Anmeldelse

Om sommeren

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Endnu en aktivitetsbog fra Klematis. Bogen omhandler de tre sommermåneder: juni, juli og august. Der er meget mindre at hente for elever i byen end på landet.

Bogen ridser aktiviteter op i landlige omgivelser: Mark og grøftekant, skov og strand. Der er opskrifter på snobrød og boller og opfordringer til at iagttage insekter, finde firkløver og måle sin skygge. Den beretter kort om, hvad folk gennem tiden var beskæftigede med på landet, om fester og traditioner som pinse og sankthans. Der er rim og vers fra månederne: Solen er en stjerne. Den står op i øst og går ned i vest.

Bogen er fuld af flotte illustrationer af insekter og vilde markblomster. Den er mosaikagtig, måske endog lidt rodet, og virker tynd med hensyn til aktiviteter og nye ideer. Den indeholder for mange gentagelser fra andre årstidsbøger, og hvad der er almindelig kendt.