Anmeldelse

Den lange vandring

Den lange vandring

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er som bekendt forbundet med en vis risiko, hvis man går i krig; man kan dø af det. Når unge danske soldater på mission bliver dræbt, kommer det til at fylde i medierne, og det er selvfølgelig tragisk, selvom nogle af disse frivillige har udtalt, at de har følt sig tiltrukket af eventyret.

Fakta:

Titel: Den lange vandring

Forfatter: Ishmael Beah

Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt

Pris: 249 kroner

Sider: 240 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

For andre er det imidlertid ikke eventyret eller kampen for retfærdighed, der optager sindene. Uskyldige mennesker forskellige steder i verden lever konstant med frygten for overfald, død og ødelæggelse. Et af disse mennesker, der har overlevet rædslerne, er Ishmael Beah, der har skrevet "Den lange vandring" med undertitlen "En drengesoldats erindringer".

Bogen er en blændende beskrivelse af det mareridt, Ishmael har været igennem. Et mareridt, der her ikke er en ond drøm, men en virkelighed, der viser den blodrus, som selv drenge kan blive en del af.

De senere års bøger "Drageløberen", "Under en strålende sol" og nu "Den lange vandring" åbner for en verden, vi ikke har set så meget til tidligere i litteraturen. Disse romaner fra den tredje verdens krige har stor berettigelse. Et er den litterære oplevelse, et andet er, at personerne trækkes frem som værende i besiddelse af nøjagtig de samme følelser som alle os andre i den rige og måske mere sikre del af verden. Selv om Ishmael og hans jævnaldrende også har været aktive og bevæbnet som voksensoldater, er det stadig unge mennesker, for hvem for eksempel musikken fylder utrolig meget. Unge menneskers tanker er her ens, hvad enten man bor i Sierra Leone eller i USA.