Bertel Haarders nye strategi skal være at forandre ved at rose. Nu er kravet resultater på læseområdet, og regeringen har spillet ud med nationale test som en blandt flere løsningsmåder. Det største problem med test- og effektivitetsstrategien er imidlertid, at alt det, som til syvende og sidst kan skaffe de gode læseresultater, vi alle er ude efter, ikke kan måles. Det drejer sig om elevens selvtillid og selvstændighed, det drejer sig om de gode læringsstrategier, den alsidige erfaringsbaggrund (som let bliver væk, hvis skolen stresses for meget), og det drejer sig om elevens evne til at kunne motivere egen indsats ved at forstå forholdet mellem indsats og resultat. Det sidste er ikke det mindst vigtige og udgør en central del af den evalueringskultur, som det er nødvendigt at udvikle, for at en test til syvende og sidst kan vise bedre resultater. For at skabe en sådan lærings- og evalueringskultur kræves der et klogt, ansvarligt og personligt opbakkende lærerkorps. Den nuancerede lærerpersonlighed er det, skolen har brug for her, ikke bare den faglige enspænder, som kan sin latin. Her mener jeg, diskussionen kan blive dansk - i stedet for pisask.

Næste skridt på vejen mod de gode resultater vil derfor være at se sig rundt i det danske landskab for at finde de kommuner, som allerede har nærmet sig de gode resultater, som efterspørges. De findes faktisk. På den måde kan man fortsætte arbejdet, som blev startet med Danlæs-undersøgelsen, og som aldrig blev helt færdigt. Ved at sammenligne de svageste kommuner med de dygtigste blev det muligt at formulere kritiske faktorer for gode resultater. Her blev det også tydeligt for enhver, at gode resultater skabes ikke bare i skolestuen af den enkelte lærer. Det skabes i et handlingsorienteret kommunalt system, som satser åbent og ansvarligt på resultater. På den måde er der fin sammenhæng til Danmarks Evalueringsinstituts læseundersøgelse, som giver tydelige signaler til kommune- og skoleledelse om, at der må satses målrettet for at udvikle det klima i et skolevæsen, som kan give de gode resultater.

Der er på denne måde en tredje vej til skoleudvikling. Den første kan være »test som kontrol-vejen«. Den anden vej kan være den, hvor man ønsker at gennemføre kontrollerede effektmålinger for at se, hvilket indhold og hvilke arbejdsmåder som er mest effektive for at nå givne mål for undervisningen. Sådanne effektmålinger kan være nyttige at støtte sig til, men de er svære at få gennemført og vanskelige direkte at overføre til praksis, fordi virkeligheden altid står i vejen.

Den tredje vej er »de gode modellers vej«. De gode modeller ligger og venter på at blive analyseret af uvildige forskere, så erfaringerne kan blive anvendelige for andre kommuner.

Men gode resultater handler også om den enkelte lærers kundskaber. I et systemisk lys har læreruddannelsen i forhold til kundskab om læseundervisning så store mangler, at der må ske drastiske ændringer, for at situationen kan blive bedre. Vi, som i årevis har set på dette, kan bare undre os over, at det er muligt at sende lærere ud i skolen med en så ringe ballast i forhold til et så centralt kundskabs- og færdighedsområde. Mange nyuddannede lærere føler sig næsten hjælpeløse, når de står over for at skulle have ansvar for læseundervisningen i en ny 1. klasse. Mellemtrinnet nærmest tørster efter at få et læsepædagogisk løft.

Her nytter det derfor ikke bare at rose. Seminariet har ikke bestået eksamenen. Derimod skal den minister, som klarer at ændre radikalt på dette, roses.

Jørgen Frost er seniorrådgiver ved Bredtvet Kompetansesenter i Oslo