Selv om vi i folkeskolen ikke beskæftiger os med forkyndelse, så er kristendomskundskabsfagets kerne trosforhold, og vi er derfor som lærere forpligtede på at forholde os til, at der findes troende mennesker. Derfor er det absolut ikke irrelevant for en lærer at læse og søge inspiration i dette undervisningsmateriale om vor trosbekendelse. For man må da sige, at det er en form for "forbrugerinformation" at fortælle de ikke-døbte elever om, hvad det er, som de troende tror på, ikke sandt?

Hvad er det for nogle ord, der står i Den apostolske Trosbekendelse? Giver det overhovedet nogen mening, hvad der står? Hvordan oversætter man de mange begreber? Ja, det er måske noget, som man kan sætte sig ind i, på samme måde som man beskæftiger sig med islams fem søjler, hvoraf den ene faktisk er trosbekendelsen. Der er mange billedskabende ord med plads til associationer og samtale. Desuden er bogen bygget meget pædagogisk op med gode aktiviteter, der kan stimulere hele kroppen - ikke kun hovedet. Her er der hentet god inspiration fra den tyske religionspædagog Ingo Baldermann og hans arbejde, der på det pædagogiske plan er lidt af en ukendt revolution, netop fordi så få af hans skriverier er oversat til dansk. Heldigvis kan man få et godt indblik i hans pædagogiske tankegang ved at læse de pædagogiske anvisninger i denne bog - og i forgængeren om Fadervor, "Herre, hør vor bøn". Så lad jer ikke skræmme af, at der står, at der sigtes mod konfirmander. Det er erfarne folk med dybe rødder i blandt andet "Ungdomsbyens Kirkeprojekt" under Statens Pædagogiske Forsøgscenter, der står bag denne udgivelse.