alinea Gyldendal

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolebogsforlagene tilbyder i stadig stigende omfang, at man kan få supplerende oplysninger og materiale via nettet, og det er efterhånden blevet et must for lærebøgerne at kunne henvise til web­adresser, der meget praktisk oftest findes via forlagenes hjemmesider. Vi har derfor kigget nærmere på nogle af forlagenes hjemmesider. Som lærer kan man blandt andet hente cd-udskrifter af lytteøvelser til de udgivne materialer, facitliste til opgaverne, oversigt over normalsidetal. Som elev henvises man oftest til link, der rækker ud over den oprindelige tekst og giver mere baggrundsviden. I nogle tilfælde er der desuden »tjek din forståelse«-spørgsmål og krydsord. Det kan varmt anbefales at tage en rund­rejse i disse elevuniverser, især Alinea har meget at byde på her er det ikke kun elever, der kan blive klogere.

På forlaget Malling Beck skal nævnes muligheden for at sammensætte opgavesæt til træning af den mundtlige prøve i matematik. Til den egentlige prøve vil det nok være for risikabelt at benytte disse opgaver, da eleverne jo i teorien kan have været nysgerrige nok til at være inde på samme hjemmeside, adgangen er ganske vist beskyttet med kodeord, men tilsyneladende kan man også få adgang med sin skodakode, og den er eleverne jo ofte også i besiddelse af.

Forlaget L&R Uddannelse har en spændende web-udgivelse, vi tidligere har omtalt her på »NETopNU«: I-Catcher, hvor nettets muligheder virkelig udnyttes.

Webadresser tilknyttet et materiale er en fin resurse at have som lærer og elev, og der kan uden tvivl spares unødig tryk og distribution, når man kan hente facitlister og båndudskrifter på nettet. At man oven i købet kan sikre sig, at materialet er opdateret, er en yderligere fordel. Men det springende punkt er naturligvis, hvorvidt nettets muligheder virkelig udnyttes. Kunne siderne distribueres via traditionel mail til den enkelte lærer i stedet? Udnytter forlagene i tilstrækkelig grad nettets interaktive muligheder? Eller er det bare en fiks måde at spare tryk og porto på? Vi kan hurtigt begejstres over alle de informationer, vi lige pludselig kan hente på nettet, men glemmer måske at tænke over, om det nødvendigvis er godt, bare fordi det er (forholdsvist) nyt og omfattende. Indrømmet: det er dejligt og bekvemt at kunne hente så meget via nettet, men er det ikke også frygtelig tidsrøvende? Hvem kender ikke til situationen, at man lige skal finde »noget om«, og inden man får set sig om, har man været inde på 20 sider, fordi man som Rødhætte, der plukker blomster, ustandselig finder en blomst, der er lidt kønnere, lidt længere væk et site, der er lidt bedre. Måske bliver bedstemor ikke spist, mens vi surfer, men lidt af vores tid bliver det unægteligt.

Er man som lærer på nettet eller (fanget) i nettet?

Computerens og nettets åbenlyse fordele er ellers, at de kan fungere interaktivt og dermed give mulighed for, at eleverne kan arbejde både selv­stændigt og differentieret. Med emner, der følger lærebogen, og opgaver af forskellig sværhedsgrad kan eleverne arbejde i det tempo, der passer dem, og her kan forlagenes linkudvælgelse være guld værd. Det kan selvfølgelig også godt lade sig gøre at arbejde mere traditionelt med supplerende tekster i et almindeligt klasseværelse og uden brug af computere, men den store forskel er, at interaktionen gør, at man får en ekstra lærer per elev. Eleverne behøver ikke vente på lærerhjælp. De kan blive ved med at være fokuseret som i et spil, hvor de glemmer tid og sted.

Forlagenes fornemmeste opgave må derfor være at stille lige så store krav til de link, der henvises til, som til de trykte materialer, der udgives. Vi er nået forbi stadiet, hvor det, at materiale ligger på nettet, i sig selv er en kvalitet. Der skal være en oplagt grund til, at materialet er webbaseret, og nettets/computerens muligheder skal udnyttes.

At producere fagbogssider af denne kvalitet er både tidskrævende og kostbart, men det burde kunne betale sig.

Skulle man have fået lyst til en rejse i forlagenes verden, er der på siden www.emu.dk/gsk/uvmidler/ et godt overblik over relevante forlag i Danmark.

For os, der kan lide også at have materialerne i hånden og vel at mærke bor i Københavnsområdet, er BogForum 21.-23. november en oplagt chance for at snuse til de gode gammeldags bøger. BogForums web­adresse er www.bogforum2003.dk. Her kan man se hele programmet og søge på enkelte begivenheder eller forfattere. Hele programmet kan downloades, men man kan også vælge kun at hente dele af programmet. På siden findes desuden en rigtig god samling af litteraturlink udarbejdet af Frederiksberg Bibliotek, hvor man finder mange gode sider produceret af folk (typisk bibliotekarer) med hang til litteratur.