Over 16 millioner gange om dagen i Danmark er der én, der trykker på mobiltelefonen og sender en lille tekstbesked en sms af sted. Mange gange er det en folkeskoleelev, der kommunikerer via tasterne.

»Langt de fleste smser sendes af teenagere. For dem er det først og fremmest et socialt redskab, som handler om at være i kontakt med hinanden og bekræfte, at de er venner«, siger Ditte Laursen. Hun er i øjeblikket ved at afslutte sit ph.d.-stipendiat med projektet »Det mobile samtalerum om unges kommunikations- og samværsformer i omgang med mobiltelefonen«.

Som led i det treårige projekt har hun blandt andet fulgt en københavnsk 8. klasses brug af sms gennem tre måneder. Hver dag har hun været med i skole, og gennem TDC har hun fået udskrevet de beskeder, som seks venner i klassen sendte til hinanden og til andre.

»Det er vigtigt at huske, at eleverne er i en løbende kontinuerlig kommunikation. Man åbner og lukker ikke kommunikationen. De er ofte i forbindelse med hinanden fem-seks gange i løbet af dagen«, siger Ditte Laursen.

Styrker sproget

I begyndelsen oplevede Ditte Laursen, at der i medierne var både lærere og forældre, der udtrykte bekymring over unges store forbrug af sms. Særligt var der bekymring over, hvordan de selvopfundne forkortelser ville påvirke de unges evner til at skrive korrekt dansk.

»Men i virkeligheden styrker sms sproget. Vi har en generation, der skriver meget i sin fritid. Og de unges sms-sprog ligner meget standardsproget. Især svage stavere kan have glæde af sms, fordi målet her er at blive forstået, og de 160 tegn, som de har til rådighed, er til at overskue«, siger Ditte Laursen.

Hun mener, at sms vidner om unges store sproglige kompetence. I en sms har unge overskud til at lege med sproget, og de eksperimenterer med store og små bogstaver og tegnsætning for at opnå bestemte udtryk.

»Sms er fri for de normer, der er forbundet med traditionelle kommunikationsformer. Sms udfordrer de unge til selv at etablere reglerne«, mener Ditte Laursen.

Endnu er smsen en meget ny kommunikationsform, og Ditte Laursen er ikke stødt på lærere, der har brugt sms i selve undervisningen. Men hun mener, at der er al mulig grund til at forsøge.

»Bed eleverne om at nedskrive deres smser og diskuter sproglige og genremæssige ting. Find ud af, hvilke kommunikative funktioner sms opfylder. Undervis i det som en særlig genre og stil det op ved siden af andre genrer som e-mail og chat«, foreslår Ditte Laursen.

Unges egne regler

Sms er en integreret kommunikationsform blandt unge. I 8. klasse har næsten alle en mobiltelefon og bruger sms dagligt. Men de unge er gode til at håndtere mobiltelefonen i skolen.

»I de tre måneder jeg var på skolen, var der kun en gang, en mobiltelefon ringede i klassen. Og da var det lærerens telefon, der ringede. De unge kan godt administrere at have telefonen med«, siger Ditte Laursen.

Hun mener, at der er en del grænseafprøvning. Eksempelvis vender eleverne mobiltelefonen med bagsiden opad, så læreren tror, at den er slukket, men de kan stadig se, når der kommer en besked, fordi telefonens sider lyser.

»Der har også været sager med nøgenbilleder og mobning på sms. Men jeg tror ikke, at forbud mod telefoner eller kameratelefoner er vejen frem. Så vil mobningen bare foregå på en anden måde. Det handler om at tale med eleverne om det og i fællesskab med eleverne udarbejde enkle regler for, hvordan man har mobiltelefonen med i skole. Man skal huske, at for elever i 8. klasse er mobiltelefonen lige så integreret som armbåndsuret«.

Svar nu

Sms og mobiltelefoner synliggør, hvem der er med i gruppen, og hvem der er udenfor.

»Nogle ting er lettere på sms, fordi der er en distance. For eksempel er undskyldninger og følelser lettere at udtrykke på sms, men der er også grundlag for hårde ord. Men det handler nok mest om udelukkelse fra gruppen. Det er meget synligt, hvem der får smser, eller hvem der har mange personer i adressekartoteket. De unge bladrer i hinandens telefoner, og derfor er det tydeligt, hvem der er meget populær, og hvem der er mindre populær«, siger Ditte Laursen.

De unge har skabt nogle normer omkring mobilkommunikationen, der kan være svære at overholde. »Hvis kærester og tætte venner skriver, skal der svares inden for tre til fem minutter, selv om smsen ikke indeholder et spørgsmål. Ellers er der basis for en omdefinition af relationen. Det er et ret højt krav. Sms er en dialog, og hvis man ikke når at svare, inden der kommer endnu en sms, er sms nummer to helt sikkert ment som en rykker for et svar«.

mbtrier@dlf.org

Sms: Forkortelse for engelsk short message service, der gør det muligt at sende og modtage små tekstbeskeder på maksimum 160 tegn med mobiltelefon. MMS: Forkortelse for engelsk Multimedia Messaging Service, der gør det muligt at sende og modtage billeder med mobiltelefon. Billederne kan kombineres med grafik, animationer, lyd og tekst. Chat: Skriftlig dialog mellem to eller flere personer på internet. Chat-sproget er forskelligt fra sms-sproget. Kilde: Ditte Laursen hvis man vil læse mere, kan man finde skriftligt materiale på www.humaniora.sdu.dk/ditterasmussen/Sms-eksempler

Eksempler på smser sendt af to forskellige 14-årige:

Hey Musling! Jeg r t julefrokost og har været d hele aftenen.. Der r vildt gang i den! D r derfor jeg ikke har skrevet eller r kommet hjem t dig. Savner dig..*

Jeg synes bare lige du skal vide jeg r MEGET forelsket i DIG! Jeg håber d r lige så meget gengældt.. Hyg dig i nat Skat! Hils hvis der r nogen jeg kender!

Fra Ditte Laursens datamateriale