Lærernes autoritet, åndedrætsøvelser og forbud mod Bamse og Kylling.
Emnerne stikker i mange retninger, når man ser på, hvad I brugere har læst allermest på folkeskolen.dk det forgange skoleår.
Vi har samlet de ti mest læste artikler og debatindlæg, så du kan læse eller genlæse, når du begynder at savne skoledagen i løbet af ferien.
Skolens sprog gør forældre usikre, fortæller tidligere lærer Fatima Osman i dette debatindlæg. I dag er hun psykologisk/pædagogisk konsulent og bliver hyret af forældre til at tage med til møder med skolen.
Forældrene oplever ofte en dyb magtesløshed og utryghed, og tør ikke gå til konfliktfyldte møder alene af frygt for en uforståelig professionel jargon eller for de juridiske konsekvenser for deres barn.
Læs artiklen her
I en anden artikel kommer Fatima Osman desuden med gode råd til skolernes forældrehåndtering.
Forældre politianmeldte Paul Hansen efter en konfrontation med deres børn i et frikvarter. Men læreren havde filmet optrinnet, og ud fra videoen fandt politiet, at der ikke var foregået noget strafbart. Sagen har rejst debat om læreres retssikkerhed, hyppigere politianmeldelser fra forældre og overvejelser om videoovervågning i skolen.
Læs artiklen her
Sagen fik lærerforeningens juridiske chef til at advare mod en trussel mod lærernes retssikkerhed: Man lytter ikke nok til lærerne , sagde hun blandt andet.
Det er et kendt vilkår for mange lærere, at afslagene i folkeskolen kan skyldes alt fra fagsammensætning og ansøgerfeltets størrelse til interne omstruktureringer, uden at det afspejler dine faglige kvalifikationer. Lærer Michelle Bach er en af de første deltagere på Folkeskolens nye debatskole og skriver om den frustrerende jobsituation i dette meget læste debatindlæg.
Læs debatindlægget her
I november skrev læreren Line til Folkeskolens brevkasse med et dilemma. Hun havde ansvaret for årets julefrokost, men var fortvivlet og forarget over, at vikarerne ikke pludselig ikke måtte deltage på grund af ”et eller andet latterligt EU-direktiv.”
Læs dilemmaet og svaret fra debatpanelet her
Først blev han paf, bagefter blev han rystet. Det beskriver læreren Zig-Zak til Folkeskolens brevkasse. En mor til en af hans elever havde nemlig fortalt ham, at hendes søn aldrig har fået lov til at se Bamse og Kylling.
Læs dilemmaet og svaret fra debatpanelet her
Er såkaldte omsorgssamtale egentlig et udtryk for omsorg eller mistillid?
Lærer Maria Roneklindt rejser spørgsmålet i dette meget læste debatindlæg, efter at hun selv blev indkaldt efter tre en halv sygedag. På nogle skoler bruges samtalerne som første step i en fyringsrunde, har hun ladet sig fortælle. På andre skoler er de ment som en løftet pegefinger a la “Big brother is watching you”. På hendes skole er de allermest et forsøg på at dokumentere en form for indsats i tilfælde af en senere stresssygemelding, skriver hun.
Læs debatindlægget her
Klasselærer Adrian Mikkelsen nulstiller sin 3. klasse og skaber ro med simple åndedrætsøvelser. Når uroen melder sig, guider han eleverne igennem en fælles, afdæmpet vejrtrækning, som hjælper dem med at genfinde fokus og sænke energiniveauet i klassen, forklarer han i denne flittigt læste guide.
Læs guiden her
Skal læreren ikke gribe ind, hvis en elev kaster med mad i skolekøkkenet? Eller fløjter hele timen igennem? Folkeskolen bragte i denne populære artikel 11 eksempler på virkelige situationer, hvor lærere var begrænset af den nuværende lovgivning og måtte forsøge at tale elever til fornuft. Artiklen taler ind i den aktuelle debat (og verserende lovgivningsarbejde) om læreres ret til at gribe fysisk ind overfor elever.
Læs artiklen her
Citatet stammer fra psykolog og tidligere lærer Rasmus Alenkær. Han bruger det til at beskrive sin rolle, når han rykker ud til de mest kaotiske og urolige skoleklasser, hvor ledelsen og lærerne ikke længere selv har flere pædagogiske værktøjer tilbage i kufferten. Han har blandt andet beskrevet sin tilgang og metoder i bogen ”Vi har to opgaver”, og hans arbejde og pointer er blevet grundigt debatteret i blandt Folkeskolens læsere.
Læs interviewet her
Folkeskolen har desuden været med Rasmus Alenkær ude på Syvstjerneskolen for at se, hvordan han arbejder med lærere og elever i klasserummet.
Journalist Mads Olrik fulgte folkeskolelærer Sidse Bjerge Hansen på Tagensbo Skole i København i tre måneder. Han ville samle materiale til en bog om lærernes værdighed og fremhæver, hvordan lærere navigerer i en kompleks hverdag og mestrer en unik, pædagogisk og relationsskabende professionalisme, som udenforstående ofte overser.
Læs artiklen her
Folkeskolen talte også med bogens hovedperson Sidse Bjerg om, hvorfor hun egentlig stillede op til projektet. ”Folk skal se, hvor vild hverdagen kan være i skolen” , lød svaret.
Ferieramt? Her er skoleårets mest læste artikler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.