Det er så svært for kommunerne at rekruttere nye skoleledere, at de første ledere uden en uddannelse som lærer vil dukke op i folkeskolen i løbet af få år.

Det forudsiger Bjarne Pedersen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

'Lærerne er overhovedet ikke i tvivl om, at deres ledere skal være læreruddannede. Problemet er, at lederne ikke kan vokse ud af en kultur, hvor det er upopulært at blive leder. Men folkeskolen skal ledes. Derfor bliver kommunerne nødt til at ansætte ledere, der ikke har en baggrund som lærere, men som kommer fra miljøer, hvor kollegerne accepterer, at man gerne vil være leder', siger Bjarne Pedersen, der er enig med lærerne i, at det ikke vil være godt for folkeskolen med ledere udefra.

'Andre faggrupper kan godt administrere en skole, men de har ikke den faglige indsigt, der er nødvendig for at kunne lede personalet og sikre en kvalitet af undervisningen', siger Bjarne Pedersen.

At det er svært for kommunerne at finde nye ledere, viser en optælling af årets stillingsopslag i Folkeskolen. Ud af 370 har de 45 været genopslag. I 12 procent af tilfældene er det nødvendigt med en ny annonce for at få besat en ledig stilling som skoleleder, viceskoleinspektør eller afdelingsleder.

En analyse af de 40 skoler, der skulle have ny leder i 1997, bekræfter tendensen. I næsten halvdelen af tilfældene var antallet af kvalificerede ansøgere i første ansøgningsrunde på to eller derunder. Kun godt en fjerdedel af skolerne modtog ansøgninger fra fire eller flere kvalificerede, viser analysen, som Danmarks Lærerforening foretog sammen med en række andre organisationer omkring folkeskolen.

'I princippet er det nok med én kvalificeret ansøger, men det giver et bedre grundlag at vurdere ud fra, hvis man kan holde flere dygtige ansøgere op mod hinanden', siger Bjarne Pedersen.

Lærerne skal ændre holdning

Lærerne kan se, at deres ledere har travlt, men de får ikke den store løn for det. Det er årsagen til, at mange afholder sig fra at gå ledervejen, mener Lejf Moos, der er leder af CLUE, Institut for pædagogik og uddannelsesforskning.

'Jobbet som leder vil opnå større status og dermed have større bevågenhed blandt lærerne, hvis lederne får mere i løn', siger Lejf Moos.

Bjarne Pedersen mener ikke, at løsningen skal findes på lønkontoen.

'Vi kan ikke betale os ud af problemet, så længe lederne skal vokse ud af en lærerkultur, der siger, det er forkert at blive leder. Den holdning skal vi have ændret, og det bør Danmarks Lærerforening være med til. Det skal være i orden, at nogle yder en ekstraordinær indsats', siger Bjarne Pedersen.

Jens Færk, formand for Lederforeningen, mener, at højere løn vil være en hjælp, men den kan ikke stå alene.

'Det største problem er, at antallet af opgaver hele tiden vokser, uden at der følger mere tid til ledelse med. Derfor skal vi have beskrevet opgaverne, så kommunerne kan se gevinsten ved at fordele dem på flere hænder. Vi skal med andre ord satse på teamledelse', siger Jens Færk.

En farbar vej

En af de mest farbare veje til at finde flere ledere er førlederkurser, mener Lejf Moos, Jens Færk og Bjarne Pedersen.

'Her kan læreren ofte 'undskylde' sig over for sine kolleger med, at han er blevet opfordret til at tage på kursus, for ofte er der én, for eksempel skolelederen, der har prikket til ham', siger Lejf Moos.

'En skoleleder er under konstant opsyn af lærere, forældre og politikere. Det opsyn kan vi ikke fjerne. Men vi kan gøre det legalt, at en lærer har lyst til at være leder ved at lave førlederkurser', mener Bjarne Pedersen.

Foreløbig er en halv snes kommuner i gang med en eller anden form for førlederkursus. Men flere vil følge efter i de kommende år.

'Der kan godt gå nogle år, uden at en kommune har en ledig stilling. Derfor tror politikerne, at det kun er et problem for nabokommunen at skaffe ledere. Men i det øjeblik, de mærker det på deres egen krop, finder de ud af, at det er nødvendigt med førlederkurser', siger han.

Direktør Niels Bertelsen fra Kommunernes Landsforening ligger på linie med Bjarne Pedersen.

'Det er kommunernes ansvar, at der er ansøgere nok. Derfor bør flere kommuner overveje at tilbyde førlederkurser. Samtidig bør kommunerne bakke op om de lærere, der efter- og videreuddanner sig på egen hånd for at blive ledere', siger Niels Bertelsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist