere er gået hjem om eftermiddagen.

Odenseanerne har desuden haft mulighed for at deltage i digitale borgermøder, hvor de også har kunnet byde ind med deres konkrete ønsker til deres eget lokalsamfund.

Genopfundet som lokalt forsamlingshus

Ifølge Peter Rahbæk Juel har borgerinvolveringen allerede haft stor betydning for skolernes rolle i lokalsamfundet.

”Skolen er blevet genopfundet som lokalområdets forsamlingshus, og de lokale foreninger og institutioner er rykket tættere på hinanden. På den måde er skolerne blevet en stærkere fællesskabsinstitution i lokalområdet for andre end medarbejderne og børnene, som selvsagt er det primære formål”, siger han.

Konkret har en styregruppe i hver af Odenses 30 skoledistrikter hver især stået for prioriteringen af de penge, byrådet har sat af til udviklingen af det område, som skoledistrikterne udgør.

I alle styregrupper har den lokale skoleledelse været repræsenteret sammen med de lokale foreninger, der har ønsket at være med.

Nogle ideer har været i Rolls Royce-klassen

Foreløbig er 24 af de 30 grupper blevet enige om, hvordan pengene skal fordeles i det, kommunen kalder for en lokal velfærdsaftale.

Betyder det her, at alle skoler i Odense åbner sig mere op for lokalsamfundet?

”Alle skoler, der har indgået en velfærdsaftale, gør. Og lokalsamfundet åbner sig også op for skolen”, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

”Selve processen har bragt lokalsamfundene tættere sammen og sat værdien i lokalområdet i glas og ramme. Det giver værdi, at man kender sit lokalområde og ser, at der er nogle ting, man gerne vil deltage i. I en stor by er det ikke altid, at man ved, hvordan ens område fungerer i civilsamfundet”, lyder det videre fra borgmesteren.

Ved den almindelige borger nok til, at det giver mening at spørge dem, hvad skolens bygninger kan bruges til?

”Nej, det gør de i udgangspunktet ikke, men der er mange, der har gode ideer til, hvad de godt kunne tænke sig i lokalområdet, og her er skolens bygninger ofte et godt sted. Der er også kommet nogle gode ideer, der har været i Rolls Royce-klassen, og derfor åbenlyst er uden for rammen”.

”Det har vi så taget en ærlig snak om. På den måde er det en forventningsafstemning og en demokratisk samtale, der giver en forståelse af, hvad det er, at vi har med at gøre”, siger borgmesteren.

Har prioriteret legeplads og hundeskov

Ejerslykkeskolen er en af de skoler, der har indgået en velfærdsaftale. Skolens leder Jan Beck-Larsen sad med i en styregruppe, der bestod af en repræsentant fra en beboerforening i lokalområdet, næstformanden i den lokale fodboldklub, formanden for de lokale spejdere og en repræsentant for den lokale kirke.

I alt havde gruppen 9,1 millioner kroner til at bruge på at styrke skolens distrikt, der er kendetegnet ved at bestå af både villaer, rækkehuse og lejligheder, der er i gå-afstand til Odense centrum.

Som en del af arbejdet skulle styregruppen forsøge at imødekomme de ønsker, der var kommet fra næsten 1.900 borgersvar.

”Borgerne skulle vælge, hvad der skulle prioriteres lokalt ved, at de skulle svare, hvad der var vigtigst for dem blandt en række kategorier. I vores område var natur, biodiversitet og fællesskab noget af det, der var højst prioriteret”, fortæller Jan Beck-Larsen.

På baggrund af de mange spørgeskemasvar og de bud, som borgerne var kommet med på et onlinemøde, lavede forvaltningen et katalog med prisoverslag på de mange forslag.

”Så var op til os at beslutte, hvilke af de ting der var i kataloget, vi ville bruge pengene på”, fortæller Jan Beck-Larsen.

Han fortæller, at styregruppen blandt andet blev enige om at bruge penge på at få skabt ”et større samlingssted ved Munkedammen, noget biodiversitet, en hundeskov, en naturlegeplads ved spejderne, modernisering af klubhuset i den lokale fodboldklub og et løft af skolens legeplads”.

Et vink med en vognstang til os som skole

Skolelederen kalder forløbet meget vellykket, og at det også har været et ”vink med en vognstang om, at rigtigt mange vil noget med skolen”.

”Jeg tror på, at det vil gøre kommunikationen lettere fremadrettet, hvor flere vel tænke ’Det kan da godt være, at det kan lade sig gøre’. For det værste, der kan ske er, at borgerne får et nej til at bruge skolens bygninger. Men det kan også godt være, at det godt kan lade sig gøre”, siger han.

Det har også givet Jan Beck-Larsen en forståelse af det område, skolen ligger i, fortæller han.

”Jeg er ikke selv fra lokalområdet. Så det har været en god måde at finde ud af, hvad der sker i området. Og det har været en mulighed for at diskutere visioner for et lokalområde og hvordan man samarbejder med foreninger”.

”Der er en ingen tvivl om, at man får mindre for pengene”

Tror du, at det her har gjort, at borgerne uden børn på skolen er kommet tættere på jer?

”Måske. Men jeg tror, at det vil have større betydning, hvis jeg fx fik en gymnastikforening ind på skolen”, siger han.

Sparer 2 millioner: Skolerne i Danmarks tredjestørste by har ikke længere en læringsplatform

Synes du, at det her er en god udnyttelse af kommunens penge?

”Det kan man nok stille spørgsmål ved. Det er et rigt samfund, når vi kan sidde og diskutere, om vi skal have en hundeskov, og man kan nok også spørge, hvor repræsentative vores valg er. Det har været en god proces, men der er også blevet brugt mange penge på, at forvaltningerne har kunnet understøtte processerne. Der er en ingen tvivl om, at man får mindre for pengene, og rent egoistisk set har jeg fået mindre legeplads på det her”, siger han.

Jan Beck-Larsen understreger dog, at han godt kan se et potentiale ved at inddrage borgerne. Men det kræver, at det her ikke bliver eneste gang, at borgerne bliver inddraget, mener han.

”Overordnet synes jeg, at det er en god ambition, at vi alle i højere grad skal opfattes os som værende en del af et demokratisk samfund. Det er noget, man skal øve sig på. Jeg tror ikke, at det giver mening, hvis man kun gør det her én gang. For det koster meget at facilitere, men hvis man vil gå den vej, så tror jeg godt, at det på sigt kan være en rigtig fin ide i demokratisk øjemed”, siger han.

Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel har en del af sigtet med borgerinddragelsen også været at skabe en større tillid til politikerne.

”Der er en tillidskrise til de offentlige institutioner, politikerne og de politiske beslutninger både i Danmark og resten af verdenen. Denne her form til demokratisk samtale er med til at skabe en tillid til de beslutninger, vi tager, fordi vi tager dem sammen, og vi har en samtale med hinanden, hvor vi både bliver klogere på lokalsamfundet, og på hvad det er for nogle rammer, vi har at arbejde med”, siger han.