Tillidsrepræsentanter skal forhandle løn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes tillidsrepræsentanter i Københavns Kommune skal i 2003 forhandle en del af kollegernes løn direkte med skolelederen. I første omgang er det et forsøg på et år.

Det er konsekvensen af, at Københavns Lærerforenings (KLF) bestyrelse med et snævert flertal på fem-fire har besluttet at tiltræde en forhandlingsprotokol med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Til gengæld bevarer og udbygger KLF en lang række forhåndsaftaler, som foreningen har indgået centralt med kommunen. Forhåndsaftalerne sikrer, at der gives tillæg efter objektive kriterier, og at der ikke opstår store forskelle fra skole til skole. Derudover sikrer aftalen en lønstigning for nyuddannede, og at alle tillæg gøres pensionsgivende. Desuden skal tillidsrepræsentanterne have en forhandleruddannelse, der efter et års virke vil udløse et kvalifikationstillæg på 4.000 kroner. De københavnske lærere sikres også organisationsopdelte lønpuljer, der betyder, at lønkronerne ikke kan gå til regøringspersonalet eller skolesekretæren.

Når forsøgsperioden er overstået i 2004, bliver der afholdt en urafstemning. Hvis flertallet af medlemmer mener, at der ikke er styr på aftalerne, bliver aftaleretten trukket tilbage fra tillidsrepræsentanterne.

maria