Forlist pædagogfusion

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

BUPL's medlemmer har talt, og der er ikke så meget at tage fejl af. På trods af bestyrelsens anbefaling af en faglig fusion stemte 80 procent nej til at dele forbund med pædagogmedhjælperne. Sagt på en anden måde valgte 4.063 medlemmer at vende tommelfingeren ned, mens kun 622 syntes, at fusionen var en god ide. Det skriver 'Børn og Unge'.

Formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey, vil lade hovedbestyrelse og kongres afgøre, om det skal have ledelsesmæssige konsekvenser.

'Her må det vise sig, om der er tillid til, at vi fortsat kan lede organisationen. Hvis de stadig har den tillid, er vi klar til at fortsætte', siger hun til bladet.

I Pædagogisk Medhjælper Forbund endte afstemningen også med et nej. Dog af mere moderat karakter. Her stemte 395 imod og 302 for fusionen.