Jeg driver et pædagogisk psykologisk konsulenthus, og jeg bliver ofte hyret til en bestemt opgave: At sidde med som bisidder til møder mellem forældre og skole. Det kan være alt fra skole-hjem-samtaler og trivselssamtaler til møder med ledelsen, lærere, pædagoger eller PPR. Mit honorar er 1.200 kr. i timen – og alligevel er der forældre, der betaler for, at jeg er med. Hvorfor?
Lad os være ærlige: Det er et privilegium at kunne betale 1.200 kroner for en times støtte. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden handler mindre om privilegier og mere om desperation. Mange forældre betaler mig ikke, fordi de har råd. De gør det, fordi de ikke tør møde skolen alene. Fordi de er utrygge. Fordi de er nervøse for, at de ikke forstår, hvad der bliver sagt. Og fordi de er bange for, at de ikke bliver forstået.
Sproget spænder ben
Jeg oplever gang på gang, at det ikke handler om modvilje mod skolen, men om sprog. Om den måde vi, som professionelle, taler på. Vi bruger begreber som "inklusion", "handleplan", "didaktik", "relationskompetence", "ressourcefokuseret tilgang" og "proaktiv klasseledelse". Vi taler ud fra vores faglighed, som vi har opbygget gennem uddannelse og praksis. Men ofte glemmer vi, at den faglighed ikke er fælles for alle omkring bordet.
Forældre har ikke nødvendigvis ord for det, de oplever derhjemme. De føler, at de bliver sat uden for døren til deres eget barns liv, fordi de ikke forstår skolens sprog. De kan ikke oversætte "struktur og støttebehov" til det barn, der græder hver morgen over at skulle i skole. Og de kan ikke altid gennemskue, hvad der egentlig menes, når der tales om "nedsat trivsel i undervisningssituationer".
Vi skal gøre det nemmere for forældre at forstå og blive forstået
Fatima Osman Konsulent og tidligere lærer
Mit ærinde er ikke at kritisere lærere og pædagoger – tværtimod. Jeg ved, hvor høj faglighed der findes i skolen. Men jeg mener, vi har en fælles opgave: Vi skal gøre det nemmere for forældre at forstå og blive forstået. Det handler ikke om at "tale ned" til nogle. Det handler om at tale med nogle.
Tænk på, hvordan vi kommunikerer med børn: Vi justerer vores sprog, bruger billeder, metaforer og konkretiseringer. Den samme tilgang kan bruges i samtaler med forældre. Det handler ikke om at fjerne faglighed, men om at oversætte den. Når forældre forstår, hvad der bliver sagt, og føler sig mødt i deres eget sprog, styrker vi samarbejdet omkring barnet.
Hvis vi vil skabe reelt samarbejde mellem skole og hjem, må vi tage sproget alvorligt. Så forældre ikke føler det nødvendigt at hyre sådan en som mig.
Forældre betaler mig 1.200 kroner for at sidde med til møder med skolen. De tør ikke møde op alene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.