Smør på flæsk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er i sproget en lang række talemåder, som siger det samme på to måder. »Det er ikke mere end ret og rimeligt«, kan man sige, og nogle nøjes ikke med at bakke, men bakker baglæns.

På norsk kan man kalde den slags udtryk »smør på flesk«. På dansk taler vi om dobbeltkonfekt. I stilistikken kender man selvfølgelig dyrere udtryk som pleonasmer og tautologier. En norsk kollega, Per Egil Hegge, skriver i avisen Aftenposten, som kommer om morgenen, om et par aktuelle eksempler: »Chile kan få en stenrig milliardær som præsident«, og en overskrift lød således: »Stjal kostbart Rubens-maleri«.

Milliardærer er ganske rigtigt per definition stenrige, så det behøver ikke gentages. Men det sidste eksempel kan man nu nok diskutere. For hvor mange mennesker ved i dag, at Rubens (1577-1640) var en flamsk maler, hvis malerier i dag nærmest er ubetalelige? De mennesker, som ikke ved det, får i det mindste ny information gennem ordet »kostbart«.

Endnu et eksempel fra Aftenposten: »En gammel middelalderkirke«. Læserne af denne artikel ved jo alt om, at middelalderen ligger mere end et halvt årtusind tilbage, men hvor mange af deres elever ved det? Gamle dage er et vidt begreb, og »fra middelalderen« bliver af ikke så få forvekslet med »midaldrende«. For nogle er der altså tale om dobbeltkonfekt, for andre ikke.

Når man retter stile, skal man selvfølgelig prøve at lære eleverne at skrive både godt og ikke unødvendigt omstændeligt. Så de fleste vil vel have den røde kuglepen fremme, når de møder udtryk som »en fed tyksak«, »en fattig vagabond« og »en nærig gnier«. Men der er nu ikke tale om en alvorlig sproglig forsyndelse. Det drejer sig jo om børn. Men i aviser og tv er der ikke grund til at sige eller skrive, at »NN blev enke efter afdøde NN«, som i øvrigt opnåede at blive »en gammel olding«, som til det sidste »som regel plejede at tage sig en daglig cykeltur«. Og der er ingen grund til at tale om »tragiske dødsulykker«. Dødsulykker er altid tragiske.

Tænk, at inspirationen til denne artikel skulle hentes i en norsk avis. For vi driller jo ofte en stolt nordmand for at være en norsk nordmand fra Norge.

Professor Higgins