Nej, nej og atter nej', svarede Marius Lindersgaard, hver gang hans skoleleder på Risskov Skole opfordrede ham til at søge det førlederkursus, som Århus Kommune oprettede sidste efterår for at få flere ansøgere til de lidet eftertragtede lederstillinger i folkeskolen. Skolens daværende leder, Asger Poulsen, syntes, at Marius Lindersgaard skulle være så bredt orienteret om skoleledelse som muligt, så han kunne blive en bedre samarbejdspartner.

'Jeg kunne se på oplægget, at det ville være et godt kursus, men som tillidsrepræsentant skulle jeg ikke sovses ind i ledersynspunkter, så jeg sagde nej', fortæller Marius Lindersgaard.

Til sidst bøjede han sig dog. Det skete, da skolelederen erklærede, at han var godt dum, hvis han ikke søgte kurset.

'Jeg kan kun opfordre andre lærere til at tage på sådan et kursus, for selv om man ikke bliver leder af det, så får man et løft som lærer. Man udvikler ikke en skole i en oppefra og nedefter-ledelse, men ved at bruge lærernes viden. Derfor er det en luksus som lærer at kende til ledelsesteorier', siger Marius Lindersgaard, der har droppet snakken om 'at blive sovset ind'. Han fandt ret hurtigt ud af, at han faktisk gerne ville være leder. Så da han for nylig blev opfordret til at søge stillingen som viceskoleinspektør på sin egen skole, slog han til. Dermed blev han den sjette ud af de 24 på kurset, der har skiftet til et lederjob.

Lise Thorn hører også til blandt dem, der er avanceret fra at være lærer på Skjoldhøjskolen til et job som afdelingsleder hos naboerne på Toushøjskolen. Havde det ikke været for kurset, havde hun nok ikke skiftet, vurderer hun.

'Jeg havde det godt med at være lærer, men jeg havde svært ved at se mig selv i det job om 20 år. Tilbudet om et førlederkursus var lige den udfordring, jeg havde brug for. Her kunne jeg stille nysgerrige spørgsmål og afprøve nogle af de dilemmaer, en leder kommer ud for', siger Lise Thorn.

Ikke for enhver pris

Kurset puffede så meget til Lise Thorn, at hun undervejs fik mod på at søge to stillinger som viceskoleinspektør. Begge gange blev hun kaldt til samtale, men hver gang blev hun slået på målstregen. Så umiddelbart virker det som et skridt ned ad rangstigen, at hun nu 'kun' er afdelingsleder. Men sådan ser hun ikke selv på det.

'For mig er det afgørende, at jeg er med i den pædagogiske udvikling af skolen, så det er ikke titlen, men arbejdsbeskrivelsen, der betyder noget. Jeg vil ikke kun styre bogindkøb og regnskab', siger Lise Thorn.

Det synspunkt går igen hos flere af de andre kursister, som Folkeskolen har talt med. De vil ikke være ledere for enhver pris.

'Jeg kan lide at være med til at påvirke og træffe beslutninger, så jeg har kun søgt job på skoler, hvor jeg kunne se, at viceskoleinspektøren deltager i den pædagogiske ledelse', siger Lars Lau Frederiksen fra Vorrevangskolen.

De gange han har søgt en lederstilling, har han været til samtale. Men selv om han ikke er blevet valgt, har han ikke skrinlagt planerne om at blive leder. Derfor bygger han nu diplomuddannelsen i skoleledelse oven på førlederkurset.

'Førlederkurset skal ikke have al æren for, at jeg er blevet kaldt til samtale. Min ballast som lærer gennem 15 år og som leder af en ungdomsskole spiller også en stor rolle', siger Lars Lau.

Ensomt at være leder

Hanne Møller fra Hasselager Skole har brugt kurset til at finde ud af, at hun ikke skal være leder. Hun overvejer helt at forlade folkeskolen.

'Jeg har været på tre skoler, og alle steder skyder lærerne på lederen. Men først nu er det gået op for mig, at det er ekstremt ensomt og utaknemmeligt at være leder. Lederen skal holde sig ajour med de pædagogiske vinde, skal være visionær for en bred gruppe medarbejdere og skal forvalte et kæmpe budget. Alligevel har han ikke penge til at sende lærerne på de nødvendige kurser. Alt det var jeg slet ikke bevidst om, før jeg tog på kursus. Det er jeg nu', siger Hanne Møller.

I dag kan hun se for sig, hvordan hun selv har siddet tilbagelænet med korslagte arme og brokket sig over ledelsen. Det er hun kommet ud over.

'Jeg har for eksempel lært, at skolelederen ikke siger nej til mig, fordi han er ond, men fordi han har et overblik, som jeg ikke har som lærer. Han kan have sine grunde til, at han ikke kan eller vil opfylde mit ønske', siger Hanne Møller.

Når hun alligevel overvejer helt at skifte branche, skyldes det, at brokkeriet blandt lærerne vil fortsætte.

'Selv om vi knokler løs, bliver vi hele tiden skudt på af både forældre og medier. Derfor skyder vi videre på hinanden og på ledelsen, for vi skal have nogle syndebukke, så vi ikke går psykisk ned', siger Hanne Møller.

Birgit Ralund fra Jellebakkeskolen har også besluttet, at hun ikke skal være leder, men hendes udgangspunkt er et andet.

'Hvis jeg skal have et job som leder, vil jeg være sikker på, at jeg kan bruge den nødvendige energi på det. Men der er grænser for, hvor meget jeg vil byde familien, så det er i hvert fald ikke lige nu, jeg skal være leder', siger Birgit Ralund.

En bedre partner

Med tre børn under ti år har Jesper Petersen fra Ellekærskolen det på samme måde. Alligevel synes hverken han eller Birgit Ralund, at de har spildt deres tid på kursusbænken.

'Fordi jeg ikke vil være skoleleder i dag, kan det godt være, at jeg vil om et par år', siger Birgit Ralund.

Jesper Petersen har fået en større forståelse for sin leder og de motiver, der ligger bag hans beslutninger.

'Det gør det lettere for mig at komme med forslag til, hvordan vi griber et nyt udviklingsarbejde an, så der er bedre muligheder for, at det bliver en succes. Jeg skal i det hele taget ikke bruge så lang tid på at sætte mig ind i en sag som tidligere', siger Jesper Petersen.

Britta Plesner fra Sabro-Korsvejskolen synes, hun er blevet en bedre sparringspartner for kollegerne i sit lærerteam.

'Jeg har blandt andet lært at gennemskue, når nogle går i forsvarsposition. Den viden kan jeg bruge i forhold til både kolleger, eleverne og deres forældre', siger Britta Plesner, der betegner sig som én, der kan lide at være med til at bestemme. Derfor vil hun fortsat gerne være enten viceskoleinspektør eller afdelingsleder.

'Jeg kan godt lide at få mennesker til at fungere sammen', siger hun.stan