Tusinder, måske titusinder fra skoleverdenen, organisationer, forvaltninger og politikere har deltaget på konferencer og foredrag gennem de sidste par år, blandt andet om Synlig Læring ved Lars Qvortrup/LSP. Da jeg så en præsentation fra ét af arrangementerne undrede jeg mig. Der var noget, jeg ikke kunne genkende! Det er denne undring, jeg lægger frem her.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En central anbefaling fra Lars Qvortrup/LSP er, at skolens og lærernes virke skal være forskningsinformeret, baseret på evidens. Tage sit udgangspunkt i, hvad der med størst sandsynlighed virker. I forbindelse med optakten til folkeskolereformen og ved diverse skolerelaterede arrangementer, har der været afholdt foredrag om blandt andet Synlig Læring v. John Hattie. I denne forbindelse har arrangementer v. Lars Qvortrup, LSP Aalborg Universitet, haft fokus på, hvilke effekter, der er vigtige.
Annonce:
Da jeg for nylig gennemgik præsentationen fra ét af de ovenfor nævnte foredrag, blev en undren vakt i mig, som jeg håber, at Lars Qvortrup vil hjælpe mig med at få afklaret, idet en væsentlig del af arbejdet med forskningsinformeret evidens må være, at den er eksplicit, konsistent og baseret på den nyeste, tilgængelige viden.
De nævnte foredrag har, så vidt jeg kan vurdere, været afholdt fra 2013-2015, og indeholder alle den samme effektliste. Ved en Google-søgning har jeg fundet minimum seks arrangementer hvori effektlisten har optrådt i præsentationerne, så jeg har en formodning om, at tusinder eller titusinder har været til seminarer/foredrag, hvori effekterne er blevet omtalt.
Da der var formuleringer og effekter, som jeg ikke umiddelbart kunne genkende på effektlisten fra præsentationen, har jeg sammenlignet med effektlisten fra Visible Learning (John Hattie 2009) og Synlig Læring - for lærere (John Hattie 2012) for at finde en afklaring. Dette skabte dog fortsat stadig undren, hvorfor jeg venligst opfordrer Lars Qvortrup til at hjælpe mig med at få afklaret min undren.
De nævnte effekter i præsentationerne som vækker undren er (se billede for udsnit):
Annonce:
Klare standarder for god undervisning - microteaching, effekt 0,88
Håndtering af støj og uro i undervisningen, effekt 0,80
Særlige indsatser for svage - og stærke - elever, effekt 0,77
I det følgende vil jeg redegøre for min undren:
--------
Præsentation: Klare standarder for god undervisning - microteaching 0,88
Annonce:
Synlig Læring - for lærere (2012): Mikroundervisning 0,88
Visible Learning (2009): Micro teaching 0,88
På Stormøde om Folkeskolereformen i Horsens Kommune 2013 blev der fortalt om effekten af Lars Qvortrup (transskriberet - se link under kilder):
26:53:
Annonce:
”Det er klare standarder for god undervisning, det er dét der hedder microteaching, jeg har set fantastiske eksempler på microteaching, altså, lærere - I kender godt, der er enorm forskel, nogle som altså ligesom står og taler og øhh, siger i og for sig hvad de skal sige, og så andre, som hvor man kan se, at det dér samspil med eleverne, det, altså de har fanget dem ind, at der er en nærkontakt af tredje grad mellem klassen og læreren”.
Ifølge Hattie selv handler micro teaching om:
“Micro-teaching is a video recording of a lesson with a debriefing. The lesson is reviewed in order to improve the teaching and learning experience. In Visible Learning Hattie describes micro-teaching as a practice (often in laboratory settings) that “typically involves student-teachers conducting (mini-) lessons to a small group of students, and then engaging in a post-discussion about the lessons” (Hattie 2009, 112). You can find plenty of microteaching videos on Youtube to get an idea of this method (example). Technical aspects are less important than the later analysis which allows teachers to get a microscope-view on your own teaching. Under the guidance of a supervisor, the student-teacher is first asked to present a self feed back of his mini lesson, then the team gives feedback to provide positive reinforcement and constructive criticism.”
Undren:
Annonce:
Jeg undrer mig over, hvorvidt beskrivelsen af effekten og udtalelserne på stormødet er sammenfaldende med eller dækkende for Hatties definition og beskrivelse af micro teaching?
--------
Præsentation: Håndtering af støj og uro i undervisningen, effekt 0,80
Synlig Læring - for lærere (2012): Klasserumsadfærd, effekt 0,64
På Stormøde om Folkeskolereformen i Horsens Kommune 2013 blev der fortalt om effekten af Lars Qvortrup (transskriberet - se link under kilder):
27:20
”Håndtering af støj og uro i undervisningen … nogle af jer kan måske huske de der frygtelige undersøgelser, udsendelser, Danmark Kina fra Holme Skole i Århus, og der kunne I se, at dét der hedder ”læringshæmmende adfærd”, at det spiller en helt afgørende negativ rolle.
- og der er en række andre, som jeg ikke vil gennemgå her, men der er altså ting, som man ved, er meget vigtige …”
Undren:
Ifølge Hatties effekliste for Visible Learning 2009 refererer Classroom Behavioral til klasserumsadfærd, mens der specifikt henvises til ”Decreasing disruptive behavior” med en effekt på 0,34. Det samme er gældende på effektlisten for Synlig Læring - for lærere 2012, hvor ”Reduktion af forstyrrende adfærd” har en effekt på 0,34. Samtidig er ”Klasserumsadfærd” i Synlig Læring - for lærere 2012, røget ned på en 16. plads med en effekt på 0,64.
Er det dækkende, at beskrive effekten som ”Håndtering af støj og uro i undervisningen” som havende en helt afgørende rolle i præsentationen, når den har en effekt på 0,34 på Hatties effektliste, og at give effekten den beskrivelse, når der allerede eksisterer en effekt med pågældende beskrivelse?
Kan man ud fra Hatties effektliste udlede, at håndtering af uro og forstyrrende adfærd har en væsentlig betydning?
--------
Præsentation: Særlige indsatser for svage - og stærke - elever, effekt 0,77
Synlig Læring - for lærere (2012): Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever, effekt 0,77
Visible Learning (2009): Comprehensive interventions for learning disabled, effect 0,77
Undren:
Ifølge Hatties effektliste er der entydig fokus på helhedsinterventioner for læringshæmmede elever. I Visible Learning fra 2009 med ”Comprehensive interventions for learning disabled” og I Synlig læring - for lærere fra 2012 med ”Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever”.
Hvorfor fremgår formuleringen på præsentationerne som ”Særlige indsatser for svage - og stærke - elever”?
--------
Undren i forhold til de nævnte effekter på præsentationer:
Er der en særlig begrundelse for, hvorfor
Piaget-programmer, effekt 1,28
Respons på intervention, effekt 1,07
Lærertroværdighed, effekt 0,9
Klassediskussioner, effekt 0,82
jf. Synlig Læring - for lærere (2012) ikke er medtaget på listen over vigtige effekter?
- se evt. bilag 1 for overblik over effekter fra præsentationer, Visible Learning 2009 og Synlig Læring - for lærere 2012
--------
Undren i forhold til dynamik:
I og med lærerne skal arbejde forskningsinformeret efter evidens - hvad der med bedst sandsynlighed virker, hvordan kan lærere vide, hvilke faktorer som er vigtige, når der sker så store ændringer i effektlisten når den opdateres?
Eksempelvis optræder ”Respons på intervention”, ”Lærertroværdighed” og ”Klassediskussioner” ikke på Visible Learning effektlisten fra 2009 i top ti, men i Synlig Læring - for lærere fra 2012, optræder de på 3, 4 og 7. pladsen? Samtidig er ”Classroom behavioral” faldet fra en 6. plads med en effekt på 0,8 i Visible Learning 2009 til en 16. plads med effekt på 0,64 i Synlig Læring - for lærere i 2012?
- se evt. bilag 1 for overblik over effekter fra præsentationer, Visible Learning 2009 og Synlig Læring - for lærere 2012.
--------
Undren i forhold til adgang til bedst kendte viden:
Jeg undrer mig over, hvorvidt effektlisten i præsentationerne er udarbejdet med udgangspunkt i Visible Learning 2009, eller den sidst opdaterede, Synlig Læring - for lærere, fra 2012? Bør lærere som arbejder forskningsinformeret ikke lade sig informere at den senest tilgængelige evidens?
- se evt. bilag 1 for overblik over effekter fra præsentationer, Visible Learning 2009 og Synlig Læring - for lærere 2012.
--------
Undren i forhold til mål:
Ifølge Synlig Læring - for lærere 2012 har ”Mål” en placering på en 48. plads med en effekt på 0,50. Ifølge Visible Learning 2009 en 34. plads med en effekt på 0,56.
Kan man ud fra Hatties effektliste udlede, at mål har en væsentlig betydning?
--------
Hvor udbredt kan og bør der undres?
Det vides ikke, formentlig tusinder af tilhørere har deltaget på forskellige arrangementer. En Google søgning på ordene ”LSP Synlig læring” giver dog nogle links til præsentationer, hvori den samme grafik over effekter er angivet.
14. marts 2015
Synlig læring og Målstyret undervisning – Hvad skal vi med den nye skolereform i de frie skoler?
Lars Qvortrup LSP, Aalborg Universitet
Foreningen af Kristne Friskoler
--
27. maj 2014
Skolen i en reformtid
Seminar afholdt af LSP og UC Nordjyllland
--
10. februar 2014
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN
Roskilde Kommune
--
26. november 2013
Læringsforståelse og læringsfokus i folkeskolereformen Hvad? Hvordan? Hvem?
Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN
Horsens Kommune
--
5. oktober 2013
Ledelsesmæssige muligheder og udfordringer i folkeskolereformen
