Folkeskolen er fællesskabets skole - og den skal være rummelig. Og der har ikke manglet politiske udtalelser med ønsket om øget rummelighed og mere undervisningsdifferentiering som løsning på problemet med stigende udgifter til specialundervisning. Der har til gengæld manglet materialer, de nødvendige redskaber og ikke mindst uddannelse og efteruddannelse til lærerne, så de havde mulighed for at løse opgaven bare nogenlunde tilfredsstillende.

I Arbejdstilsynets statusrapport fra 2001 peges der på, at lærerne vurderer arbejdet med de »vanskelige elever« til at være den største belastningsfaktor i det daglige arbejde. Kravet om øget rummelighed sammenholdt med kravet om styrket faglighed hænger ikke sammen, hvis konsekvensen blot er, at man oplever nedskæringer på specialundervisningsområdet. Og det er præcis det, lærerne gør - det er tosprogsområdet og specialundervisningsområdet, der bliver ramt af besparelser, når kommunernes stramme økonomiske politik skal udmøntes. Derfor oplever mange lærere, at rummelighed i virkelighedens verden handler om, at de svage elever får ringere mulighed for kvalificeret undervisning, og at lærerne betaler prisen med et dårligere psykisk arbejdsmiljø.

Skolen skal ikke behandle eleverne, og vi skal heller ikke bare rumme dem - vi skal undervise dem.

Hvis ønsket er, at flere elevers behov skal imødekommes inden for normalklassen, er det rammerne for normalundervisningen, der bør sættes fokus på. De gode viljer er ikke nok - det handler om viden og indsigt, om efteruddannelse til lærerne, og så er det generelt et spørgsmål om en seriøs planlægning, hvor kommunerne sikrer, at der er et bredt spektrum af muligheder til lærerne. At ændre normalbegrebet kræver grundig overvejelse, og hver gang man vil forandre noget, bør man stille sig selv spørgsmålet: Hvem gavner initiativet - hvem profiterer? Det spørgsmål bør undervisningsministeriet og KL også stille sig selv, når de ønsker forandringer i folkeskolen.

Hvis visionen »skolen for alle« skal være realistisk, er det nødvendigt, at kommunerne sikrer overensstemmelse mellem mål og rammer. Så skal man ved kommunernes budgetlægning kunne se, at kommunernes ønske om en rummelig skole handler om, at alle elever får optimal mulighed for at lære og udvikle sig ud fra deres forudsætninger. Det skal være ud fra en pædagogisk vurdering, at skolen skal være rummelig - ikke en økonomisk.