Folkeskolens leder:

Sig det med blomster

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projekt Skoleudvikling kalder Bertel Haarder den buket af nye og gamle initiativer, han præsenterede i fredags. Den indeholder både roser og tidsler, og en del hænger slemt med hovedet, fordi ministeren har haft dem i knaphullet i månedsvis.

Roserne først: Forsøg med intensive læseforløb i 6.-9.-klasser og erhvervsklasser i 8.-10.

Selv om det går rigtig fint med læseundervisningen på de yngste klassetrin, er der stadig alt for mange elever, der ikke læser godt nok på de ældste klassetrin. Derfor henter Haarder nu penge fra Globaliseringspuljen til lokale forsøgsarbejder, som på ministerens sprog kaldes turbo-dansk. Formålet er at forbedre bogligt svage elevers læsning, så de får bedre muligheder i ungdomsuddannelserne. Det eneste problem er nok, at der kun afsættes ti millioner kroner til fordeling mellem folkeskoler, privatskoler og efterskoler. Og så er forslaget i øvrigt ikke spor nyt. Folkeskolen.dk skrev om det allerede i oktober sidste år.

Til forsøg med erhvervsklasser for bogligt svage unge er der fundet 16 millioner i Globaliseringspuljen. Man vil revitalisere de muligheder, der allerede nu ligger i skoleloven for særlige undervisningstilbud med få fag og praktikophold på virksomheder. Ministeren har tydeligt hentet inspiration på Bavnebakkeskolen i Støvring, der har gode resultater med praktiske forløb og fokus på dansk og matematik.

Igen: Det er godt. Og rigtigt. Men da kommuner, der søger, selv skal finde tilsvarende beløb i de slunkne kommunekasser, bliver det med garanti ikke til mange projekter, og det giver slet ikke hjælp til elever overalt i landet.

En anden gammel nyhed fra oktober om forsøg med undervisningsassistenter er også røget med i buketten. Nu hentes pengene blot fra »uforbrugte midler i Globaliseringspuljen«, mens de sidste år skulle findes i Satspuljen. Det er fint, hvis forsøgene nu bliver til noget. Men der afsættes kun ti millioner kroner, og de skal også bruges til forsøg med lektiehjælp, så man må håbe, at pengene koncentreres i nogle få kommuner, så det for alvor kan afprøves, hvilke fordele der er ved, at læreren har en fast medhjælper.

En af papirblomsterne - som man såmænd nok skal blive glad for - er muligheden for forberedelse i grupper før de afsluttende prøver. Af ideologiske grunde kan regeringen ikke genindføre gruppeprøven. Men man kan camouflere fadæsen ved nu at indføre det næstbedste: Mulighed for fælles forberedelse før den individuelle prøve.

Ikke-læreruddannede undervisere sniges også med ind som skoleudvikling! Og regeringen vil, fortæller ministeren, »styrke børn og unges praktiske, musiske og kunstneriske færdigheder«. Det skal blandt andet ske med afgangsprøver i musik og billedkunst og ved at indføre faget »håndværk og design«, som »på sigt« så kan erstatte håndarbejde, sløjd og billedkunst. Plus meget mere, såmænd.

Ministeren har pralet med mange af blomsterne længe. En del af dem mangler både vand og substral. Men et par stykker kan tåle at blive plantet ud.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org

Powered by Labrador CMS