Man taler ofte om de udadvendte drenge og de stille piger. Men i Birthe Nielsens klasse på Skælskør Skole er det pigerne, der er fremme i skoene, når det kommer til de tekniske færdigheder.

Klassen er en såkaldt Kunsttalentklasse, der har fokus på praksisfaglige færdigheder.

Derfor stillede klassen op med et rent pigehold til årets Skills Stafet. Holdet strøg gennem den regionale konkurrence i Slagelse Kommune og kvalificerede sig dermed til finalen i Høng.

Men her blev de mødt af en nedslående meddelelse.

Ifølge reglerne skal holdene til Skills Stafet bestå af kønsblandede hold – altså både drenge og piger. Stiller man med et rent pige- eller drengehold, kan man nok deltage, men ikke vinde præmier.

Førstepræmien ved Skills Stafet er på 10.000 kroner, andenpræmien på 5.000 kroner og tredjepræmien på 3.000 kroner.

Derfor måtte der i sidste øjeblik laves en udskiftning på holdet. Pigerne trak lod om, hvem der måtte sidde over, mens en dreng fra klassen til sidst meldte sig til at tage hendes plads.

”Der var faktisk en af pigerne, der spurgte, om hun ikke kunne sige, at hun identificerer sig som en dreng. Det fortæller lidt om, at de unge i dag er et helt andet sted”, siger Birthe Nielsen til folkeskolen.dk.

Dreng tog en for holdet

Birthe Nielsen har deltaget i Skills Stafet med sine klasser i mange år. I den tid har hun oplevet, at opgaverne har ændret karakter, så der ikke længere er nogen fordel at hente på ren fysisk styrke. Derfor undrer hun sig over, at reglerne fortsat dikterer blandede hold.

”Jeg ærgrer mig over, at en pige på holdet gik glip af en oplevelse, hun havde glædet sig til, mens en dreng til gengæld måtte ’tage en for holdet’. Det er en klasse med en drengegruppe, der virkelig ikke har noget behov for at være på”, siger hun og tilføjer:

”Og der var ikke nogen af mine elever, der havde lyst til at stille op uden at kunne vinde præmier ’bare for at lege med’. Ikke når man nu er kommet så langt og står i finalen”.

Per Hansen er chefkonsulent i SkillsDanmark, som er arrangør af Skills Stafet. Han medgiver, at opgaverne ikke i sig selv giver drenge en fordel, men påpeger, at de fleste grundskoleklasser består af elever af begge køn.

Og da man stiller op som klasse, er reglen om blandede hold med til at sikre, at holdet afspejler den klasse, det repræsenterer.

”Og så er det for at undgå, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om et hold nu vandt, fordi det bestod alene af drenge – eller af piger for den sags skyld. Derfor siger vi: Det er helt op til jer selv, hvordan I blander holdene, men der skal være mindst én pige og mindst én dreng med”, siger han.

Desuden er der fortsat flere drenge end piger, der efter grundskolen går videre til erhvervsuddannelserne, påpeger Per Hansen. Derfor forventer han også, at der ville være en overvægt af rene drengehold, der ville stille op, hvis de fik muligheden.

”Så det er også for at sikre, at alle bliver aktiveret, og at alle får mulighed for at deltage i grupperne, hvis de vil”, siger han.

Fremgår af betingelserne

Birthe Nielsen ærgrer sig over, at hendes pigehold ikke fik lov at stille op til finalen med den sammensætning, der havde sikret pladsen.

”Især fordi vi havde været i kontakt med arrangørerne og havde fået lidt modstridende meldinger inden selve finalen”, siger hun.

Per Hansen kan godt sætte sig ind i frustrationen. Han understreger, at de lokale konkurrencer afvikles decentralt, og at der derfor kan opstå misforståelser, særligt når ansvaret for afholdelsen af en lokal konkurrence skifter hænder.

”Men det fremgår ret tydeligt af betingelserne, at man skal være et blandet hold for at kunne vinde præmier. Så det er vi nødt til at fastholde, når vi når til finalen”, siger han.

Per Hansen understreger, at han sagtens kan forstå kritikken, som han dog møder sjældnere end den, han regner med at møde, hvis Skills Stafet åbnede op for rene drenge- og pigehold.

”Det betyder ikke noget for mig personligt, om man er pige, dreng eller noget tredje. Vi er bare nødt til at sige, at vi blander kønnene, så vi ikke kommer ud i en debat den anden vej rundt. Det er en afvejning, hvor vi har vurderet, at blandende hold skaber mindst konflikt”, siger han.

Birthe Nielsen undrer sig dog over, at man ikke i det mindste nøjes med at stille krav om én pige på holdet:

”Hvis formålet er at åbne pigernes øjne for erhvervsuddannelserne, er det vel et spørgsmål om, at jo flere piger der er på holdene, jo bedre. Det, synes jeg, ville være en oplagt løsning”.