Vi tog fat om en varm kartoffel i gruppen. Vi er enige om, at faglige kurser skal være arbejdsgiverbetalt, men de personlighedsudviklende kurser vil vi gerne komme nogle overenskomstmidler i.

Sådan sagde en af grupperne på den konference om det udviklende lærerarbejde, som DLF holdt i sidste uge på Gammel Avernæs.

Et kredsstyrelsesmedlem fra en anden gruppe formulerede det således:

- Det er så vigtigt, det her. Nu skal lærerne have ladet batterierne op. Det handler jo om vedligeholdelse af lærernes professionalitet.

- Tidligere var foreningens holdning, at det var arbejdsgiveren, der skulle betale efter- og videreuddannelse. Det er stadig vores holdning, når det gælder de faglige kurser. Men nu siger vi så, at vi synes, det er så vigtigt, at lærerne bliver opkvalificerede på det personlige plan - at de bliver styrket som professionelle lærere - så derfor vil vi godt være med til at finansiere det med nogle overenskomstpenge. Vi vil tage et medansvar, sagde han.

Nogle kredsstyrelsesmedlemmer sagde dog, at de ikke gik ind for denne ændring i foreningens politik, men en stor del af deltagerne holdt hinanden fast på, at de ville tage hjem og argumentere videre i kredsstyrelsen for ideen.

- Vi har opstillet overenskomstkrav for denne gang, sagde formand for organisationsudvalget, Karsten Holst.

- Men konferencen her viser, at det altså kan lade sig gøre at ændre på nogle faste holdninger i Lærerforeningen. Nu er det vores fælles ansvar at bringe dette budskab videre ud og argumentere for det. Vi skal have engageret den enkelte lærer. Og Lederlandskredsen skal også involveres.

Kurser til alle

Konferencen var en fortsættelse af den konference om det udviklende lærerarbejde, der blev holdt i slutningen af marts. Konferencens indpisker var igen Per Bøjlund, der er uddannet lærer og cand.pæd.psych, og som i dag har et konsulentfirma.

Hvor den forrige konference fokuserede på, at man i sit lærerarbejde skal finde det positive, opstille realistiske mål, og at lærerne skal åbne sig for impulser udefra, så tog denne konference udgangspunkt i lærernes fælles tro. Hvad tror I vil ske inden for den nærmeste fremtid på skoleområdet, lød første spørgsmål til grupperne. Og hvordan tror I, det udviklende lærerarbejde kan fremmes?

Arbejdet foregik i grupper og endte med, at alle grupper stillede nogle konkrete handlemuligheder op.

Som optakt til gruppearbejdet havde deltagerne hørt oplæg om, hvordan man tager godt imod nye lærere på skolen, om lærernes psykiske arbejdsmiljøproblemer, om to skolers forsøg med fast arbejdstid og om det tiugerskursus, lærerne i Aalborg tilbydes. Et kursus, der behandler både faglige og personlighedsudviklende emner - fra edb over lovstof og undervisningsformer til supervision.

Grupperne talte en del om Aalborg-kurset, der er et tilbud til alle lærere. Kurset giver de enkelte tid til fordybelse, til læsning af pædagogisk litteratur og kollegial snak. Man er slet ikke på sin skole, i de ti uger kurset varer. Kurset finansieres delvist af, at deltagerne har uddannelsesorlov i perioden.

Erik Andersen og Mogens Jensen fra Aalborg fortalte også, at deltagerne tre måneder efter kurset havde holdt en evaluering. Den viste, at flere af lærerne havde ændret praksis efter kurset, de havde fået mod på at tage fat på helt nye områder og var blevet bedre til at forklare forældrene om undervisningen.

Den fælles tro

Konferencedeltagernes fælles tro om fremtiden indeholder ændret lønsystem, konflikt i foråret om F-tiden, et øget pres fra forældrene, en seniorpolitik på lærerområdet, og at pædagoger og bachelorer kommer ind i skolen. Den fælles tro indeholder også kommunesammenlægninger og skolesammenlægninger, flere nationale standarder, der kan måles på, og at lærerne får en øget tilstedeværelse på skolen i fremtiden.

Den fælles tro indeholdt også, at de professionelle og engagerede lærere vil bære folkeskolen videre.

Nogle hævdede, at bygningerne vil blive vedligeholdt i fremtiden, mens andre frygtede, at det ikke vil ske. Men deltagerne skulle netop ikke forholde sig til deres frygt eller håb, men udelukkende til, hvad de tror vil ske. Derefter kom deres handleplaner om, hvad man så skal gøre, når man nu 'ved', hvad der vil ske.

Hvad vil vi

Per Bøjlund fortalte, at når man arbejder med strategisk udvikling, handler det om at lave analyser og finde udviklingsmål.

- Man skal producere nogle mål om, hvad man vil, i stedet for hele tiden at tale om, hvad man ikke vil, sagde Per Bøjlund.

- Det handler om kommunikation og mødeledelse. Om at kunne give og modtage kritik uden at gå i forsvarsposition.

Han fremhævede vigtigheden af bevidsthed om egne grænser og om udvikling af en aktiv personalepolitik.

- Man må på arbejdspladsen se på, hvordan man holder på sine kompetencer. Og hvad er det, der gør, at vi har et psykosocialt miljø, hvor vi ikke giver hinanden omsorg. Vi er så gode til at give omsorg til børnene, hvorfor interesserer vi os så ikke for hinanden kollegialt?

Fang færre bolde

Der var på konferencen stor enighed om, at lærerne fremover vil være til stede på skolen i flere timer end nu. Mange var også tilfredse med fast at have fået arrangeret en lang dag, hvor der var plads til møder.

En anden enighed gik på, at man fremover ikke skal fange så mange af de bolde, der bliver smidt op i luften. Man må vælge.

- Vi må lade noget passere og koncentrere os om nogle færre opgaver, og det gælder både for Lærerforeningen centralt og i kredsene. Og også ude på skolerne, som én sagde.

En gruppe talte om medlemmernes ulmende utilfredshed med Lærerforeningen.

- Foreningen taler om kvalitet, om 'Folkeskolen år 2000' og så videre. Den kræver hele tiden af os, ligesom arbejdsgiverne gør, og nogle spørger, om foreningen egentlig går medlemmernes ærinde, sagde gruppen.

Den enkelte skal styrkes

Vi skal have fundet 'vi-følelsen' igen. Vi skal have fat i det gode humør. Vi skal styrke den enkelte lærer, lød det fra deltagerne.

Flere fortalte, at lærerne selv bad om personlighedsudviklende kurser.

- I kredsen har vi holdt kurser om IT-strategi (informationsteknologi), teamsamarbejde, filosofi for børn, natur/teknik inden for de seneste fire år. Det er der ikke meget personlighedsudviklende i - ud over i team-samarbejde, sagde et kredsstyrelsesmedlem.

- Det må vi ændre på, når vi nu ved, at lærerne efterlyser mere om det psykiske arbejdsmiljø og deres professionelle lærerrolle. Vi må prioritere anderledes og give kurser både i det faglige og i det personlighedsudviklende. Hvis ikke man får det lærerudviklende, kan man ikke bruge det nye, man lærer, fagligt.

Lærerne skal selv føle ejerskab over for nye projekter, blev det pointeret. Ellers dur det ikke. Et bud lød på, at DLF centralt skal sætte gang i supervision og i det hele taget sende nogle inspiratorer ud, der arbejder med lærerrollen og det personlighedsudviklende. Dernæst skal kredsene lokalt udfylde de rammer, der centralt bliver stillet op.

Batterierne skal lades op, så lærerne kan løfte Danmark, hed det med henvisning til et slogan, de svenske lærere for nylig har brugt.